Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

En mekaniker fra Dansk Autohjælp hjælper en nedbrudsramt bilist. Pressefoto.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bilejere er ofte tredobbelt forsikret i udlandet

Med en almindelig kaskoforsikring er du sikret vejhjælp i udlandet.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Du har måske en vejhjælpsforsikring hos FDM, Falck eller Dansk Autohjælp. Du har måske også én hos bilforhandleren, hvis bilen er under to-tre år gammel.

Og når du rejser ud over Danmarks grænser er alle bilejere med en kaskoforsikring omfattet af den såkaldte Rød Kort-ordning, der sikrer nødstedte bilejere via SOS International vejhjælp i udlandet.

Det giver to - og i nogle tilfælde tre - forskellige vejhjælpsforsikringer.

Tjek betingelserne inden du fornyer abonnementet
Det kommer bag på masser af bilejere, mener Forsikringsoplysningen, der opfordrer forsikringstagerne til at se godt efter i forsikringsbetingelserne, inden man fornyer sit abonnement hos Falck, FDM eller Dansk Autohjælp, skriver JydskeVestkysten.

»Der er slet ingen tvivl om, at i tusindvis af bilister betaler dobbelt for vejhjælp, fordi de både har en kasko og gennem mange år har haft abonnement hos Falck eller Dansk Autohjælp«, siger konsulent i Forsikringsoplysningen Riccardo Krogh Pescatori.

Det er den såkaldte Rød Kort-ordning, der sikrer nødstedte bilejere via SOS International vejhjælp i udlandet. Det vil typisk være hjælp på stedet eller hjælp til transport med bilen til nærmeste værksted. FDM er enig:

»Det er korrekt, at mange bilister er dobbeltdækket på vejhjælp. Det er et område, det som forbruger er svært at få overblik over. Mit bedste råd er at undersøge tingene godt og nærlæse forsikringsbetingelserne«, siger afdelingschef i FDM Per Alkestrup.

Rød kort-ordning gælder kun i udlandet
Han fremhæver, at mange nye bilejere de første to-tre år også er dækket ind af en mobilitetsforsikring i tilfælde af motorskade.

Bilejere skal dog huske på, at de først og fremmest er bilister i Danmark:

»Du kan sagtens klare dig med Rød Kort-ordningen (kasko, red.) i udlandet, men ikke alle kaskoer har vejhjælp inkluderet herhjemme. Så det skal man i hvert fald undersøge, før man melder vejhjælpen fra«, siger Per Alkestrup.

Har man kun ansvarsforsikring på bilen, er det dog strengt nødvendigt at betale et vejhjælpsabonnement.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden