Vandet lukkes hos dårlige betalere

Skats inddrivelse af gæld er så utilstrækkelig, at vandselskaber selv henter pengene hjem ved at lukke for vandet hos dem, der skylder. Det viser en ny opgørelse.

Privatøkonomi

Metoden er barsk, men den virker. Stadig flere vand- og spildevandsselskaber landet over rykker ud med montør og værktøj og lukker for vandet hos de borgere, der ikke betaler regningen.

Det fremgår af en ny restanceundersøgelse, udarbejdet af vandselskabernes brancheorganisation Danva, der omfatter landets 135 største drikkevands- og spildevandsselskaber.

LÆS OGSÅ

De leverer tilsammen drikkevand og håndterer spildevand for over fem millioner danskere.

Mere end 95 mio. til gode
Danva har lige nu mere end 95 millioner kroner til gode hos kunder, der ikke har betalt for det rene drikkevand eller for at få renset spildevandet. Og de er utilfredse med, at de statslige skattemyndigheder ikke formår at kradse pengene ind.

»Vi kan ikke blive ved med at se den anden vej, når det er så tydeligt, at Skats inddrivelse ikke fungerer«, siger Danva’s formand Lars Therkildsen, der også er adm. direktør i landets største vand- og forsyningsselskab Hofor på Amager.

Han understreger, at selskaberne har loven i ryggen, når de lukker for vandet.

Henter selv penge hjem
Esbjerg Forsyning er et af flere selskaber, der selv henter pengene hjem.

De kunder, der ikke betaler regningen, modtager først et par skriftlige rykkerskrivelser, og så sender kommunen en servicemedarbejder og en montør ud på privatadressen, hvor borgeren får en sidste mulighed for at betale.



Sker det ikke, bliver vandledningen lukket og plomberet ude i fortovet, og udgiften til den manøvre bliver lagt oven i kundens ubetalte regning.

»Det er en meget effektiv metode. Vi oplever, at folk henvender sig samme dag eller dagen efter for at betale regningen. Der er sågar kunder, der med det samme kan gå ind og hente pengene i skuffen«, siger Jesper Frost Rasmussen, administrerende direktør for Esbjerg Forsyning, der gennemfører omkring 200 rykkerbesøg om året.

Tilbageværende kunder betaler
Mindre end hver fjerde fører til en lukning af vandet. I løbet af de sidste to år har selskabet reduceret de samlede restancer fra godt 4 millioner kroner til »nogle få hundrede tusinde«, som direktøren udtrykker det.

Danva’s undersøgelse viser, at de selskaber, der rykker ud, også kommer hjem med flere penge end de, der alene overlader det til Skat at kradse gælden ind. Den viser også, at mange vandselskaber har dårlige erfaringer med Skats inddrivelse af ubetalte regninger.

Alt for mange sager får lov at ligge. Restancerne vokser, og i sidste ende er det de øvrige vandkunder, der må betale en ekstraregning.

Skat har beklaget indsatsen, der også bliver kritiseret af mange kommuner. Især forsinkelsen af det digitale betalingssystem EFI har gjort systemet utilstrækkeligt. Nu ventes EFI at blive køreklar i løbet af foråret.

Skat håber på nyt værktøj

Alligevel besluttede NK-Forsyning i Næstved i foråret 2012 at indføre luk-for-vandet-metoden. Selskabets økonomichef Steen Holten frygter et tab i millionklassen. At Skat forventer at lancere et digitalt inddrivelsessystem senere på året, beroliger ham ikke synderligt: »Det sagde man også i 2007, 2009, 2011 og 2012, men vi håber da, at det vil afhjælpe problemerne«, siger Steen Holten. I Skat håber inddrivelsesdirektør Jens Sørensen, at Folketinget vil give skattemyndighederne ret til at bruge et nyt værktøj i arbejdet med skyldnere. »I dag kan vi ikke udsøge og bruge de enkelte skyldneres cpr-numre direkte i inddrivelsen. Det kræver en lovændring. Og kommer den, som vi håber, så kan vi trække gælden direkte i lønnen, så snart vi får besked om, at en kunde ikke har betalt vandregningen. Og det er da både bedre og billigere end at skulle opsøge folk på deres bopæl«, siger han.





Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce