Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

billigt? Man kan sagtens købe sig fattig i billige varer, hvis man ikke ser sig for, siger forbrugerøkonom.
Foto: THOMAS BORBERG

billigt? Man kan sagtens købe sig fattig i billige varer, hvis man ikke ser sig for, siger forbrugerøkonom.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det kan betale sig: Undgå dyre discount-indkøb

Discount kan også koste kassen. Selv om vi køber en stor del af vores dagligvarer i discountbutikkerne, er det ikke altid ensbetydende med et lavere husholdningsbudget, fortæller forbrugerøkonom.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danskerne elsker discount.

Alene i perioden 2000-2011 steg discountforretningernes omsætning med 113,2 procent, mens almindelige supermarkeder i samme periode kunne notere en omsætningstilbagegang på 6,8 procent.

Og der er intet, der tyder på, at udviklingen vil vende. Således kunne Retail Institute Scandinavia i januar offentliggøre en prognose, der giver discountbutikkerne 45 procent af dagligvaresalget i 2020 - en stigning på 10,6 procent-point sammenlignet med butikkernes markedsandel i 2011.

Discount kan også koste kassen Men selv om vi køber en stor del af vores dagligvarer i discountbutikkerne, er det ikke altid ensbetydende med et lavere husholdningsbudget, fortæller forbrugerøkonom i Nordea Ann Lehman Erichsen.

»Man kan sagtens købe sig fattig i billige varer, hvis man ikke ser sig for«, siger hun og fortæller, at man skal være meget opmærksom på sine indkøbsvaner.

»Rigtig mange danskere suser ned i supermarkedet og shopper indtil flere gange om ugen - og mange lader sig inspirere af supermarkedets udvalg frem for at holde sig til en indkøbsseddel«.

LÆS ARTIKEL

Helt konkret viser en undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Nordea, at halvdelen af de adspurgte køber ind enten hver dag, 5-6 gange om ugen eller 3-4 gange om ugen, mens kun 6 procent holder sig til en enkelt gang om ugen.

Samtidig fortæller 56 procent af de adspurgte, at de normalt plejer at skrive en indkøbsliste, men samtidig lader sig inspirere af butikkens vareudbud.

»Det er jo en anden måde at sige, at vi foretager en masse impulskøb. Og jo oftere du går ud og handler, jo flere impulskøb laver du, og jo større er risikoen for, at du bruger for mange penge«, siger Ann Lehmann Erichsen.

Få overblik
Føler man, at man bruger for mange penge på husholdningsbudgettet, er det derfor nødvendigt at få et forkromet overblik over, hvad pengene reelt set går til, lyder rådet fra forbrugerøkonomen.

»Tid er penge værd, så invester noget tid og find ud af, hvad du bruger af penge på mad om måneden«, siger hun og anbefaler, at man skaffer sig en notesbog og i den noterer alt, hvad man køber ned.

»Det er lige meget, om det er en pakke tyggegummi eller storindkøb i Netto. Alt skal noteres ned, så du efter en måned kan se, hvor mange penge du bruger«.

Omlæg indkøbsmønstrene
»Er beløbet overraskende højt, gør man klogt i at tage sine handlemønstre op til revision. Måske skal man prøve at skære i udgifterne ved at sætte et fast beløb af til hver uge, eller man kan beslutte sig for kun at købe ind to gange om ugen frem for fire gange. Samtidig er det en god ide at tænke i madplaner«, siger Ann Lehmann Erichsen og foreslår, at man starter med at lave lister over de retter, husstanden synes bedst om.

»Lidt efter lidt kan du opbygge et system af madplaner, så du har flere at vælge imellem«, siger hun.

SE GUIDE

Ved at arbejde med faste indkøbslister gemt på computeren eller smartphonen sikrer man, at man kommer hjem med det, man skal bruge - og intet andet. Og så kan man altid have en anden indkøbsliste til de ting, der ikke skal købes hver uge, men kun når man er løbet tør eller lignende.

»Det handler i bund og grund om at planlægge sine indkøb - og spise det, der købes ind til, så du undgår madspild og undgår at købe fastfood. To ting, der virkelig tynger budgettet«, siger Ann Lehmann Erichsen og råder folk til at tænke sig om en ekstra gang, inden de ringer til pizzeriaet.

»For hvor fast er fastfood egentlig, når man tænker over det? Mon ikke der ligger nogle rester i køleskabet, eller er noget i skabene, som mindst lige så hurtigt kunne blive til et middagsmåltid?«, spørger hun.

Et fælles projekt

Består husstanden af flere personer, er det desuden vigtigt, at alle er med i projektet, hvis det skal lykkes.

»Lav en aftale med hele familien, så alle er med til at lægge vanerne om - og gør det til et sjovt projekt at skulle tømme køleskabet, inden det bliver fyldt igen«, foreslår Ann Lehmann Erichsen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden