Antiforbruger? Bonderøven fra DR er blevet et symbol på den ultimative antiforbruger. Arkivfoto

Antiforbruger? Bonderøven fra DR er blevet et symbol på den ultimative antiforbruger. Arkivfoto

Privatøkonomi

Bonderøven er helt - Fetterlein er skurk

Det er blevet ufint at bruge penge. Vi søger tilbage til det nostalgiske.

Privatøkonomi

Selv om samfundet skriger på vækst og mange danskere har penge på kistebunden, holder forbrugerne igen. Og det skyldes ikke alene, at vi er usikre på fremtiden. Danske forbrugere er nemlig i stigende grad begyndt at brande sig som antiforbrugere.

Det vurderer en række forskere og aktører indenfor detailhandel og forbrug.

SE CASE

»Det er meget bekvemt for forbrugerne i en trængt tid, at de stadig kan udtrykke sig gennem forbrug, men gør det ved at bruge mindre«, siger lektor Per Østergaard, der forsker i forbrugeradfærd ved Syddansk Universitet. Han peger på, at trenden får folk til at forbruge ting, som skal vise andre, at de er imod overforbrug.

To slags antiforbrugere
»Hvor man før udtrykte sig gennem en smart bil, sker det nu gennem en smart cykel. Forbruget er ikke kun blevet mindre, det er også flyttet til nogle produkter, der gør, at folk kan vise sig frem som antiforbrugere«, siger Per Østergaard.

Ifølge ham er der to slags antiforbrugere: Dem, der lægger hele tilværelsen om og flytter i bæredygtige fællesskaber. Og dem, der signalerer antiforbrug ved at gå i afslappet anti-mærketøj og købe økologisk mad.

»Jeg ser det som ethvert andet modefænomen. Antiforbrug handler om at udskille sig på en cool måde. Men den her trend skaber økonomiske problemer for landet«, siger Per Østergaard.

Vi smider meget mindre ud
Forskere og detailhandel kan ikke sætte præcise tal på, hvor mange danskere, der er ramt af modvilje mod forbrug. Men de ser en række tegn på antiforbruget. Mængden af affald, vi indleverede i 2010, er 85.000 ton lavere end det var i rekordåret 2007, hvor genbrugspladserne var ved at segne under vægten af 432.082 ton affald. Folk smider mindre ud.

LÆS ARTIKEL

Til gengæld estimerer Den Blå Avis, at der i 2011 vil blive omsat for 95 milliarder kroner genbrugsvarer. Det er en stigning på 87 procent på to år. Og mens tallene i detailhandelen falder år for år, har butikkernes brancheforening Dansk Erhverv noteret sig, at flere butikker slår sig op på at kunne reparere folks tøj og forbrugerelektronik.

Ændrede værdier
Ifølge pej gruppen, som rådgiver detailhandel og producenter omkring nye trends, handler det hele om ændrede værdier blandt forbrugerne. Mens man i opgangstider hylder penge, individet, overflade og rejser, får nedgangstider os til at længes efter fællesskab, nære værdier, indhold og sammenhængskraft.

»Vi søger tilbage til naturen, til rødderne og det nostalgiske. Derfor er Bonderøven den store helt. Han er selvsupplerende og går rundt i islandsk sweater altid. Til gengæld er Fetterlein en af tidens skurke, med alt det han står for af forbrug og store armbevægelser. Da vi var på toppen af højkonjunkturen var han jo en stjerne«, siger trendforsker hos pej gruppen, Louise Byg Kongsholm.

Det traditionelle, ægte og nære hyldes ved at unge piger løber rundt i gummistøvler, selv på en varm sommerdag, og at smarte cafeer serverer grød.

Kunder går ikke i butikker
Forbrugerne har forladt bling-bling og dyre mærker, som blev dyrket under højkonjunkturen.

»Det bliver meget nemt fy. Overforbrug, hvor vi får smidt mærker i hovedet af vores venner, er ikke i orden under lavkonjunkturen. Det giver en dårlig stemning«, siger Louise Byg Kongsholm.

LÆS ARTIKEL

Det genkender 34-årige Lars Fahl Lundegaard, der vil flytte i bæredygtigt bofællesskab sammen med familien.

»Jeg bryder mig ikke mere om at gå rundt i shoppingcentre eller gennem lufthavnens tax free område. Det kan gøre mig helt fysisk dårlig. For det repræsenterer hele det der overforbrug, som jeg slet ikke har lyst til længere«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Penge går til andre ting

Men andre steder bliver der stadig brugt penge. For mens detailhandelens omsætning falder støt, bliver der trukket masser af penge på dankortene.

»Vi bruger penge på outletmesser, private studehandler og sort arbejde. Og på genbrug, som giver dobbelt god samvittighed – den, der sælger sine ting, får god samvittighed, fordi de ikke skal smide dem ud, og dem, der køber, slipper billigt«, siger Louise Byg Kongsholm.

Antiforbruget rammer især de mellemdyre mærkevarer indenfor alt fra tøj og møbler til biler. Vi træffer andre valg, men vi overvejer det også en ekstra gang, før vi overhovedet køber noget.

»Nu har det varet i 08, 09, 10 og 11, så efterhånden bliver det en indgroet vane ikke at bruge penge. Det bliver en sej kamp at få folk varmet op til at bruge penge igen«, siger Louise Byg Kongsholm.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden