0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Simon Fals(Arkiv)
Foto: Simon Fals(Arkiv)

Kundeflugt. Siden Danske Bank med Eivind Kolding i spidsen annoncerede deres nye abbonement, er flere og flere begyndt at undersøge de potentielle gevinster ved at skifte bank.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rekordstor forskel på bankpriser

Priser i den dyreste bank kan i dag være helt op til fire gange højere end i den billigste. En familie med små lån kan spare 21.000 kr. om året ved at skifte.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Aldrig har det været så god en forretning at skifte bank som nu.

LÆS OGSÅ

Folk i landets dyreste banker kan nærmest få en ekstra månedsløn om året, hvis de skifter til en af landets billigste. Det viser tal, som Politiken har indhentet hos bankportalen Pengepriser.dk.
Forskellen er firedoblet

»Så stor forskel har man ikke set tidligere«, siger John Norden, direktør i analysefirmaet Mybanker, som lever af at sammenligne renter og gebyrer.

»For få år siden var den dyreste bank typisk omtrent dobbelt så dyr som den billigste, når man beregnede, hvad en familie kunne spare ved at skifte. I dag kan forskellen være helt op til det firdobbelte. Mange danskere har blot ikke opdaget det endnu«, siger John Norden.

LÆS OGSÅ

En modelfamilie fra middelklassen i ejerbolig kan før skat spare op til 21.000 kroner om året ved at skifte fra en dyr til en billig bank. Og det, selv om familiens lån ikke hører til de største, viser tal fra Pengepriser.dk.

Ifølge prisportalens sammenligning af 50 banker er Vordingborg Bank dyrest for modelfamilien med en årlig udgift på godt 32.000 kroner i renter og gebyrer. Billigst for familien er Spar Nord Bank med godt 11.000 kroner om året for de samme lån og ydelser.
Potentiale

Forbrugerrådet bekræfter situationen. Rådets egne beregninger viser tilsvarende forskelle på bankerne, fortæller seniorøkonom Morten Bruun Pedersen:

»Det her fortæller, at der virkelig er noget at komme efter, hvis man er aktiv som bankkunde. Mange kan få langt lavere renter og gebyrer, end de har i dag«.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden