Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vi guider: Sådan 'baby-sikrer' du din økonomi

Tag højde for de største udgiftsposter, inden du får børn.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Halvdelen af alle førstegangsfødende familier oplever i gennemsnit et indkomstfald på 8.300 kroner om måneden under barslen.

Samtidig stiger udgifterne med knap 3.700 kroner om måneden, når det første barn kommer til verden.

Det lyder umiddelbart som en sikker økonomisk deroute, men ifølge Penge- og Pensionsopanelet er der mange ting, du kan gøre, hvis du som førstegangsfødende vil optimere din økonomi.

Få styr på barselsindtægterne

Ens økonomiske situation, når man går på barsel, er helt individuel, og afhænger af, hvor man arbejder og hvilke barselsregler, man hører ind under.

Råd nummer et er derfor at du danner dig et overblik over din økonomiske situation i dit barns første leveår, så du ved, hvad du har at gøre med hver måned.

Hvis du er i arbejde, kan din arbejdsgiver eller fagforening fortælle dig, om din ret til løn under barsel.

Som lønmodtager har du i udgangspunktet ret til barselsdagpenge fra kommunen - også selvom du ikke er medlem af en A-kasse. På hjemmesiden Borger.dk under 'Din barsel' kan du blandt andet beregne, hvor længe du kan holde orlov, og hvor meget du får i barselsdagpenge.

Beregn dine udgifter

Når du ved, hvor meget din familie har i indtægt er det tid til at se på udgifterne.

Penge og pensionspanelet har lavet en udgiftsskabelon over engangsudgifter, som kan give jer et praj om, hvor meget I skal sætte af i barnets første leveår.

LINKHent skemaet her (eksternt link)

Når barslen slutter og dit barn skal passes, skal du regne med en brugerbetaling på op til 2.000-3.300 kroner om måneden i dagpleje eller vuggestue, når dit barn er 0-2 år. For 3-6 årige er prisen ca. 1.500 kroner per måned.

LINKLæs mere om takster og vilkår for børnepasning her (eksternt link)

Som tommelfingerregel skal en familie med to voksne minimum have 9.000-10.000 kr. til rådighed om måneden, når alle faste udgifter er betalt. Det beløb skal dække udgifter til mad, tøj, fornøjelser, ferier mv.

Når I får barn, bør I sørge for at have yderligere 1.500-2.750 kr. til rådighed pr. måned pr. barn. Det beløb dækker udgifter til mad, bleer, tøj, sko, udstyr, legetøj, fritidsaktiviteter mv. til barnet (jo ældre barnet er, jo mere skal I afsætte i budgettet).

LINKLæs mere om baby-budgettet på Penge- og Pensionspanalets hjemmeside (Eksternt link)

10 sparetips

Ifølge Penge- og Pensionspanelet bruger en gennemsnitsfamilie godt 15.000 kroner på babyudstyr de første seks måneder af deres førstefødstes liv.

Men udgifterne kan gøres markant mindre, hvis du følger nogle af panelets ti spareråd:

  • Tjek priser på babyudstyr. Du kan spare mange tusinde kroner på babyudstyr, afhængigt af hvor du køber det.
  • Tal med erfarne forældre om, hvad du får brug for. Så bliver du ikke lokket til unødvendige køb.
  • Du kan købe masser af brugt babyudstyr og babytøj på nettet og i genbrugsbutikker.
  • Overvej om du vil leje en del af babyudstyret – det tilbud findes i mange babyudstyrsbutikker.
  • Køb tøj og udstyr i neutrale farver, så kan du genbruge, hvis der kommer en lillesøster/lillebror.
  • Ønsk dig praktiske ting til dit barn – og ikke blot legetøj.
  • Brug biblioteket frem for at købe - her kan du låne børnebøger, børnemusik og nogle steder også fx børnepuslespil.
  • Brug gratis eller billige baby- og børneaktiviteter. Fx tilbyder en del biblioteker gratis eller meget billige børneaktiviteter.
  • Overvej hvad du betaler for bleer - du kan spare penge ved at se dig for.
  • Overvej at lave babymaden selv i stedet for at købe fx glas med frugtmos eller grødpulver.

Kilde: Penge- og Pensionspanelet

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden