Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forvirring. Mange forstår ikke, hvad politikerne egentlig siger, når de snakker om efterløn, vækst og offentlige finanser.
Foto: LÆRKE POSSELT

Forvirring. Mange forstår ikke, hvad politikerne egentlig siger, når de snakker om efterløn, vækst og offentlige finanser.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danskerne misforstår basale økonomiske ord

Den økonomiske debat risikerer at blive misforstået af mange, viser studie.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Måske mener du at vide, hvad ord som restskat, købekraft og betalingsbalance betyder; måske tager du fejl. I så fald er du ikke meget anderledes stillet end resten af befolkningen.

Mange danskere misforstår en lang række af de ord, som oftest optræder i den offentlige debat om økonomi. Og ofte tager de helt fejl af meningen, når de får et brev om økonomi fra en offentlig myndighed som Skat, viser undersøgelser.

Har gransket 60 personers forståelse
Et nyligt godkendt specialestudie fra Syddansk Universitet viser, at der er stor forskel på, hvad økonomer, journalister og borgere i almindelighed forstår ved en række af de mest brugte ord om penge.

»Et godt eksempel er fastfrysning af ejendomsværdiskatten. Journalister og økonomer forstår det godt, men det er ikke sikkert, at borgerne forstår, at det i virkeligheden er en gradvis skattelettelse«, siger cand.public. Bine Iversen.

Hun har i specialet gransket 60 personers forståelse af en række økonomiske begreber. Resultatet viser, at folk, som har videregående, men ikke samfundsvidenskabelig uddannelse, ofte forstår noget helt andet ved ord som skattetryk og økonomisk vækst end det, de egentlig betyder.

Kan få betydning for det kommende valg
Ud over forvirring kan misforståelserne have konsekvenser for udfaldet af det kommende folketingsvalg, advarer hun:

»Økonomi og økonomisk troværdighed kommer til at fylde meget i valgkampen, derfor er den manglende forståelse et aktuelt problem. Men det kan også være et problem på langt sigt, især i forhold til et begreb som økonomisk vækst. Mange deltagere i undersøgelsen forbinder økonomisk vækst med konkrete ting, man selv kan opleve i sin hverdag – for eksempel stigende huspriser. Meget få forbinder økonomisk vækst med hele samfundsøkonomien eller med højere produktivitet«.

Bine Iversen peger på, at medier er med til at forplumre folks forståelse:

»DR havde for nylig en historie om, at skattetrykket er et problem for udenlandske arbejdere, men det forklares ikke, at begrebet skattetryk beskriver skatter og afgifters samlede størrelse i samfundsøkonomien. Når økonomer bruger ordet skattetryk, handler det ikke om, hvor meget de ansatte betaler i indkomstskat«, siger Bine Iversen.

Journalister bidrager til forvirring
Som det ses i tabellen her på siden, er der imidlertid også tit forskel på, hvad journalister og økonomer forstår ved begreberne. Det giver risiko for, at avisartikler og radio- og tv-indslag bidrager til forvirringen. Udtrykket ’købekraft’ er blandt de ord, som journalister ofte snubler i:

»Det betyder i økonomisk forstand pengenes værdi i forhold til priserne. Men P1 Morgen har for eksempel haft et indslag om Brasilien, hvor man fik indtryk af, at købekraft handler om, hvor mange penge folk har til forbrug«.

Endelig kan det skabe helt kontante problemer: »Det så man blandt andet med Jyske Bank, der solgte et risikabelt produkt, som mange troede var sikkert. Måske fordi det indeholdt ordet ’obligation’ (investeringsforeningen hed ’Jyske Invest Hedge Markedsneutral – Obligationer’, red.)«, siger Bine Iversen.

Hver tredje ung ved ikke hvad rente er
I Danske Bank nikker man genkendende til specialestudiets konklusioner. Banken har de seneste år haft fokus på danskernes finansielle forståelse:

»Folk siger ofte, at de forstår det meste, men når de bliver spurgt til konkrete begreber, viser det sig, at de tror, ordene betyder noget helt andet«, siger Tina Obel Lope, Danske Banks Corporate Responsibility Manager.

I en undersøgelse, banken gennemførte sidste år, svarer 70 procent af danske 18-27-årige, at de har forstand på privatøkonomi, men når de bliver spurgt til begreberne, viser det sig, at én ud af tre ikke ved, hvad renter er.



Også Skat kan genkende resultaterne af specialestudiet. Spørgeundersøgelser viser, at omtrent 15 procent siger, de har svært ved at forstå Skats breve, men andelen, der reelt misforstår dem, er formentlig større, forklarer Christina Holgård Sørensen, som er projektleder for godt sprog i Skat. Ofte ved folk nemlig ikke, at de misforstår meningen.

Især mange unge tror, at de får penge tilbage, når de ser ordet restskat, selv om det betyder, at man skylder i skat.

En skatteansættelse er ikke et job
»Ordet ’skatteansættelse’ kan i den grad også misforstås. Det betyder grundlaget for den skat, man betaler, men vi oplever, at nogle læser det, som om vi har ansat nogen i et job. Både ’skat’ og ’ansættelse’ er jo almindelige danske ord, som har en betydning hver for sig, og så tolker folk naturligt, at de har samme betydning, når de bliver sat sammen«, siger Christina Holgård Sørensen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Konsekvenserne af, at folk har svært ved at forstå sig på skatten, er ofte helt kontante. Politiken har de seneste måneder beskrevet, hvordan flekslånere og studerende får store skattesmæk, som ofte skyldes misforståelser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Skat oplever, at borgerne ændrer adfærd, når de forstår den virkelige mening med de breve, Skat sender ud. Det viser sig konkret i en undersøgelse af 30 modtageres forståelse af et brev om såkaldt lønindeholdelse, som Skat gennemførte sidste år. Den ene halvdel fik brevet i den traditionelle version, og den anden halvdel fik en version, som var mere forståelig:

»Begge grupper forstod, at det handlede om, at vi tog penge fra deres løn som betaling af skattegæld, men de, som fik det gamle brev, syntes blot, at de selv var ude om det, og gjorde ikke mere ved det. De, som fik det omformulerede brev, tog omvendt mere sagen i egen hånd, diskuterede vilkårene med os og forsøgte at finde en løsning. Borgerne bliver mere aktive, når de lettere forstår, hvad vi skriver«, siger Christina Holgård Sørensen.

Ingen indrømmer manglende viden
Bine Iversen mener, at både borgere, journalister og økonomer må være mere opmærksomme på uvidenheden. En løsning er at tale åbent om den:

»Man lader, som om nationaløkonomi er almen viden – det er det ikke. Når folk i min undersøgelse har haft svært ved at forklare ordene, har de ofte sagt: Det burde jeg kunne forklare; det er for dårligt. Det er, som om de tror, alle andre forstår ordene. Det gør alle andre ikke. Men hvor skulle man vide det fra, når ingen indrømmer det?«, siger Bine Iversen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden