Behov. Privatøkonomi er skrevet ind som en mulig ingrediens i undervisningen i den nye aftale om folkeskolen, fastslår undervisningsminister Christine Antorini (S).
Foto: FRANDSEN FINN (arkiv)

Behov. Privatøkonomi er skrevet ind som en mulig ingrediens i undervisningen i den nye aftale om folkeskolen, fastslår undervisningsminister Christine Antorini (S).

Privatøkonomi

Dårlige betalere er ofte talsvage i skolen

Skoleelever med dårlige karakterer i matematik har en større risiko for at ende i RKI's synderegister.

Privatøkonomi

Antallet af dårlige betalere stiger med raketfart.

Især unge har svært ved at styre finanserne og ender i RKI’s frygtede skyldnerregister.

Men måske kan det voksende samfundsproblem løses nemt og enkelt. En helt ny undersøgelse, udarbejdet af bankernes fællesorganisation, Finansrådet, viser nemlig, at matematikkundskaber giver et langt bedre billede af risikoen for at havne i RKI end eksempelvis indkomst og uddannelsesniveau.

Tendensen er klar: Jo dårligere karakterer eleverne får i matematik, desto større er risikoen for, at de ender som dårlige betalere, viser undersøgelsen, der dels er baseret på 9.-klasse-elevers karakterer i årene 2006-12, dels analyserer en række andre sociale og uddannelsesmæssige forhold for den næsten kvarte million borgere, der er registreret i RKI – herunder altså indkomst og uddannelse.

LÆS OGSÅ

»Det her er lidt af en øjenåbner. Og selv om man selvfølgelig skal være varsom med firkantede konklusioner på denne type af statistik, ser det ud til, at gode matematikkarakterer og -færdigheder kan være med til at begrænse antallet af dårlige betalere«, siger Niels Storm Stenbæk, cheføkonom i Finansrådet:

»Når vi ved, hvor mange unge der kommer galt af sted på det her felt, er der alt mulig grund til styrke matematikundervisningen eller endnu bedre: gøre privatøkonomisk forståelse til en integreret del af undervisningen«, siger han.

Mangel på økonomisk sans blandt unge

226.000 danskere var i januar i år registreret som dårlige betalere i RKI. Det er en stigning på 13 procent siden 2010. 55.000 af de dårlige betalere er under 30 år, viser statistikken fra RKI.

Forbrugerrådet efterlyser en større politisk erkendelse af en »udbredt mangel« på økonomisk sans blandt mange unge.

»Med undersøgelsen kan vi jo se, at det giver mening at give de unge en økonomisk eller matematisk forståelse«, siger cheføkonom i Forbrugerrådet Morten Bruun Pedersen, som især er bekymret over væksten i de såkaldte sms-lån, som især unge først i 20’erne lader sig friste af.

Både Finansrådet og Forbrugerrådet har før efterlyst mere privatøkonomisk undervisning, men trods politisk velvilje er der fortsat ingen faste krav til skolerne. Men som et skridt på vejen er privatøkonomi skrevet ind som en mulig ingrediens i undervisningen i den nye aftale om folkeskolen, fastslår børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S):

LÆS ARTIKEL

»Elevernes faglige niveau skal styrkes, eksempelvis ved at gøre undervisningen endnu mere konkret og anvendelig, så det skaber mere mening for eleverne. For eksempel kan privatøkonomi være udgangspunktet for en række opgaver, hvor eleverne lærer at lægge budget og at forstå, hvad det vil sige at tage et lån og betale renter«, skriver Antorini i en mail.

Langtfra nok, mener organisationerne:

LÆS MERE

»Det er en hulens dårlig start på voksenlivet, når man er bagud på point, fordi man står i RKI. Derfor skal vi fokusere benhårdt på de unge«, siger Forbrugerrådets cheføkonom, Morten Bruun Pedersen.

En af landets førende privatøkonomiske rådgivere, Kim Valentin, mener også, at tiden er inde til en mere formaliseret undervisning i privatøkonomi.

»Hvis ikke forældrene eller andre på et tidligt tidspunkt lærer de unge at manøvrere i minefeltet, er det som at spring ud fra en 10-meter-vippe, når de unge skal ud og klare sig selv«, siger Kim Valentin.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce