Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

dyrt. Det er ofte langt dyrere at få sine apparater rapareret end at købe nyt.
Foto: DITTE VALENTE /POLITIKEN

dyrt. Det er ofte langt dyrere at få sine apparater rapareret end at købe nyt.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Reparation: 3.500 kroner - Ny vaskemaskine: 2.800 kroner

Selv om brug og smid væk-kulturen er upopulær, bliver masser af varer kasseret i stedet for repareret.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Inden for de seneste år har omkring hver 10. forbruger skrottet deres vaskemaskine, hver 5. har sendt en defekt computer til de evige pc-marker, og hver 4. har droppet en mobil, der ikke længere duede.

For danskerne orker ikke reparationer. De er for dyre, og selv det at få vurderet, om varen kan repareres, er dyrt.

Det viser en undersøgelse, som FDB Analyse har foretaget for Tjek.dk. Miljøproblemerne ved at skrotte varer bekymrer omkring halvdelen af de adspurgte.

Alligevel får 37 procent repareret færre varer i dag, end de gjorde for ti år siden.

Det billede bekræfter videnschef i den grønne tænketank Concito Torben Chrintz.

»Selv om vi snakker om det her frygtelige brug og smid væk-samfund, bliver det de facto værre. Elektronik bliver billigere, og incitamentet til at få ting repareret mindre og mindre. Det er en meget bedre forretning, at folk smider det ud og køber noget nyt. Men det er jo et frygteligt ressourcespild«, siger han.

LÆS OGSÅ Flere og flere produkter bliver indrettet, så de ikke kan opgraderes og repareres. Batteriet i mobilen er svært eller umuligt at skifte, fjernsynet kan ikke virke med et nyt signal og mange computere ikke udstyres med en større harddisk. »For 20 år siden kunne man reklamere med, at et produkt kunne holde i 20 år. I dag ville sådan et produkt blive forældet. Men hvis producenterne ville, kunne de indrette produkterne, så de kunne opgraderes«, siger Torben Chrintz. Service gør reparationer dyre

Syv ud af ti forbrugere vil gerne have deres ting repareret, hvis de bare kunne være sikre på, at regningen ikke overstiger prisen på en ny vare af samme slags. Men reparationer er ofte en dårlig forretning, viser en stikprøve, som Lørdagsliv foretog med fire defekte produkter: en opvaskemaskine, en tørretumbler, et lille kompakt kamera og en mobiltelefon. Det tog en servicemand fra Gorenje et blik på en syv år gammel opvaskemaskine, før han afsagde dødsdommen: Det vil koste 3.500 kroner at reparere den. Resultatet: 795 kroner for besøget og en skrottet opvaskemaskine. En ny maskine med A+ energimærke fås fra omkring 2.800 kroner inklusive to års garanti.





LÆS OGSÅ Et lille kompakt kamera af mærket Canon Ixus 860 IS var kun to et halvt år gammelt, men ville ikke skyde linsen ud, når det blev tændt. Butikskæden Experts ekspedient oplyste, at bare undersøgelsen af det ville koste 1.000 kroner, mens en reparation let kunne løbe op i 2.500 kroner. Selve kameraet koster i dag 950 kroner. En tørretumbler med cirka fire år på bagen nægtede en dag at fungere. Mieles tekniker nåede på kun et kvarter at konstatere, at dørlåsen var gået i stykker, skifte den og at sige farvel. Regningen lød på 1.448 kroner, mens en ny tilsvarende tørretumbler fra Miele koster omkring 4.500 kroner. En rimelig reparation, hvis maskinen holder et par år endnu.







På en Sony Ericsson-mobiltelefon var skærmen død. En lille mobilservicebutik på Frederiksberg opladede den og gav en reparationspris på stedet: 400 kroner for at skifte skærmen. Det var stikprøvens bedste tilbud, men han solgte samtidig funktionsdygtige brugte telefoner til den samme pris. En billig ny version fås for 660 kroner.

Torben Chrintz mener, at det danske skattesystem er med til at underbygge brug og smid væk-kulturen.

»Der er høje skatter på arbejde, men små skatter på dimsedutter. Det koster ganske lidt at spytte nye produkter ud, men vil du have noget repareret, skal du betale mange penge i moms og skat«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden