Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jens Dresling (arkiv)
Foto: Jens Dresling (arkiv)

populært. 560.000 par hænder har nu downloadet mobilepay-appen, så de kan overføre småbeløb til venner og bekendte. Det er godt 100.000 flere på bare en måned.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter Facebook-afstemning: Danske Bank øger kampen om mobil-kunderne

Banken øger mulighederne med appen Mobilepay, der overfører 2,5 millioner mellem brugerne om dagen.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske Bank vil være sikker på at have en stærk placering på mobilmarkedet, når nye aktører efter alt at dømme snart melder sig som konkurrenter.

Derfor øger banken nu sin satsning med mobilbetaling ved at udvide mulighederne med den populære app Mobilepay.

Appen giver brugerne mulighed for at overføre småbeløb til venner og bekendte uden at skulle bruge netbank og huske kontonumre. Hvor kunderne tidligere kun kunne overføre 1.000 kroner per dag, er det beløb nu forhøjet til 1.500 kroner og 50.000 kroner pr år.

»Det er for, at man kan bruge det lidt mere. Vi har holdt nogle afstemninger på Facebook med brugerne og noget af det, de gerne vil have, er højere beløbsgrænser«, siger Jesper Nielsen, der er chef for forretningsudvikling i Danske Bank.

Downloadet af halv million Samtidig kommer appen i en version til Windows Phone og får en ekstra funktion i form af en delefunktion, der kan hjælpe med at dele regningen efter for eksempel et restaurantbesøg.

Jesper Nielsen fortæller, at appen nu er blevet downloadet af 560.000 brugere - for under en måned siden lød det tal ifølge en artikel fra Morgenavisen Jyllands-Posten på 430.000 brugere.

LÆS MERE

»Det har været en helt overvældende succes og meget større, end vi havde håbet. Det her er vigtigt for os af flere grunde. Hele det digitale bliver en kampplads mellem bankerne de næste år. Derudover så kigger flere andre aktører, som ikke er banker, på det her marked, så strategisk er det supervigtigt for os«, siger Jesper Nielsen.

Mobilepay får allerede konkurrence fra de øvrige bankers app: Swipp, men supermarkederne har også luftet planerne om at begynde at agere bank for kunderne, og det ser Danske Bank som en trussel.

»Kan glæde sig til«

Jesper Nielsen forklarer også som eksempel, at kaffekæden Starbucks giver kunderne mulighed for indsætte et beløb på en konto hos dem, og det er en model, som banken frygter, at flere butikker vil hoppe med på. Når kundernes penge er indsat på butikkernes konto, står de nemlig ikke til bankens rådighed.

Og netop butikkerne er Danske Bank på vej med en løsning til, så danskerne kan betale med Mobilepay, når de handler. Jesper Nielsen vil ikke fortælle mere, men lover, at der inden alt for længe kommer noget, som brugerne »kan glæde sig til«.

Det er heller ikke kun i Danmark, at Danske Bank vil vinde markedet med Mobilepay. Inden for 6-8 måneder vil banken sende appen ud på markedet i Finland og Storbritannien.

LÆS OGSÅ

I Finland og til dels i Storbritannien er der i øjeblikket ikke konkurrence på markedet.

Mobilepay kan bruges af alle, der har en dansk bankkonto, og man behøver altså ikke være kunde i Danmarks største bank. Tidligere har der været forlydender om, at banken kunne finde på at indføre gebyr på mobiltransaktioner fra nytår, men det er nu blevet udsat.

Banken har vedtaget, at det er gratis for medlemmerne af bankens kundeprogram, og for øvrige vi ldet forblive gratis indtil 2016, hvis man vel at mærke er blandt den første million brugere, der har tilmeldt sig. For øvrige kunder vil det komme til at koste 10 øre pr transaktion, oplyser Danske Bank.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden