Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Boliglån. På trods af at Nationalbankens rente er gået ned, er Pers renter blevet sat op i Danske Bank.
Foto: JENS DRESLING

Boliglån. På trods af at Nationalbankens rente er gået ned, er Pers renter blevet sat op i Danske Bank.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Pers boliglån er vokset med 450.000 kroner

Pers bank satte prisen på boliglånet op, selv om hans lån skulle følge Nationalbankens udlånsrente.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da Per købte sin andelsbolig for tre år siden, lånte han 1,15 millioner kroner i Danske Bank til bankens laveste andelsboligrente, som skulle følge Nationalbankens fleksible udlånsrente.

Men sådan er det ikke gået, for sidste sommer begyndte Pers rente at gå op fra 4,6 procent, selv om Nationalbankens gik ned.

»Havde min rente fulgt med ned, som den skulle, havde den været på 3,6 procent i dag. I stedet er den røget op på 6,6 procent, og lånet har en længere løbetid«, siger Per, der ønsker at være anonym.

LÆS ARTIKEL

De højere renter læste han om i avisen, men nu er han begyndt at få besked gennem sin e-boks, når renten stiger.

Sammenlignet med andre andelsboliglån er Pers lån ikke dyrt, men det burde være billigere, mener han.

Med en løbetid på cirka 15 år, skulle han sidste år betale 427.000 kroner i samlet rente på lånet. Men var renten justeret ned, ville den samlede rente være faldet til 296.000 kroner, hvis rentefaldet vel at mærke var blevet ved med at gælde resten af lånets løbetid.

Med renten på 6,6 procent er renteudgiften til gengæld røget op på 850.000 kroner, har han regnet ud.

»Det er så nemt for bankerne bare at ’beskatte’ kunder som mig. Før var det en gylden regel, at man fulgte Nationalbankens udlånsrente op og ned, men nu går de i stedet den modsatte vej. Og alle banker gør det, så det nytter ikke at skifte bank«, konstaterer han.

CASE-ARTIKEL

Det bekræfter Morten Westergaard fra mybanker.dk. En andelsboligrente på omkring 6 procent fås ikke meget billigere.

Per skylder cirka 1 million kroner på boliglånet, og han har derudover en kassekredit, som han skylder 20.000 kroner på. Her er renten steget til 9,45 procent. Men det er renten på det store lån, der bekymrer.

»Det værste er, at jeg ikke aner, hvor det ender. Tilliden til banken skrider. Når de ikke længere følger Nationalbankens rente, kan de så bare finde på at sætte renten op helt vilkårligt? Jeg synes, at det er slemt, men der er mange, der har det endnu værre med renter på 10 eller 12 procent. Det er helt urimeligt, for banken har jo 100 procent sikkerhed i lejligheden«, siger Per.

Til sammenligning kan boligejere med realkreditlån få renter helt nede omkring 2-3 procent.

»Bankerne vil meget gerne sætte renterne op, og det batter jo mest på store lån som andelsboliglån. Har du et udlån på 1 million kroner og sætter renten en halv procent op, er det virkelig en god forretning for banken«, siger Per.

LÆS MERE

Efter at Per for tre dage siden klagede til sin bank, gik den med til at sænke renten til 6,1 procent, mod at han flyttede sin kapitalpension ind i banken. Men når hans kassekredit efter planen er i nul, vil han undersøge, om han kan få et billigere lån i en anden bank.

FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden