Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning: Jørn Saabye

Tegning: Jørn Saabye

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danskerne er verdens mest forgældede folkefærd

Nu skal der afdrages eller spares op, lyder det fra realkreditbranchen.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter 10 års eksplosion i de afdragsfri lån varsler realkreditbranchen, at det nu er blevet tid til, at danskerne betaler af på gælden.

Selv om mange vil kunne forlænge deres afdragsfrihed, når den udløber i den kommende tid, bliver de nødt til at overveje, om de dermed forspilder chancen for at opbygge en friværdi, som har givet tidligere generationer en guldrandet alderdom.

Opsparingen er mindre »Det, at vi har haft så stor succes med afdragsfrihed, indebærer, at når folk er blevet 50 og 60 år, har de mindre friværdi i huset, end man havde før i tiden. Det er vigtigt, at folk sikrer sig, at de får sparet det op, de ikke afdrager på deres boliglån«, siger Peter Engberg Jensen, der er øverste chef i Danmarks største realkreditinstitut, Nykredit. Siden afdragsfri lån blev indført i 2003, har låneformen haft så stormende succes, at 56 procent af al danskernes boliggæld i dag er uden afdrag. LÆS OGSÅUdbredelsen af afdragsfriheden har cementeret, at danskerne i dag er det mest forgældede folkefærd i verden målt i forhold til indkomst. I år udløber de første perioder af afdragsfrihed, og det giver anledning til omtanke, påpeger Engberg. Tendensen er nemlig, at opsparingen er mindre hos familier med afdragsfrie lån end hos familier, som afdrager. Kun forholdsvis få anvender de manglende afdrag på realkreditgælden til at betale anden gæld tilbage, viser en analyse, som Nationalbanken udgav i december. Generation Friværdi forsvinder »I gamle dage fik man puttet penge ind på pensionskontoen ved at opbygge friværdi i huset. Folk med afdragsfrihed må ikke glemme, at de ikke får genopfyldt friværdien på samme måde. Udløbet af afdragsfrihed aktualiserer, at vi tager denne debat«, siger Peter Engberg Jensen. Kunderne kan forvente, at Nykredit i den kommende tid vil opfordre dem til at se nærmere på, hvordan hele deres privatøkonomi er skruet sammen.



Spørgsmålet er, om danskernes store gæld er et problem. Danskerne har i snit en gæld på næsten tre gange deres disponible årsindkomst, viser en analyse fra BRFkredit. Det er næsten dobbelt så meget som svenskerne og tre gange så meget som tyskerne.

Kun hollænderne kommer tæt på danskernes gældsætning.

82 procent af danskernes store gæld er boliglån, viser analysen.

»Det skyldes, at danskerne i høj grad køber bolig i en tidlig alder og dermed har brug for en høj grad af finansiering. Samtidig vælger vi at spare op i pensionsopsparinger frem for i mursten«, siger cheføkonom Ulrikke Ekelund fra BRFkredit.

LÆS OGSÅ

Sidstnævnte skyldes, at samfundet har givet os skattefordele ved pensionsopsparing og i form af fradrag for renteudgifter til boliggælden.

»Det har kunnet svare sig at stifte gæld for at skyde gælden ind på en pensionsopsparing«, siger Ulrikke Ekelund.

Stor gæld – stor formue

Danskernes rekordgæld har fået udenlandske institutioner som IMF til at advare om, at gælden er for høj. Det skal man imidlertid tage med et gran salt, mener Ulrikke Ekelund. »Gælden har typisk pant i ejendommen og udgør ikke noget problem, for det meste af opsparingen er placeret i realkreditobligationer, som jo også har pant i fast ejendom. Dette er et forhold, som mange – særligt internationale analytikere – glemmer, når de ser på danskernes økonomi«, siger Ulrikke Ekelund. Gælden er desuden mindre end danskernes samlede formue. Værdien af danskernes boliger, biler, pensioner og værdipapirer betyder, at vi trods vores store gæld har et plus på i gennemsnit 991.000 kroner per dansker, viser BRFkredits analyse.



Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ Det argument holder imidlertid ikke, mener cheføkonom Jes Asmussen fra Handelsbanken: »Vores formue i bolig og pensionsopsparing er jo ikke penge, vi kan betale vores regninger med her og nu«. Dertil kommer, at gennemsnitstallet dækker over, at mange unge har stor gæld, mens mange ældre har stor formue. Analyser fra Nationalbanken og Økonomiministeriet har de seneste måneder vist, at flertallet af de danske boligejere godt vil kunne klare en stor rentestigning, påpeger Ulrikke Ekelund. Men selv om de fleste vil klare sig igennem, vil det presse mange familiers økonomi i bund, mener Jes Asmussen. »De vil skulle bruge en masse penge på at betale renter, og de penge vil ikke blive brugt på forbrug. Det kan dæmpe ethvert tiltag til opsving, at vi har så stor gæld. Særligt, fordi vi ikke brugte opgangstiden til at nedbringe vores gæld. Hvis vi ikke fokuserer på at nedbringe gælden nu, får vi et problem i dansk økonomi«.













Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden