Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Økonomer: Danskerne må nedbringe deres kæmpegæld

Stor boliggæld hindrer et opsving, advarer økonomer. Store formuer opvejer ikke ulemperne ved at være verdens mest forgældede folk.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Blot fordi man har formue, er det ikke ufarligt at have store lån.

Danskerne har opbygget så meget gæld, at der vil gå år, før Danmark igen kommer i en situation, hvor privatforbruget kan trække et opsving i gang. Og det, selv om vi samtidig har store opsparinger, advarer økonomer.

Højeste gæld i forhold til indkomst Blandt dem er seniorøkonom Niels Rønholt fra Jyske Bank: »Vi undskylder tit den høje gæld med, at vi samtidig har store formuer, men det betyder meget mere, hvor meget vi kan tåle, at værdien af vores formuer falder. Der er vi langt mere følsomme end andre lande, fordi vores gæld er så høj«. Politiken skrev mandag, at danskerne i gennemsnit har et plus på 991.000 kroner, hvis man trækker deres gæld fra deres formue – den såkaldte nettoformue. Selv om danskerne har verdens højeste gæld i forhold til indkomst, er værdierne af deres biler, boliger og pensionsopsparinger med andre ord endnu større.

LÆS ARTIKEL

Men sådanne regnestykker giver langtfra det fulde billede af danskernes økonomi, advarer Niels Rønholt. Når man som danskerne har stor gæld og stor formue, bliver man nemlig mere følsom over for udsving. Et fænomen, som økonomer kalder for høj gearing.

»Lidt firkantet formuleret kan man sige, at det er mindre risikabelt at have en nettoformue på 1 million kroner, hvis det er udtryk for, at huset er 3 millioner kroner værd, og der er 2 millioner i gæld, end hvis nettoformuen skyldes, at huset er 10 millioner kroner værd, og der er 9 millioner i gæld«, siger Niels Rønholt.



For at forstå forskellen kan man forestille sig, at huspriserne falder med 10 procent. Personen med et hus til 3 millioner kroner har nu et hus, som er 2,7 millioner værd. Det er fortsat mere end gælden på 2 millioner kroner.

Personen med et hus til 10 millioner kroner har efter prisfaldet et hus til 9 millioner, og dermed er boligens værdi nu nede på det samme som gælden.

Høj belåning hindrer opsving

De seneste år er danskernes økonomi blevet klart mere gearet. I 2006 havde danskerne i snit belånt deres boliger med 44 procent af boligens værdi. I dag er belåningen steget til 69 procent, som det ses i grafen her på siden.

Dette skyldes, både at boligernes værdi er faldet, og at danskernes gæld er steget. Den høje belåning af boligerne får danskerne til at holde igen med at bruge penge, vurderer Rønholt. Sidste gang man havde en situation, hvor folk begyndte at bruge penge igen efter en nedtur, var i 1993, da belåningen i boligerne var på 59 procent.

LÆS OGSÅ Der er ikke meget udsigt til, at vi kommer derhen lige foreløbig. Selv hvis huspriserne fremefter stiger med 2,5 procent om året, og boligejerne samtidig høvler 0,7 procent af deres gæld årlig, vil det tage fem år, før danskernes belåningsgrad er nede på 59 procent. »Jeg er bange for, at vi snarere får et forløb på mellem fem og ti år, og i den periode vil vores høje belåningsgrad gøre, at vi fortsat er følsomme over for udsving i verdensøkonomien«, siger Niels Rønholt. »Der er noget her, som er kørt af sporet, og som skal føres tilbage, inden vi får noget, der bare minder om højkonjunktur«.





Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden