Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
GEVINST. Hvis man tjener under topskattegrænsen på ca. 400.000 kr. årligt, kan den nye pensionstype aldersopsparing være en bedre forretning end en traditionel ratepension.
Foto: MIE BRINKMANN (arkiv)

GEVINST. Hvis man tjener under topskattegrænsen på ca. 400.000 kr. årligt, kan den nye pensionstype aldersopsparing være en bedre forretning end en traditionel ratepension.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny pension giver lavtlønnede en økonomisk gevinst

Som pensionist får du markant mere ud af den såkaldte aldersopsparing end en ratepension.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis du i dag tjener under ca. 400.000 kr. årligt og betaler bundskat af din løn - mens du samtidig sparer op til alderdommen på en ratepension - kan du få op til flere hundrede tusinde kroner ekstra ud af at skifte til den nye pensionstype, der kaldes aldersopsparing.

Er du derimod topskattepligtig, vil aldersopsparingen være en dårlig forretning.

LÆS ARTIKEL

Det viser beregninger, som Danica Pension har lavet for politiken.dk.

Ingen fradrag
»Aldersopsparingen er faktisk enormt attraktiv, og det er vigtigt, at vi får oplyst danskerne om det store potentiale, der ligger i ordningen«, siger økonom Lars Kjeldgaard fra Danica.

Han tror, at mange forholder sig skeptisk til den nye pensionstype, bl.a. fordi der ikke er skattefradrag for indbetalingerne til en aldersopsparing. Til gengæld skal man ikke betale skat af udbetalingen.

På ratepensioner og livrenter er der fradrag for indbetalingerne, mens udbetalingen beskattes som indkomst.

Samtidig adskiller aldersopsparingen sig fra de andre pensionstyper ved, at udbetalingen i pensionisttilværelsen ikke modregnes i offentlige ydelser som f.eks. folkepension og ældrecheck.

En samlet gevinst
Det betyder, at f.eks. en 45-årig enlig lønmodtager, der tjener 400.000 kr. årligt og indbetaler 12 procent i pension, samlet set vil få 213.000 kr. mere udbetalt efter skat ved at vælge en aldersopsparing frem for en ratepension.

Ganske vist vil han få 248.000 kr. mindre i hånden efter skat i løbet af den periode, han er aktiv på arbejdsmarkedet, fordi han 'mangler' fradraget for pensionsopsparingen.

Men det mere end opvejes af, at han får 426.000 kr. mere udbetalt som pensionist, fordi aldersopsparingen ikke modregnes i de offentlige ydelser, sådan som ratepensionen gør.

Høj fradragsværdi for højtlønnede
»Hvis man ikke betaler topskat og har råd til at undvære sit fradrag for pensionsindbetalinger, bør man vælge aldersopsparingen. Det betaler sig på sigt«, siger Lars Kjeldgaard.

For dem, der tjener over topskattegrænsen, er aldersopsparingen derimod uinteressant, set fra et skattemæssigt synspunkt.

LÆS ARTIKEL

Den nye pensionstypes fordele kan nemlig ikke konkurrere med den meget høje fradragsværdi på omkring 52,5 procent, som indbetalinger på ratepensioner og livrenter giver, når man betaler topskat.

Færre topskattebetalere

Aldersopsparingen burde dog have potentiale til at blive en stigende succes, for skattereformen, der trådte i kraft 1. januar, indeholder blandt meget andet en gradvis forhøjelse af topskatteloftet.

Det vil over de kommende år reducere antallet af danskere, der er topskattepligtige, med omkring 275.000 personer frem mod 2022.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden