Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

BYNAVIGATION. En af verdens største bylivs-guides er netop kommet til Danmark i form af amerikanske Yelp. Den findes både online og i app-form til mobilen. Et par eksempler fra iPhone-versionen kan ses ovenfor.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Verdens største anbefalingstjeneste åbner i Danmark

Danske forbrugere kan se frem til kæmpe database med anmeldelser og tips.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke ret mange amerikanere, der ikke kender Yelp.

Den lokale søge- og anbefalingstjeneste bliver brugt af et kæmpestort antal mennesker i USA hver dag, hvor det ubetinget er den tjeneste, man anvender mest til at finde alt fra blikkenslagere til gode madsteder.

Nu er tjenesten også åbnet i Danmark.

Brugernes holdninger er det vigtige
På Yelp har hver virksomhed en profil, der indeholder en række stamdata i form af adresse, website, telefonnummer, samt relevante informationer som f.eks. åbningstider og hvilke betalingskort, de modtager.

Yelp giver dig også information, der er specifik for kategorien, og således kan man på visse Yelp-profiler for restauranter finde menuer og der er som regel altid en angivelse af, hvor dyrt et madsted, en klub eller en café er. Og der er altid et kort, så man kan finde stedet.

Alle disse ting har man i mange, mange år kunnet finde på hos tilsvarende tjenester her i Danmark. For hver by er der nærmest en søgetjeneste for natteliv og mad. Når Yelp alligevel er anderledes, skyldes det, at Yelp vægter brugernes holdning utroligt højt.

Når man kigger på en restaurants profil, fylder brugernes anmeldelser en ret stor del af ens skærmbillede, fordi det som bekendt er ens ligeværdige, der giver de bedste anbefalinger.

Og her har Yelp en fordel med sin størrelse. De har 66 millioner brugere i USA, Australien og i de lander i Europa, hvor de allerede er lanceret. Yelp åbnede i Sverige for lidt over en måned siden, og nu er turen altså kommet til Danmark.

First we take Copenhagen…
»Vi starter med København, men vi forventer snart også at udvide med andre danske byer«, fortæller Miriam Warren, Yelps europæiske marketingdirektør, da Tjek.dk møder hende på et hotel i hovedstaden.

Man skulle jo umiddelbart tro, at det ville være svært at banke en ny anbefalingstjeneste op fra bunden, hvor brugernes anmeldelser spiller hovedrollen. Der er jo som regel ingen brugere til at starte med. Men det har Yelp en løsning på ifølge Warren:

»Når vi går ind i et nyt territorium, har vi altid lavet en aftale med nogle lokale folk nogle måneder i forvejen, der gennemgår dataene for fejl og skriver de første anmeldelser. På den måde er der altid masser af indhold, når vi åbner«, fortæller hun. Sådan er det også i Danmark, hvor en hel del københavnske etablissementer allerede har fået tildelt brugerstjerner ved åbningen.

Troværdigheden er et og alt
Yelp er også det første site af sin art, der for alvor tager autenticiteten alvorligt. Hvis ikke troværdigheden er høj, mister sitet sin værdi fuldstændigt. Det ved Yelp-ledelsen godt.

»Vi har udviklet nogle ret avancerede filtre, der råber vagt i gevær, hvis vi kan se, at f.eks. en restaurant-ejer selv har været inde og give sig selv en masse fem-stjernet anmeldelse«, fortæller Warren.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Meget ofte anmelder brugerne jo flere ting på tværs af kategorier, og hvis en bruger kun har anmeldt et enkelt sted meget positivt – eller hvis et sted kun har positive anmeldelser fra folk, der kun anmeldt det ene sted - er det som regel tid at hejse det røde flag. Derudover kender Yelp deres community ret godt.

»Vi har noget, vi kalder Elite Yelp Squad, der er en gruppe af Yelp’ere, der virkelig skriver mange anmeldelser. Disse mennesker har vi naturligvis mere kontakt med, og vi gør meget for at holde dem i community’et. Vi arrangerer fester og sjove events for dem, lige fra en vild natklub-fest til kurser i at tegne mønstre i caffé latte-skum«, fortæller Warren, der også kan berette om, hvordan Yelp-folket selv laver sociale arrangementer med hinanden.

Gennem det sociale netværk, som brugerne har på Yelp, kan man for eksempel finde nogen at gå til en koncert med, hvis man har en ekstra billet, eller tage ud og se en udstilling, hvis der ikke er nogle af ens venner, der gider.

Silicon Valley-ånden
Yelp startede som en ren San Francisco-baseret tjeneste, men bredte sig hurtigt til resten af Californien, siden hele USA og nu også Europa. Som et pragtfult eksempel på, hvordan Yelp fungerer som community, var Miriam Warren med fra starten:

»Jeg var selv bare en almindelig Yelp-bruger, der skrev bunkevis af anmeldelser. Efterhånden kom jeg med i Elite Yelp Squad, og så fik de øje på mig«.

I dag, 7 år efter sin Yelp-debut, er Miriam Warren den person, der tager rundt i verden og åbner Yelp-tjenester op. ”Jeg er som regel den første Yelp’er på stedet”, siger hun.

Yelp er også præget af den typiske Silicon Valley-ånd, der handler om at have ambitioner – men ikke for enhver pris.

»Vi vil gerne være store, men vi behøver ikke eje det hele«, svarer Warren på spørgsmålet om, hvordan Yelp konkurrerer med de lokale tjenester, der som regel allerede er på plads i de territorier, de går ind i.

»Nogle steder vil vi være bedre i visse kategorier end andre og vice versa. Vi tror, der er plads til os alle sammen på markedet«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I de fleste byer er det primært natteliv, barer, madsteder , caféer og den slags, der udgør Yelps indhold.

Men i USA er Yelp blevet taget til helt nye højder. Her er det nærmest blevet essentielt for alt fra mekanikere til kiropraktorer at være til stede på Yelp og sikre sig gode anmeldelser fra Yelp-brugerne. Yelps indhold kommer som regel ret højt op i Google-søgeresultaterne, og hvis man har dårlige anmeldelser, ser brugerne det lige med det samme.

Yelp er tilgængelig på Yelp.dk og i app-form til Android og iPhone.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden