Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Gældspolitik. At en optiker ville tjekke skyldnerregistret RKI, havde Hanne Sørensen ingen anelse om, før hun fik nej til at købe et par nye briller til sin datter.
Foto: LÆRKE POSSELT

Gældspolitik. At en optiker ville tjekke skyldnerregistret RKI, havde Hanne Sørensen ingen anelse om, før hun fik nej til at købe et par nye briller til sin datter.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hanne er 'dårlig betaler': Det er dyrt og pinligt at stå i RKI

47-årige Hanne Sørensen føler skam og frustration over sin økonomiske situation.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Briller er man jo nødt til at have – jeg kan jo ikke lade min datter rende halvblind rundt«.

For omkring et år siden stod Hanne Sørensens nu 16-årige datter og havde brug for et par nye briller, men Hanne havde ikke lige de 5.000 kroner, som brillerne ville koste, hvis de skulle købes kontant.

Ejeren hos den lokale optiker havde en løsning – han tilbød Hanne et abonnement på brillerne, der skulle løbe over 12 eller 24 måneder.

Det var en løsning, som Hanne tænkte lød fornuftig, og optikerens kone satte sig ved computeren for at oprette et abonnement.

LÆS ARTIKEL

»Pludselig ser hun helt forkert ud i ansigtet«, fortæller Hanne Sørensen.

Dér gik det op for hende, hvad der var på færde – hun var blevet fanget af et tjek i skyldnerregistret RKI.

»Det var skide pinligt over for optikeren – det var flovt. Jeg tænkte, bare de nu ikke tænker dårligt om mig«, fortsætter hun.

LÆS ARTIKEL

Hanne var ganske klar over, at hendes RKI-registrering forhindrede hende i at optage nye lån og at købe et fjernsyn på afbetaling, men det var ikke faldet hende ind, at selv optikeren tjekkede hende i RKI.

»Hvis jeg bare havde vidst det, så havde jeg aldrig sat mig selv og min datter i sådan en situation«, siger Hanne Sørensen.

Dyrt at stå i RKI
Det var ikke første gang, at Hanne og hendes familie stødte på problemer på grund af den gamle gæld, som stammede fra samlivet med Hannes ekskæreste og faderen til to af hendes tre børn.

Han havde bag hendes ryg spillet rigtig mange penge op, der ellers skulle have været brugt til at afbetale på parrets fælles gæld. En gæld, der begyndte med et lån på 100.000 kroner i G.E. Moneybank uden om Hannes normale bank, Nordea.

LÆS ARTIKEL

Da forholdet endte, stod Hanne med en stor gæld og en registrering i skyldnerregistret RKI.

Som dårlig betaler oplevede hun problemer med at få internet- og mobiltelefonabonnementer hos forskellige teleselskaber, og i lang tid måtte hun købe sin egen og børnenes mobiltelefoner kontant, og ofte var de også brugte.

»Det er dyrt at stå i RKI, og jeg har ofte ærgret mig over, at jeg har betalt 1.200 kroner for en telefon, mens andre kunne få dem for 1 krone«, siger Hanne Sørensen, der ellers har et godt job som lærer.

Svært at tegne internetabonnement
Først da en ven gik med til at være stand-in på kontrakterne, lykkedes det Hanne og børnene at få abonnement til mobiltelefonerne.

På samme vis gik der et stykke tid, før hun fik et internetabonnement efter at have ansøgt hos flere selskaber over nettet.

LÆS ARTIKEL

»Jeg havde længe en ide om, at jeg ikke kunne få lov til at tegne et internetabonnement«, forklarer Hanne Sørensen.

Efter noget tid fandt hun et selskab, som ville tilbyde hende et internetabonnement, og dermed blev det muligt for familien at få det eftertragtede internet, så de kunne sende og modtage mail, bruge sociale medier som Facebook, og sønnen kunne spille computerspillet ’Black Ops’ sammen med sine venner – muligheder Hanne ikke ønskede at fratage sine børn.

Briller er ikke en luksus

Hanne forstår de butikker, der ikke vil indgå aftaler med folk i RKI – og i sidste ende er man ifølge Hanne selv ansvarlig for den gæld, man er havnet i, og her er det ligegyldigt, hvordan gælden er opstået. RKI-registreringen har også været positiv, netop fordi det var umuligt at optage ny gæld, og det har givet hende og børnene et mere alvorligt forhold til penge. Hanne strammede op og lavede aftaler med kreditorerne, så hun kan få bragt gælden ud af verden. Hanne mener dog, at der er en lang række ting, som er nødvendige for at få et almindeligt moderne liv til at hænge sammen, især hvis man har børn.





Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS ARTIKEL »Det kan godt være, at mobiltelefoner er en luksusvare, men det kan man i hvert fald ikke sige om briller«, siger Hanne. Det virker derfor paradoksalt, at man på den ene side kan få et høreapparat betalt, men når det kommer til briller, er man på herrens mark, mener Hanne.



LÆS ARTIKEL

»Jeg efterlyser nogle få og klare regler om, hvad man kan og ikke kan, når man er registreret. Det er så pinligt, at man skal forespørge det ene sted efter det andet«, siger Hanne Sørensen.

Om godt en måned vil Hanne Sørensen være ude af RKI – lånet fra G.E. Moneybank vil blive betalt ud, og på næsten samme tid falder lånet for den femårsregel, der betyder, at en registrering i RKI skal slettes.

»Nu får jeg min personlige frihed tilbage – og flovheden vil forsvinde. Men jeg skal ikke ud og storshoppe«, siger Hanne Sørensen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden