Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bæredygtig. Merkur Andelskasse er banksektorens svar på økologi. Efter 30 år har direktør Lars Pehrson og hans udenlandske kolleger vist, at bæredygtig bankdrift også selv er bæredygtigt. Foto: Simon Fals

Bæredygtig. Merkur Andelskasse er banksektorens svar på økologi. Efter 30 år har direktør Lars Pehrson og hans udenlandske kolleger vist, at bæredygtig bankdrift også selv er bæredygtigt. Foto: Simon Fals

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Finanskrisen har givet vild vækst hos bæredygtige banker

Almennyttige Merkur Andelskasse har fordoblet antallet af kunder på seks år.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Økonomisk vækst er nærmest et fyord i den gren af banksektoren, som primært låner penge ud til socialt og miljømæssigt bæredygtige projekter.

Men disse almennyttige banker oplever i disse år himmelstormende vækstkurver i både Danmark og resten af Europa.

Den almennyttige Merkur Andelskasse har lige fejret sit 30-års jubilæum, men aldrig har interessen for at blive kunde i banken været større end nu. I 2006 havde den bæredygtige bank 10.000 kunder, i sommer oversteg tallet 20.000, og her inden jul har banken passeret sin kunde nummer 21.000.

LÆS OGSÅ

En vækst på 110 procent på seks år – og 5 procent på et halvt år – er en modreaktion på de kåde år op til finanskrisen, siger den administrerende direktør:

»Der er en bevægelse i markedet. Folk søger derhen, hvor det er mere tydeligt og gennemsigtigt, hvad bankerne gør. Det er en reaktion på finanskrisen, for udviklingen begyndte at accelerere i 2009. Folk er blevet mere opmærksom på, hvad der foregår i finansverdenen, og begynder at stille spørgsmålstegn ved, hvad deres penge bliver brugt til«, siger Lars Pehrson, der trods en uddannelse som klassisk musiker har været bankdirektør i Merkur i 30 år.

Populære bæredygtige banker
Politiken skrev i går om, hvordan mange kunder der vandrer fra især Danske Bank og over til pengeinstitutter, der fokuserer på privatkunder og er ejet af lønmodtagere. I Merkur Andelskasse går størstedelen af udlånene til projekter inden for miljø, kultur eller sociale formål.

Samtidig lægger det andelsejede pengeinstitut sine investeringer frem, så kunderne kan se, hvad deres penge bliver investeret i.

Forretningsmodellen er en dværg i finanssektoren, men stadig flere kunder i Europa vælger at sætte deres penge i en bæredygtig bank. Merkurs pendant i Tyskland, GLS, har siden 2007 mere end fordoblet sin kundedatabase til 116.000.

I Holland har den almennyttige bank Triodos næsten set en tredobling i antallet af konti – også siden 2007. Ved udgangen af 2011 var der 363.000.

Væksten går igen i de almennyttige bankers internationale brancheorganisation, Global Alliance for Banking on Values (GABV). Ved stiftelsen for tre år siden havde organisationen 9 medlemmer med aktiver for 51 milliarder kroner. I dag er der 21 medlemmer, der råder over aktiver for 340 milliarder kroner.

»Den finansielle krise har gjort, at forbrugerne er blevet mere bevidste om, hvilken bank de vælger. Mange vil hellere putte deres penge i en bank, der gør social nytte, og hvor de kan se, hvad pengene bruges til. I Triodos kan man på hjemmesiden se alle udlånskunder«, siger David Korslund, seniorrådgiver i GABV.

Et fundamentalt skift
Organisationen har sammenlignet udviklingen i de europæiske bæredygtige pengeinstitutter med den i Europas største banker.

Undersøgelsen viser, at udlånene efter 2008 er vokset med 17,8 procent i de bæredygtige banker og blot med 6,7 procent i storbankerne.

På indlånssiden er væksten i de bæredygtige banker på 19,3 procent og dermed mere end tre gange større end i Europas storbanker, der kun har haft en vækst på 6 procent.

»I en europæisk økonomi, der blot vokser 2-3 procent om året, reflekterer denne vækst i ind- og udlån et skift blandt kunderne fra de store banker over til de bæredygtige. Vi er vidner til et fundamental skift i markedet«, siger David Korslund.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Herhjemme arbejder blandt andre Skift Bank Dag-bevægelsen for at skubbe forbrugerne i en retning af mere bæredygtig bankdrift. Det frivillige initiativs talsmand, Uffe Lembo, glæder sig derfor over de almennyttige bankers fremmarch i Europa.

»Folk kan se, at de store bankaktieselskaber træffer kortsigtede beslutninger og investerer spekulativt for at generere overskud. Det motiv findes ikke i banker, der er drevet korporativt. Og så er det nemmere at se, hvad ens penge bliver brugt til«.

Men er I ikke bare et buzzword og en døgnflue oven på finanskrisen?

»Jeg tror det ikke. Al den opmærksomhed om bankerne for øjeblikket får folk til at gøre sig sunde overvejelser om deres bankvalg, og de kan selvfølgelig forsvinde igen. Men flere mennesker vælger i dag bank på et andet grundlag end bare der, hvor renten er lavest. Vi får bankkunder, der træffer mere langsigtede valg, og de finder ud af, at de gerne vil være i sådan en bank i længere tid«.

En bedre oplevelse

I Merkur har nye kunder i 2012 måttet vente i flere uger på at få et kundemøde på grund af den store efterspørgsel. Direktør Lars Pehrson mener ikke, at væksten er problematisk: »Det er jo ikke sådan, at vi skal vokse bare for at vokse. Men hvis det, at vi vokser, betyder, at vi dækker et behov derude, er det sjovt. Det er altid rart at kunne bidrage til, at folk får en bedre oplevelse – uanset om man er bank eller bager«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden