Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Skjult. Betina og David-Rae Harrison kan ikke få at vide, hvilken karakter banken har givet dem. Det eneste, de har hørt fra Danske Bank i over et år, er seks breve med hver sin rentestigning.  Foto: Simon Fals
Foto: Simon Fals

Skjult. Betina og David-Rae Harrison kan ikke få at vide, hvilken karakter banken har givet dem. Det eneste, de har hørt fra Danske Bank i over et år, er seks breve med hver sin rentestigning. Foto: Simon Fals

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bankerne giver kunderne hemmelige karakterer

Forskellen på en god og en dårlig karakter kan koste tusindvis af kroner.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er nok de færreste kunder, der vil acceptere et supermarked, der tager forskellige priser for 1 liter mælk, alt efter hvor i landet man bor, om man er gift eller single, om man har ejerbolig eller bor til leje, og om man køber champagne hver eller hver anden fredag.

Men sådan er virkeligheden i de danske banker. Her får kunderne karakterer eller såkaldte ratings, som er med til at bestemme, hvor høj prisen på en kassekredit, et forbrugslån eller et lån til en bil skal være.

Bankerne deler ikke bare kunderne op i A- og B-kunder – deres karaktergivning er langt mere sofistikeret.

LÆS ARTIKEL Danske Bank opererer for eksempel med 11 kategorier og underkategorier, Jyske Bank med 14 og Sydbank med 10. Kategorier, der udtrykker bankens vurdering af en kunde.

Men ingen af de fem største banker i Danmark, Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Sydbank eller Nykredit Bank, tilbyder kunderne at se deres egen rating.

»Jeg har aldrig set en bank være åben om sine ratinger over for kunderne. Derfor er der mange bankkunder, som ikke ved, hvor gode kunder de i virkeligheden er. Det kan koste dem mange penge, fordi de ikke forhandler deres vilkår«, siger Hans Peter Christensen, direktør i det økonomiske rådgivningsselskab Uvildige.dk.

Gennem 10 år arbejdede han med kreditgivning i banksektoren, indtil han for fire år siden blev selvstændig.

Hos Danske Bank bekræfter man, at de ikke vil afsløre kundernes karakterer.

»Vi oplyser ikke vores rating til kunderne. Det er alt for forenklet i et kundeforhold, og det ville også kræve, at kunderne forstår, hvad der ligger bag ved en rating. Men vi vil meget gerne tale med kunderne om deres økonomi og give dem sparring«, siger Jan Svarre, vicedirektør i Danske Bank.

LÆS ARTIKEL

En god eller dårlig rating er vigtig. Hvis du bliver vurderet godt, kan du slippe med at betale 10,87 procent i rente på din kassekredit i Danske Bank. Vurderer banken dig dårligt, skal du betale helt op til 18,63 procent i rente for det samme. I Jyske Bank er forskellen mellem god og dårlig fra 9,84 procent til 18,68 procent i rente på et forbrugslån. Altså en fordobling af renten.

Åbenhed om priser
»Vi savner åbenhed om bankernes måde at fastsætte renterne på«, siger seniorøkonom i Forbrugerrådet Morten Bruun Pedersen og understreger, at bankernes mange rentestigninger de seneste år ikke alene kan begrundes i en øget risiko på privatkunder eller større omkostninger.

Derfor bør bankerne, ifølge Morten Bruun Pedersen, tone rent flag og åbent fortælle, at de højere renter hovedsagelig skal styrke bankernes bundlinje.

Og større åbenhed om de enkelte bankkunders rating kan give kunderne en mulighed for at kigge bankerne i kortene og tjekke, om de betaler for meget for et lån.

Samme melding lyder fra Mybanker.dk, som overvåger priserne på de danske bankers ind- og udlån.

»Hvor du havner i bankernes rentespænd er fuldstændig uigennemskueligt. Du kan lige så godt bare stikke en finger i luften, for det kan du ikke finde ud af«, siger Morten Westergaard fra Mybanker.dk.

Han anbefaler også, at bankerne tillader en større gennemsigtighed på det finansielle marked.

Danske Bank forhøjer renten
Samme forundring over bankernes renter sidder David-Rae Harrison og Betina Harrison med i deres 176 kvadratmeter store ejerlejlighed på Nørrebro.

De troede, at de var gode kunder i Danske Bank efter henholdsvis 18 og 25 år i samme pengeinstitut.

Men nu har seks breve siden 15. april 2011 gjort dem vrede, og de tvivler på, at banken tror på dem og deres økonomi.

»Vi betragter os selv som gode kunder. Men nu fornemmer vi, at vi bare er et nummer i banken, og at det eneste, de tænker på, er at lokke flere og flere penge ud af os«, siger Betina Harrison.

LÆS ARTIKEL

Hun sidder med hånden på et plastikomslag med de seks breve. Alle som et har samme overskrift:

’Danske Bank forhøjer renten på udlån’.

I brevene forsøger banken at forklare, hvorfor renten på familiens kassekredit skal stige med først 0,25 procentpoint så 0,5 – 0,5 – 0,5 – 1 og til sidst 0,25 procentpoint.

»Jeg savner klar besked fra banken. Har de ændret opfattelse af os som kunder«, spørger Betina Harrison.

Sådan rater bankerne
Et vigtigt aspekt af bankernes arbejde er at have det mest præcise overblik over deres kunders økonomi, og her er ratinger et af de vigtigste instrumenter.

Ratingerne bliver i nogle banker kun brugt til at fastslå risikoen for, at banken taber penge ved at låne ud til en kunde, men i de mere avancerede modeller indgår også oplysninger om, hvor meget banken kan forvente at tjene på en kunde enten her og nu eller i fremtiden.

Både risiko og indtjeningspotentiale kan indgå i det helhedsbillede af en kunde, som fortæller, hvor attraktiv personen er for banken, og hvor skarp en pris han eller hun derfor kan få på et lån.

»For de bedste kunder er de kunder, som banken kan tjene rigtig mange penge på med en meget lille risiko«, siger Hans Peter Christensen fra Uvildige.dk.

Og de vigtigste økonomiske parametre i en rating er rådighedsbeløb, formueforhold og gældsfaktor. Her siger det sig selv, at jo større overskud man har i den daglige økonomi, jo større formue man har, og jo mindre gælden er i forhold til indkomsten – jo bedre er kunden og dermed ratingen.

I ratingen indgår også en lang række af andre oplysninger, som banken er i besiddelse af: alder, bopæl, civilstand, jobsituation, boligform og historik i banken som overtræk, forbrug, formueudvikling og meget, meget mere.

»Det er ret komplicerede beregninger, som de store banker bruger, og jeg tror ikke, de enkelte bankrådgivere ved helt præcis, hvordan udregningerne foregår«, siger Hans Peter Christensen.

Uhørt stor forskel
David-Rae og Betina Harrisons bankrådgiver i Danske Bank vil ikke fortælle, hvilken karakter eller rating hun har i banken, da Betina ringer for at få en forklaring på de mange rentestigninger.

Hun fortæller i stedet Betina, at lige netop deres rente på kassekreditten ligger i den billigere ende, og at hun har mange kunder, som betaler betydelig mere i rente end hende og manden.

»Det virker uhørt, at der skal være så stor forskel i rente mellem kunderne«, siger Betina Harrison, der samtidig skuffet må sande, at bankrådgiveren på ingen måde ønsker at sætte renten på lånet ned.

LÆS ARTIKEL

Parret føler, at Danske Bank helt uretmæssigt bruger deres private økonomi til at betale for alle de fejltagelser, som banken har begået i fortiden.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og de er skuffede over, at banken ikke indkaldte dem til møde for at diskutere de mange rentestigninger – især fordi banken tilsyneladende ikke mener, de er dårlige kunder.

Sikrer ensartede priser
»Når vi bestemmer renten på en kundes lån, så tager vi højde for risikoen ved den enkelte kunde. Samtidig tager vi hensyn til, hvilke forretninger banken har med kunden«, siger Jan Svarre, vicedirektør i Danske Bank.

Danske Bank mener, at kunderne dermed får den mest fair pris, og banken bruger både rentespænd og rating, når renten skal fastsættes.

Det sikrer en vis ensartethed i priserne i forskellige filialer og blandt forskellige bankrådgivere.

Jan Svarre understreger dog, at priserne ikke fastsættes per automatik på baggrund af bankens ratinger. Bankrådgiverne kigger på kundens samlede forhold og kan på den baggrund ændre en kundes placering i et rentespænd.

Og Danske Bank har nogle store rentespænd, der for eksempel betyder, at renten på et billån kan svinge fra 6,92 procent til 11,84 procent, og et boliglån kan svinge fra 7,19 procent til 12,66 ifølge tal fra Mybanker.dk.

Hos Danmarks næststørste bank, Nordea, har man valgt at gå en lidt anden vej. Man rater stadig kunderne i forhold til risiko, som Finanstilsynet kræver det.

Men prisstrukturen er noget anderledes, og principielt bruger man ikke rentespænd. Kunderne placeres i kategorier som Basiskunde, Fordelskunde og Fordelpluskunde ud fra omfanget af forretninger med banken.

»Hele pointen i vores program er, at det skal være fair og gennemskueligt for kunderne«, siger direktør i Nordea Anders Jensen.

Det ændrer ikke ved princippet, at gode kunder får markant billigere renter end dårlige kunder.

I Nordea er renten på en kassekredit 17,27 procent for Basiskunder, mens Fordelpluskunder kan få en kassekredit til 10,11 procent i rente.

Også her er den gode bankkunde en kunde, som banken kan tjene mange penge på, fordi han bruger banken meget, og de mere end gode kunder, som i Nordea hedder Premium- og Private Bankingkunder, får nogle endnu bedre priser.

Loyalitet koster penge
Hvis kunderne mener, at de på grund af uigennemskuelige karakterer og placeringer i rentespænd eller af helt andre grunde betaler for meget til banken, er der ifølge Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet kun én løsning:

»Skift bank, og drop loyaliteten. Loyalitet over for banker er alt for dyrt«.

Og Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg er enig.

»Nogle gange tager jeg mig til hovedet, når folk ikke reagerer på de endeløse rentestigninger«, siger Kim Valentin.

LÆS ARTIKEL

Bankerne reagerer, ifølge Kim Valentin, ikke, før forbrugerne lærer, at de skal stille krav til bankerne – både om åbenhed og om lavere priser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det kræver ifølge Morten Bruun Pedersen, at der bliver nedbrudt nogle mentale barrierer, for danskerne er ikke glade for at skifte bank.

»Gå ned i din egen bank eller en anden bank, og kæmp for bedre priser. Vær forberedt, for hvis man vil bide skeer med en bank, skal man kende sine svage og stærke sider«, siger Morten Bruun Pedersen.

Ikke bare et tal

De seks breve fra Danske Bank til Betina og David-Rae Harrison på Nørrebro har allerede fået konsekvenser – efter sammenlagt 43 år i Danske Bank er parret på jagt efter en ny bank.

De håber, at de måske kan finde en bank, der både kan tilbyde nogle bedre renter, og som ikke ser på dem som bare et tal. »Bankerne ved udmærket, at de fleste bankkunder ikke flytter af ren vane og tryghed. Det udnytter de på det groveste. Men nu må det høre op«, siger Betina Harrison.

Sammen har de allerede været i Arbejdernes Landsbank for at få et tilbud, og hvis det ikke er det rette, forsøger de hos Merkur Andelskasse, hvis værdier de har stor sympati for.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden