Storbygrønt. I Nørrebroparken i KØbenhavn har kommunen lånt et stykke af parken ud til en midlertidig storbyhave.
Foto: Ursula Bach

Storbygrønt. I Nørrebroparken i KØbenhavn har kommunen lånt et stykke af parken ud til en midlertidig storbyhave.

Privatøkonomi

Jord med tungmetaller giver fine grøntsager

Selv om jorden er forurenet, bliver afgrøderne det ikke, viser analyse.

Privatøkonomi

'Bytomater er blytomater', lød en skræmmende overskrift på omtalen af en tysk undersøgelse af tomater fra byhaver sidste år.

Men selv om grøntsager og storbyforurening ikke lyder som Jordens sundeste match, maner lektor Stefan Trapp fra DTU Miljø til besindighed:

»Holder man sig til et almindeligt indtag af frugt og grønt, er der ingen grund til at være bekymret«, siger han.

»Men skift jorden ud og dyrk gerne i højbede, når du anlægger en byhave med spiselige afgrøder«, råder lektoren.

Gammel forurening i jorden er det største problem i byerne. Dertil kommer luftforureningen, som daler ned på jord og vækster. Men selv om jorden i byhaven er giftig, kan man godt høste sunde grøntsager. Gulerødder, kartofler og grønkål dyrket i jord, der er forurenet med tungmetaller, indeholder ikke flere sundhedsskadelige stoffer end grøntsager, som er vokset i uforurenet jord.

LÆS ARTIKEL

Sådan lyder det byhaveglade budskab fra Marlies Warming og Mette Guldborg Hansen. De studerer miljøkemi og sundhed på Københavns Universitet og er i gang med et speciale om risikovurdering af tungmetaller og tjærestoffer i byhaver med Stefan Trapp som vejleder.

Marlies Warming og Mette Guldborg Hansen har analyseret jordprøver og planteprøver fra tre byhaver i hovedstaden: en kolonihave på Amager, en skolehave på Bispebjerg og de studerendes nyttehaver nær den stærkt trafikerede Åboulevard på Frederiksberg.

De fandt høje koncentrationer af især bly, i jorden fra Amager, hvor der tidligere har ligget en losseplads. I skolehaverne, som også ligger på et forhenværende renovationsområde, blev jorden udskiftet i 1980'erne, og her er jordprøverne meget rene. Niveauet af tungmetaller i jorden fra nyttehaverne på Frederiksberg ligger midt imellem prøverne fra de to andre haver.

Marlies Warming og Mette Guldborg Hansen har også undersøgt indholdet af tungmetaller i gulerødder, kartofler og grønkål dyrket på i jorden i de tre forskellige haver. I de vaskede, men uskrællede grøntsager er der ikke nævneværdig forskel på indholdet af tungmetaller i hverken rodfrugter, bladgrønt eller knolde fra de tre haver.

»Ingen af afgrøderne kommer i nærheden af grænseværdierne for det daglige indtag af cadmium, krom, kobber, bly, zink og nikkel. Niveauet svarer til eller er lavere end indholdet af tungmetaller i kommercielt dyrkede grøntsager«, fortæller Mette Guldborg Hansen.

Næste år vil de undersøge salat og radiser på samme måde.

Vask og skyl

De to studerende konstaterer, at der kan være meget stor forskel på jordens forureningsgrad forskellige steder selv på et ganske lille område, og man derfor ikke kan konkludere generelt for alle byområder. Under alle omstændigheder er der god grund til at vaske hænder, skylle grøntsager og andre spiselige planter grundigt før brug og være opmærksom på, om småbørn spiser af jorden. Blandt andet fordi eksponeringen fra bly i jorden er forholdsvis høj i København, indskærper de to studerende og lektor Stefan Trapp fra DTU Miljø.

LÆS OGSÅ Marlies Warming og Mette Guldborg Hansen tager snart fat på specialets anden del, der handler om risikovurdering af tjærestoffer i byhaveafgrøder. Forurening med tjærestoffer kommer typisk fra luften, for eksempel trafikos.



Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce