Opsparingsiver. De store forsigtighedsopsparinger skyldes frygt for, at noget uventet rammer.
Foto: LÆRKE POSSELT (arkiv)

Opsparingsiver. De store forsigtighedsopsparinger skyldes frygt for, at noget uventet rammer.

Privatøkonomi

Hver tredje taber på at spare op

35 procent af danskerne sætter alt for meget af til uventede udgifter. Og de penge ædes op af inflation, siger økonomer.

Privatøkonomi

Hellere have rigeligt med penge på kontoen end blive overrasket af en uforudset regning.

35 procent af danskerne har sat så meget til side til uventede udgifter, at det svarer til tre månedslønninger efter skat eller mere. Det viser en spørgeundersøgelse, Gallup har foretaget for Nordea.

Det modsatte af sund fornuft Men det er alt for mange penge til det formål, advarer økonomer.

»Mange stræber efter at have en opsparing i den alt for høje ende, fordi de ikke har styr på, hvad deres udgifter til uforudsete regninger reelt plejer at være«, siger forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen fra Nordea.

De tre største kilder til uventede udgifter er bilen, tænderne og elektronik i hjemmet. Men reelt beløber en husstands uforudsete regninger sig til 13.230 kroner i gennemsnit på et halvt år – en udgift, som de fleste vil kunne betale med, hvad der svarer til en enkelt månedsløn.

Stor opsparing til pludselige omkostninger kan umiddelbart virke som sund fornuft, men reelt er det stik modsat, advarer Ann Lehmann Erichsen:

»Det er direkte ufornuftigt, at forsigtighedsopsparingen er så høj hos mange familier. De betaler en høj pris for det, for renterne er så lave, at inflationen stille og roligt udhuler pengenes værdi, mens de er parkeret på en bankbog«.

Lader man eksempelvis 75.000 kroner stå på en almindelig lønkonto uden rente, bliver de på 5 år over 5.000 kroner mindre værd på grund af inflationen, viser beregninger fra Nordea for Politiken.

Penge til uheld, der aldrig sker
Det er imidlertid svært at tale folk fra at have store beløb stående på den måde.

»Danskerne har ekstremt mange kontanter stående til uheld, der aldrig sker«, siger formueforvalter Rune Wagenitz Sørensen fra firmaet Miranova:

»Men selv når vi gør opmærksom på, at de vil få meget mere ud af at investere, ændrer det sig sjældent«, siger han.



De store forsigtighedsopsparinger skyldes frygt for, at noget uventet rammer. Men det er også tegn på magelighed, mener Rune Wagenitz Sørensen:

»Det er let bare at lade pengene stå og straks langt mere besværligt at finde ud af, hvis man skal investere dem«.

Sætter man de 75.000 kroner på en højrentekonto, holder de værdien, og investerer man dem i aktier, bliver de i gennemsnit 21.000 kroner mere værd på 5 år, viser Nordeas beregninger.

En månedsløn er optimalt

Hvis man binder eller investerer pengene, risikerer man dog også at tabe på det, hvis man pludselig skal have pengene ud, eller hvis værdipapirerne falder i værdi.

Men det er ikke gode argumenter for at lade være, mener Rune Wagenitz Sørensen: »Med den argumentation kunne jeg også lade være med nogensinde at gå uden for en dør af frygt for at blive forkølet«.

LÆS OGSÅ Ikke alle sparer mere op, end økonomerne anbefaler. Ud over de 35 procent med mere end tre månedslønninger er der 11 procent, som har, hvad der svarer til to månedslønninger efter skat. I overkanten for de fleste, men nødvendigt, hvis man for eksempel har en reparationskrævende bil. 24 procent har et beløb, der svarer til op til en månedsløn. Det anser økonomerne for optimalt. De sidste 20 procent har ikke en krone til uventede regninger.



Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce