Gæld. Unge låner penge som aldrig før, og den samlede studiegæld er nu oppe på 25,2 milliarder kroner, viser tal fra Uddannelsesministeriet.
Foto: BRINKMANN MIE

Gæld. Unge låner penge som aldrig før, og den samlede studiegæld er nu oppe på 25,2 milliarder kroner, viser tal fra Uddannelsesministeriet.

Privatøkonomi

Studerende: Derfor tager vi SU-lån

Flere unge tager SU-lån og pengene går til 'nødvendige udgifter' som husleje, mad og kaffe, siger de studerende.

Privatøkonomi

Det vrimler med studerende på Riccos Kaffebar i Studiestræde, hvor der bliver langet brandvarme kopper med americanokaffe og latte over disken.

Én af gæsterne er 23-årige Joachim, der er jurastuderende på Københavns Universitet. Han er én af det stigende antal unge danskere, der tager et SU-lån i studietiden.

»Jeg bruger rigtig mange penge på kaffe. Men den primære grund til, at jeg har taget et SU-lån er de dyre bøger på studiet. Det koster mig omkring 4.000 kroner per semester«, siger han.

LÆS OGSÅ

Joachim har lånt 10.000 kroner, og var det ikke for hans gavmilde forældre, så havde lånet været meget større, fortæller han:

»Mine forældre har simpelthen sendt mig penge og givet mig alt muligt, jeg ikke skulle have. Jeg burde jo kunne klare mig selv, men jeg er nok ret forkælet«, siger han.

Gymnasieelever: »Vi bruger ikke pengene på byture«
Men det er især på ungdomsuddannelserne, at de studerende i stigende grad tager SU-lån. Her har de unge lånt næsten dobbelt så meget i 2010 som i 2007.

Én af lånerne er 20-årige Bianca Andersen, der går i 3.g på Zahles Gymnasium. Hun er tvunget til at låne penge, fordi hun ikke kunne få udeboende SU, fortæller hun:

»Jeg havde brug for at komme væk fra min mor og lillebror, fordi der var for lidt plads derhjemme. Jeg tog lånet, da jeg var under 20, fordi jeg ikke kunne få udeboende SU. Det var nødvendigt for, at det hele kunne hænge sammen«, siger Bianca, der kun bruger pengene på absolut nødvendige udgifter.

»Der er ikke penge til byture og luksusvarer, det er kun til mad og husleje«, siger hun.

Ved siden af står 19-årige Mia Kristensen og nikker. Hun har taget et SU-lån, fordi hun ikke kunne få sygedagpenge.

»Jeg startede med at arbejde ved siden af skolen, men så var jeg ude for et færdselsuheld. Og man kan jo ikke få sygedagpenge, samtidig med at man går i skole«, siger hun.

»Jeg tjener på mit lån«
Længere nede ad vejen på Det Internationale Gymnasium på Niels Brock sidder en 19-årig studerende, der har taget et SU-lån på trods af, at han ikke mangler penge.

»Jeg tog et SU-lån for at investere pengene i obligationer i udlandet. Det giver et afkast på 15 procent, så jeg tjener faktisk på det. Renterne på SU-lånet er jo meget lave«, siger den studerende, der gerne vil være anonym.

Han har lånt 30.000 kroner og investerer dem i en udenlandsk bank sammen med sin mor.

»Jeg tjener næsten 100 dollar (575 kroner) om måneden på det. Jeg kan godt frygte, at banken går konkurs, for så taber jeg alle mine penge. Men det er gået godt i et år nu, så jeg er optimistisk«, siger han.

»Min mor har brug for hjælp«
Længere nede ad gangen sidder 19-årige Muhammed Ahmed og læser. Han har taget et SU-lån for at hjælpe sin mor.

»Jeg har to yngre søskende, og min mor er lige blevet skilt, så hun har brug for økonomisk støtte. Vi har aftalt, at vi betaler lånet af sammen«, siger han.

Låner af forældre i stedet

Men det er langt fra alle unge, der kan se det smarte i at tage et lån i studietiden.

»Jeg har ikke lyst til at skylde en masse penge væk, når jeg er færdig med studiet. Jeg vil hellere låne af mine forældre eller tage et arbejde ved siden af«, siger 18-årige Anders Shehab, der går i 3.g på Zahles Gymnasium.

LÆS OGSÅ

Det er hans klassekammerat Christopher Ellehammer enig i:

»Jeg har ikke brug for det. Mine forældre betaler min mad, så jeg bruger al min SU på byture og luksusvarer. Jeg tror heller ikke, at mine forældre ville give mig lov til at låne penge, hvis der var brug for det. De har altid sagt, at det er noget lort at skylde penge væk«.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce