Viden. Ida Soll, 25 år og studerer sprogpsykologi. Gætter på, at hendes folkepensionsalder er 65 år. Myndighedernes skøn er 70,5 år. »Jeg regner godt med at kunne arbejde så længe. Det er folks egen skyld, at vi ved så lidt om det her.
Foto: Peter Klint

Viden. Ida Soll, 25 år og studerer sprogpsykologi. Gætter på, at hendes folkepensionsalder er 65 år. Myndighedernes skøn er 70,5 år. »Jeg regner godt med at kunne arbejde så længe. Det er folks egen skyld, at vi ved så lidt om det her.

Privatøkonomi

Pensionen kommer senere, end vi tror

Syv ud ti ved ikke, hvornår de kan gå på folkepension. Især de unge rammer ved siden af.

Privatøkonomi

Danskerne mener selv, de har helt styr på, hvornår de kan gå på folkepension.

I virkeligheden ved de fleste det ikke.

72 procent siger, at de godt kender deres folkepensionsalder. Det er dog kun 28 procent, der rammer rigtigt, hvis man sammenligner med, hvad de ifølge reglerne kan regne med.

Særligt mange unge rammer siden af. Det viser en undersøgelse, TNS Gallup har gennemført for Nordea.

LÆS OGSÅ

»Det er en øjenåbner om, hvor få der har forstået reglerne«, siger forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen, Nordea.

38 procent svarer, at de godt kender deres pensionsalder, men angiver en alder, der er lavere end det, myndighederne aktuelt skønner den til. 6 procent gætter på en alder, der er højere, mens 28 procent svarer, at de ikke ved det.

I alt 72 procent giver dermed et andet svar end myndighederne, når de spørges til deres folkepensionsalder.

Ugennemskuelige regler
»De fleste tror, folkepensionen venter henne om hjørnet, men der er længere derhen, end vi tror. Det vil komme som en negativ overraskelse for nogle«, siger Ann Lehmann Erichsen. Hun advarer om, at misforståelserne kan få mange unge til at at undlade at tilmelde sig efterløn, fordi de tror, de kan gå tidligt på folkepension:

»Hvis man er ung murer og tror, man kan gå på folkepension som 65-årig, er der en stor forskel til, at man i virkeligheden skal arbejde, til man er over 70 år, hvor man måske ikke længere har ryggen til at bære tunge ting«.

Mange unge griner, når man spørger dem, om de kan se sig selv arbejde, til de er over 70

Når der er så stort forskel på, hvad befolkningen og myndighederne siger om pensionsalderen, skyldes det, at folk har svært ved at gennemskue de seneste års reformer, vurderer eksperter.

Pensionsalderen var tidligere ens for alle, men i fremtiden vil den afhænge af, hvornår man er født, og hvad den forventede levealder er. Dette blev indført med velfærdsreformen i 2006 og fremrykket med tilbagetrækningsreformen i 2011.

»Det er klart, at når man laver reglerne så meget om, er det svært for folk at sætte sig ind i. Det bliver samtidig endnu sværere af, at pensionsalderen kan ændre sig, i takt med at den forventede levealder stiger«, siger seniorkonsulent Claus Blendstrup fra Ældre Sagen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

99 af 100 unge skyder ved siden af
Gallupundersøgelsen viser, at lidt mere end halvdelen – 56 procent – af personer mellem 55 og 65 år kender deres pensionsalder. For den gruppe ligger folkepensionsalderen mellem 65 og 67 år, alt efter hvilket årstal de er født i.

Blandt de 40-54-årige kender 29 procent deres pensionsalder. Alt efter fødeår vil den falde et sted mellem 67 og 70 år ud fra myndighedernes aktuelle skøn.



Helt ukendt er pensionsalderen for aldersgrupperne på 26-39 år og 18-25 år. Her rammer henholdsvis 3 og 1 procent, at de kan gå på folkepension, når de er enten 70 eller 70,5 år gamle – alt efter fødeår.

»Mange unge griner, når man spørger dem, om de kan se sig selv arbejde, til de er over 70 år. De fleste gætter på 65 eller 67 år som deres folkepensionsalder. Det er slet ikke gået op for dem, hvad der nu er lagt op til«, siger Ann Lehmann Erichsen.

Hun peger på, at de økonomiske vismænd endda skønner, at pensionsalderen for de yngste bliver et år senere, end myndighederne aktuelt angiver.

Større problem
I ATP ser analysechef Ole Beier Sørensen det ikke i sig selv som bekymrende, at mange ikke ved nøjagtig, hvad deres folkepensionsalder er. Han peger på, at stigningerne i pensionsalderen ud over 67 år skal vedtages politisk hver gang, og at stigningerne vil ske i hop med 10 års varsel.

»I takt med at vi bliver ældre, rykker pensionen tættere på, og mon ikke interessen for pensionsalderen følger med?«, siger Ole Beier Sørensen.

Særligt for de de ældste aldersgrupper vil det gøre det svært at planlægge alderdommen, når så mange tror, de kan gå på pension tidligere, end de reelt kan



Undersøgelsen sætter dog fokus på et større problem, mener analysechefen:

»Det begrænsede kendskab til pensionsalderen føjer endnu et element til den store historie om, at danskerne ved meget lidt om deres pensionsforhold og har svært ved at sætte sig ind i dem. Pension handler typisk om forsørgelsen i en tredjedel af voksenlivet. Og for en gennemsnitsdansker er opsparing til pension livets måske største finansielle transaktion. Set i det lys er det bekymrende, at folk ved så lidt om det«. S: Folk har mistet overblikket

Hos Socialdemokraterne er socialordfører Maja Panduro foruroliget over, at undersøgelsen viser så stor forskel mellem befolkningen og myndighedernes svar på, hvornår folk kan gå på folkepension. »Særligt for de de ældste aldersgrupper vil det gøre det svært at planlægge alderdommen, når så mange tror, de kan gå på pension tidligere, end de reelt kan«. »Det var netop det her, vi var meget bekymrede for, da den daværende VK-regering lavede tilbagetrækningsreformen i 2011 – at man rykkede på pensionsalderen, så folk mistede overblikket«.



Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ To af partierne bag tilbagetrækningsreformen mener dog ikke, at der er grund til bekymring: »Når politiske beslutninger som denne er truffet, handler det om at gentage dem og gentage dem. Vi skal bare blive ved at tale om de nye regler for pensionsalder, så skal det nok gå op for folk«, siger Venstres ældreordfører, Anne-Mette Winther Christiansen. Heller ikke Dansk Folkepartis finansordfører, Rene Christensen, ser grund til bekymring: »Det er heldigvis ikke pension, der fylder mest i hverdagen for især de unge. Det er menneskeligt, at man lever i nuet. Det er ikke noget, der gør mig meget utryg«.







Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden