Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Besparelser. Karin Jagd og Martin Miehe-Renard har »edderhylende« sparet tonsvis af penge på at skifte Danske Bank ud, lyder deres egne ord. Foto: DR

Besparelser. Karin Jagd og Martin Miehe-Renard har »edderhylende« sparet tonsvis af penge på at skifte Danske Bank ud, lyder deres egne ord. Foto: DR

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Karin og Martin sparede 150.000 kroner om året på at skifte bank

Søvnløse nætter blev vendt til forargelse, da parret flyttede bankforretningerne.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis man går og forestiller sig, at det er gebyrer i 20 kroners klassen og andre småbeløb, man kan spare ved at skifte bank, er der måske god grund til at revurdere sin opfattelse.

For i nogle tilfælde kan der være rigtig, rigtig mange penge at hente på et bankskift.

Det erfarede blandt andre skuespiller/instruktørparret Karin Jagd og Martin Miehe-Renard for nylig, da de efter mange år som kunder i Danske Bank flyttede konti, lån og andre aftaler til Vestjysk Bank.

Ikke mindre end 150.000 årlige kroner har parret sparet i renter og gebyrer ved blandt andet at få omlagt og samlet deres lån.

Det fortæller de til DRs forbrugerprogram Kontant.

Kontant wake-up call
»Det er edderhylende mange penge«, siger Karin Jagd, der betragter det som »bevilliget tyveri«, at Danske Banks i årevis har opkrævet så høje renter.

»Vi går her intetanende, og de tager bare pengene op ad lommerne på os«, siger hun, mens heller ikke hendes mand har den mindste rest af tillid tilovers for banken længere.

»Danske Bank er mere interesseret i at have hånden nede i lommen på sine kunder og tjene penge, end på at hjælpe kunder til at have en gunstig og rar og god økonomi. Det er min konklusion på det her. Kort og godt«, lyder det fra Martin Miehe-Renard.

Forud for deres ret så kontante wake-up call havde parret i længere tid kæmpet med en stram økonomi.

»Jeg havde svært ved at falde i søvn om natten, og jeg fik simpelthen ondt i mit hjerte, og der har været adskillige nætter, hvor jeg sådan har vækket Martin og sagt, at jeg var bange, simpelthen fordi jeg havde så ondt i mit hjerte. Og det var stress over vores økonomi«, siger Karin Jagd.

Derfor bad de Danske Bank om hjælp til at omlægge nogle af deres banklån til realkreditlån i håbet om kunne spare på renteudgifterne.

For noget måtte der være at spare, mente parret.

»Vi tjener mange penge i forhold til så mange andre, vi bor i et kæmpestort hus, vi har to lejligheder inde i byen, vi har ingen som helst klatgæld af nogen art«, siger Martin Miehe-Renard og uddyber:

»Altså, vi har ingen gæld uden for banken eller realkreditforeningen. Så alt er samlet deroppe, man burde have et overblik, og det burde være nemt at se«

Flere måneder skulle der gå, før parret hørte fra banken. Og da svaret endelig kom, var det et afslag på forespørgslen.

Bankens attitude og den manglende imødekommenhed undrede Karin Jagd og Martin Miehe-Renard. Ikke mindst set i lyset af, at de må betragtes som gode og stabile kunder.

Mindre blev forargelsen over Danske Bank ikke, da det gik op for de mangeårige kunder, at de kunne spare 150.000 kroner om året – 12.000 kroner om måneden – ved at skifte til en anden bank.

»Jeg har været så rasende, så jeg har tænkt, om man kunne melde dem til politiet«, siger Karin Jagd.

Skuespilleren og instruktøren fortæller hele historien om deres bankskift i tirsdagens udgave af Kontant på DR1, hvor også direktør i Danske Bank Tonny Thierry Andersen konfronteres med bankens priser og praksis.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden