lånejunglen. Det gælder om at holde styr på begreberne, forklarer John Christiansen fra Lån og Spar Bank eleverne i 8. v på Brønshøj Skole, som snart selv skal finde vej i lånejunglen
Foto: JENS DRESLING

lånejunglen. Det gælder om at holde styr på begreberne, forklarer John Christiansen fra Lån og Spar Bank eleverne i 8. v på Brønshøj Skole, som snart selv skal finde vej i lånejunglen

Privatøkonomi

Bankjeopardy på skoleskemaet: »Vil nogen hente drengene«

Finansrådet har sendt en række af landets bankdirektører i marken for at lære eleverne i 8.-klasser om privatøkonomi.

Privatøkonomi

De fleste elever sidder allerede på deres pladser, men der mangler nogen.

»Vil nogen hente drengene«, spørger matematiklærer Signe Matthiessen ud i klassen, imens hun forsøger at få samling på 8. v på Brønshøj Skole. Der er økonomi på programmet i dag, men det er ikke Signe Matthiessen, der står ved tavlen.

Det gør i stedet direktøren for Lån og Spar Bank, John Christiansen. Han forbereder et spil penge-jeopardy, som skal introducere privatøkonomiens begreber. Hvad er indtægter? Hvad er udgifter? Og hvordan sammenligner man lige to lån?

50.000 unge er registrerede som dårlige betalere Især det sidste kan der hurtigt blive god brug for, selvom der er nogle år til, at teenagerne fra Brønshøj skal ud på lånemarkedet. Der går det nemlig ikke for godt for mange af de lidt ældre unges privatøkonomi, viser nyere undersøgelser.

I alt er 50.000 unge under 30 år i dag registerede som dårlige betalere i RKI. Mange optager alt for dyre forbrugslån. Og de unges viden om de mest basale begreber kan ligge på et meget lille sted.

Unge mangler økonomisk overblik
Derfor har bankernes brancheorganisation Finansrådet med støtte fra Forbrugerrådet og Matematiklærerforeningen taget initiativ til den såkaldte Pengeuge. Her tilbydes landets folkeskoler helt nyt undervisningsmateriale om privatøkonomi for 7. - 8. klassetrin udarbejdet af Matematiklærerforeningen.

Og en række af landets bankdirektører stiller så op som gæsteundervisere for at lære eleverne at sammenligne låneprodukter via begrebet ÅOP - årlige omkostninger i procent.

Men først er det en god ide at lægge et budget.

Og det er netop dagens første opgave på Brønshøj Skole, hvor direktøren fra Lån og Spar Bank under et behørigt opbud af snurrende tv-kameraer forsøger at hjælpe eleverne med at sætte navn på udgifterne.

»Men er det ikke lige meget, hvis ens forældre betaler for telefonen«, lyder en indvending fra den ene ende af klassen, imens Signe Matthiessen hjælper en anden elev med at trække de månedlige udgifter fra indtægterne på fritidsjobbet.

I 8. v betaler mor og far stadig for det meste, men der er grund til at tage fat i god tid, mener John Christiansen:

»Undersøgelser har jo vist, at nogle af de unge mennesker ikke helt har overblik over, hvad de basale begreber egentlig går ud på og derfor er kommet lidt i uføre. Og det er jo noget af det, vi gerne vil være med til at undgå«.

Nye årgange stifter mindre gæld
De unge under 30 var indtil krisen i 2008 flittigere end den øvrige befolkning til at stifte ny forbrugsgæld. Men siden da er långiverne måske blevet mere tilbageholdende. Måske har en samtidig krisebevidsthed indfundet sig hos de nye årgange.

Tal fra Finansrådet viser i hvert fald, at de unge siden 2008 har optaget væsentligt færre nye forbrugslån end de ældre danskere.

I Brønshøj oplever Signe Matthiessen sine matematikelever som mere bevidste om rækkevidden af de privatøkonomiske emner, end hun selv var det i sin egen skoletid. Det handler om at lukke virkeligheden ind i undervisningen, så matematik ikke bliver et abstrakt fag.

»Før i tiden har man regnet meget med hovedet nede i bogen med Lise og Per, der har fået 1.000 kroner. Men vi skal finde eksemplerne ude i det virkelige liv. For skolens ansvar er jo netop at danne eleverne til det samfund, de skal ud i. Og der giver det god mening at have besøg af en bankdirektør«, siger Signe Matthiessen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Clara Damlund fra 8.v er godt tilfreds med dagens gæsteunderviser, selvom hun faktisk vidste mange af tingene på forhånd. I fremtiden gælder det om at skelne gode lån fra de dårlige, forudser hun:

»Jeg håber ikke, at jeg kommer til at tage lån til andet end bolig og sådan noget. Det er i hvert fald dumt at tage lån i butikker, for de har så høje renter, at man ender med at betale dobbelt så meget tilbage«, siger Clara Damlund.

Hun synes ikke, det er »skide smart«, at reklamerne i tv »lokker med lån til lige det du ønsker, men ikke har råd til, lige før Paradise Hotel«.

Hellere oplysning end pegefingre

Hos Pengeugens arrangører i Finansrådet, vil vicedirektør Louise Mogensen ikke pege fingre ad bestemte låneprodukter, som især bankernes forskellige konkurrenter i finansieringsfirmaerne tilbyder.

Hun kalder det »bekymrende«, at så mange unge mister grebet om økonomien, men vil hellere oplyse end advare imod lånetyper.

»Målet med Pengeugen er snarere at ruste de unge til at forstå de forskellige tilbud på markedet gennem begreber som ÅOP, som gør det muligt at sammenligne«, siger Louise Mogensen.

LÆS OGSÅ

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men bankerne har et stort ansvar for, at de unge ikke ender som dårlige betalere, mener John Christiansen fra Lån og Spar Bank.

»Vores produkter skal jo være til at forstå og til at gennemskue. Det vigtige er rådgivningsfasen, hvor man nogle gange skal sikre, at der også bliver sagt nej«, siger John Christiansen, efter at have pakket jeopardy-brikkerne sammen.

Men da er 8. v for længst forsvundet ud i Brønshøjs forårsvejr.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden