billigt? Man kan sagtens købe sig fattig i billige varer, hvis man ikke ser sig for, siger forbrugerøkonom.
Foto: THOMAS BORBERG

billigt? Man kan sagtens købe sig fattig i billige varer, hvis man ikke ser sig for, siger forbrugerøkonom.

Privatøkonomi

Det kan betale sig: Undgå dyre discount-indkøb

Discount kan også koste kassen. Selv om vi køber en stor del af vores dagligvarer i discountbutikkerne, er det ikke altid ensbetydende med et lavere husholdningsbudget, fortæller forbrugerøkonom.

Privatøkonomi

Danskerne elsker discount.

Alene i perioden 2000-2011 steg discountforretningernes omsætning med 113,2 procent, mens almindelige supermarkeder i samme periode kunne notere en omsætningstilbagegang på 6,8 procent.

Og der er intet, der tyder på, at udviklingen vil vende. Således kunne Retail Institute Scandinavia i januar offentliggøre en prognose, der giver discountbutikkerne 45 procent af dagligvaresalget i 2020 - en stigning på 10,6 procent-point sammenlignet med butikkernes markedsandel i 2011.

Discount kan også koste kassen Men selv om vi køber en stor del af vores dagligvarer i discountbutikkerne, er det ikke altid ensbetydende med et lavere husholdningsbudget, fortæller forbrugerøkonom i Nordea Ann Lehman Erichsen.

»Man kan sagtens købe sig fattig i billige varer, hvis man ikke ser sig for«, siger hun og fortæller, at man skal være meget opmærksom på sine indkøbsvaner.

»Rigtig mange danskere suser ned i supermarkedet og shopper indtil flere gange om ugen - og mange lader sig inspirere af supermarkedets udvalg frem for at holde sig til en indkøbsseddel«.

LÆS ARTIKEL

Helt konkret viser en undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Nordea, at halvdelen af de adspurgte køber ind enten hver dag, 5-6 gange om ugen eller 3-4 gange om ugen, mens kun 6 procent holder sig til en enkelt gang om ugen.

Samtidig fortæller 56 procent af de adspurgte, at de normalt plejer at skrive en indkøbsliste, men samtidig lader sig inspirere af butikkens vareudbud.

»Det er jo en anden måde at sige, at vi foretager en masse impulskøb. Og jo oftere du går ud og handler, jo flere impulskøb laver du, og jo større er risikoen for, at du bruger for mange penge«, siger Ann Lehmann Erichsen.

Få overblik
Føler man, at man bruger for mange penge på husholdningsbudgettet, er det derfor nødvendigt at få et forkromet overblik over, hvad pengene reelt set går til, lyder rådet fra forbrugerøkonomen.

»Tid er penge værd, så invester noget tid og find ud af, hvad du bruger af penge på mad om måneden«, siger hun og anbefaler, at man skaffer sig en notesbog og i den noterer alt, hvad man køber ned.

»Det er lige meget, om det er en pakke tyggegummi eller storindkøb i Netto. Alt skal noteres ned, så du efter en måned kan se, hvor mange penge du bruger«.

Omlæg indkøbsmønstrene
»Er beløbet overraskende højt, gør man klogt i at tage sine handlemønstre op til revision. Måske skal man prøve at skære i udgifterne ved at sætte et fast beløb af til hver uge, eller man kan beslutte sig for kun at købe ind to gange om ugen frem for fire gange. Samtidig er det en god ide at tænke i madplaner«, siger Ann Lehmann Erichsen og foreslår, at man starter med at lave lister over de retter, husstanden synes bedst om.

»Lidt efter lidt kan du opbygge et system af madplaner, så du har flere at vælge imellem«, siger hun.

SE GUIDE

Ved at arbejde med faste indkøbslister gemt på computeren eller smartphonen sikrer man, at man kommer hjem med det, man skal bruge - og intet andet. Og så kan man altid have en anden indkøbsliste til de ting, der ikke skal købes hver uge, men kun når man er løbet tør eller lignende.

»Det handler i bund og grund om at planlægge sine indkøb - og spise det, der købes ind til, så du undgår madspild og undgår at købe fastfood. To ting, der virkelig tynger budgettet«, siger Ann Lehmann Erichsen og råder folk til at tænke sig om en ekstra gang, inden de ringer til pizzeriaet.

»For hvor fast er fastfood egentlig, når man tænker over det? Mon ikke der ligger nogle rester i køleskabet, eller er noget i skabene, som mindst lige så hurtigt kunne blive til et middagsmåltid?«, spørger hun.

Et fælles projekt

Består husstanden af flere personer, er det desuden vigtigt, at alle er med i projektet, hvis det skal lykkes.

»Lav en aftale med hele familien, så alle er med til at lægge vanerne om - og gør det til et sjovt projekt at skulle tømme køleskabet, inden det bliver fyldt igen«, foreslår Ann Lehmann Erichsen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce