Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

ØKONOMIFÆLDER Op til 30.000 kr. om året kan fjernvarmeprisen variere alt efter, hvilket fjernvarmeværk du har.
Foto: SANNE VILS AXELSEN

ØKONOMIFÆLDER Op til 30.000 kr. om året kan fjernvarmeprisen variere alt efter, hvilket fjernvarmeværk du har.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Økonomer: Her er 10 ting, der truer din boligøkonomi

Eksperter giver her gode råd til, hvordan du kan spare tusindevis af kroner.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det kan være en dyr fornøjelse at være boligejer, hvis du ikke er opmærksom på de økonomiske fælder, der truer.

To privatøkonomiske rådgivere, Ulrik Linde Kjeldsen fra raadompenge.dk og administrende direktør Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg, har sammen med Boligejernes Videncenter, Bolius, fundet de 10 alvorligste faldgruber, der kan slå din boligøkonomi ud.

1. Høj grundskyld

Grundskylden er blevet en dyr fornøjelse og kan nemt koste mere end boliglånet. Især i hovedstadsområdet er grundskylden høj. I landets dyreste kommune, Frederiksberg, er grundskylden for et gennemsnitligt familiehus 42.471 kroner, og ifølge beregninger fra Danske Bank kan ejerne om 13 år komme til at betale mere end 100.000 kr. i grundskyld om året.

2. Dyr varme

Det kan koste dig flere hundrede tusinde kroner over 10 år, hvis du har et forkert varmeanlæg i dit hus. Elvarme fra elradiatorer og et gammelt oliefyr er typisk de dyreste former for opvarmning. Træpillefyr og fjernvarme er ofte billigst, men fjernvarmeprisen kan dog variere op til 30.000 kr. om året alt efter, hvilket fjernvarmeværk du har.

3. Forkert boliglån

Et forkert boliglån på 1 million kr. kan ende med at koste en helt almindelig familie flere hundrede tusinde kroner mere end nødvendigt. Det er vigtigt, I vælger et lån, der passer til jeres økonomiske situation, så I foreksempel ikke vælger et 30-årigt lån, hvis lånets realitiske løbetid nærmere er 10 år. I skal også passe på med at over- eller undervurdere de penge, I har til overs hver måned, så I vælger et lån med de afdragsordninger, der passer til jer.

4. Fra offentlig til privat fællesvej

En kommune kan omdanne en offentlig vej til en privat fællesvej. Det betyder, at de borgere, der bor på vejen, fremover skal betale for vedligeholdelse af vejen. For eksempel asfalt og afløb. Grundejerne skal også stå for drift og vedligeholdelse af gadebelysningen. Selv om kommunen skal overdrage vejen i god og forsvarlig stand, kan regningen med tiden løbe op i mange tusinde kroner.

5. Ny kloakering

En del kommuner vil separere regnvand og kloakvand. Det arbejde, der i den forbindelse skal laves på boligejerens grund, skal man selv betale, og det kan løbe op i mere end 100.000 kr.

6. Skader

Skader på dit hus kan koste dyrt, specielt hvis du ikke er ordentligt forsikret. Blandt andet sætningsskader, et utæt tag, svampe som ægte hussvamp og skader på tekniske installationer kan koste rigtig mange penge, hvis du ikke gør noget ved dem i tide.

7. Forurenet jord

Det kan koste uendelig pengesummer at rense en forurenet grund. I mange tilfælde er det dog muligt at få offentlig hjælp til det, men der kan være mange års ventetid. Samtidig kan det være sværere at sælge en bolig på en forurenet grund, eller hvis der er mistanke om det, og prisen vil i nogle tilfælde blive en del lavere. Tjek om grunden er forurenet, inden du køber.

8. Manglende vedligehold

Dit hus kan få store og dyre skader, hvis du ikke vedligeholder klimaskærmen, og forsikringen dækker ikke skader som følge af manglende vedligehold. Husets ydre skal være i så god en stand, at det kan holde regn, vind og sne ude.

9. Renten stiger

Du har et rentetilpasningslån, men intet overblik over eller plan for, hvad du gør, hvis den korte realkreditrente stiger. Hvis renten fx stiger til 5 procent som i 2008, kan en boligejer med et F1-lån komme til at betale flere tusinde kroner ekstra om måneden.

LÆS OGSÅ

10. For hurtigt boligkøb og -salg

Omkostningerne ved køb og salg af bolig kan nemt løbe op i 10 procent af boligens værdi. Som grundregel skal du være ret sikker på at beholde din ejerbolig i mindst 5 år, ellers bliver omkostningerne for høje.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden