Forbrug. Det er en god idé at dobbelttjekke lånebetingelserne før, man optager et lån direkte i butikken.
Foto: JENS DRESLING

Forbrug. Det er en god idé at dobbelttjekke lånebetingelserne før, man optager et lån direkte i butikken.

Privatøkonomi

Det taler vi om: Pas på dyre forbrugslån i lavprisvarehuse

Se, hvor stor forskel der på udvalgte bankers og butikkæders udlån.

Privatøkonomi

'Vi vil være billigst’. Sådan lyder det klassiske slogan for elektronikvarehuset Elgiganten.

Men har man ikke pengene på kontoen eller tålmodigheden til at spare op til drømme-tv’et og vælger at optage et forbrugslån i butikken, kan det ende med at blive dyrt at købe skærmen.

Låner man eksempelvis 20.000 kroner hos Elgiganten, som betales tilbage over fire år, ender man med at skulle betale 30.704 kroner i tilbagebetalingsbeløb.

At låneomkostningerne ligger i den høje ende, kan de årlige omkostninger i procent (åop), som i dette tilfælde er 25,4 procent, give et godt praj om.

Åop er et rentebegreb, der dækker over alle omkostninger ved oprettelsen og i lånets løbetid, og det tager højde for, hvornår renter og afdrag skal betales.

LÆS OGSÅ

I lavprisvarehuset Bilka ligger åop for et treårigt 20.000-kronerslån en smule lavere, nemlig 18,4 procent.

Begge lån ligger dog et godt stykke over de forbrugslån, som flere banker kan tilbyde, der har åop på mindre end 10 procent.

Man gør ifølge John Norden, der er direktør hos den uafhængige netportal Mybanker.dk, derfor klogt i at have gjort sit økonomiske hjemmearbejde, før man tager ud og shopper.

»Når man står i butikken, virker det meget nemt, at man kan få sofaen eller tv’et med hjem med det samme, selv om man ikke har pengene. Men man skal huske lige at trække vejret og have gjort sit forarbejde, før man låner penge ude i butikkerne. I mange tilfælde vil det være fornuftigt at gå ned i sin bank og høre, om man kan få et mere favorabelt lån«, siger han og understreger, at åop, som butikkerne er forpligtet til at skilte med, kan give en et hurtigt indtryk af, om der er tale om gode lånebetingelser:

»Åop er en slags kilopris for et lån, og det er det bedste sammenligningsgrundlag til at vurdere, om man har fat i et rimeligt lån. Det tager ikke særlig lang tid at tjekke, hvad det samme lån ville koste andre steder«, siger John Norden.

Pas på ’sjatlån’
Selv om man på MyBanker.dk kan se, at flere banker har væsentligt billigere lånealternativer, er det ifølge John Norden ikke alle, der kan få del i de lukrative forbrugslån gennem bankerne. Derfor kan man heller ikke afskrive butikkernes lån som dårlige.

»Der er tit mange betingelser, der afgør, om man kan få bankens bedste lån. Det kan eksempelvis blive afgjort af, hvilken kunde man i deres øjne er, og om man har en god kreditværdighed. Det er derfor svært komme med en generel vurdering af, hvorvidt et butikslån er godt eller ej, sammenlignet med hvad den enkelte kunde kan få i banken«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Han forklarer dog, at der kan være en tendens til, at lån i butikkerne tit er præget af impulskøb, og at der ikke bliver tænkt i langsigtede baner. Derfor kan man ende med at optage flere lån, hvilket tit er ensbetydende med flere bekostelige oprettelsesgebyrer.

»Det, man skal passe særligt på, når man låner i butikkerne, er at sjatlåne. Det er klart, at et oprettelsesgebyr vejer mere på et lille lån end på et stort lån. Det kan derfor godt betale sig at gøre sig klare tanker om, hvilke andre ting man kan finde på at låne til i fremtiden og låne til det med det samme, hvis ellers lånet har en fornuftig åop, og man kan betale det tilbage«, siger John Norden. Udsalg på lån

Der findes dog også eksempler på gebyr- og rentefri forbrugslån, som betyder, at åop er lig nul. I Jysk kan man eksempelvis låne 25.000 kroner uden ekstra låneomkostninger, hvis man betaler tilbage over 30 måneder. Sådanne lån er langt bedre end de lån, banken kan tilbyde, lyder det fra Mybanker.dk’s direktør. »Det er et eksempel på et forbrugslån, hvor bankerne slet ikke følge kan følge med. Ligesom der er udsalg på sofaer, er der også nogle gange udsalg på lån, så det gælder om at holde øjnene åbne, hvis man har brug for at låne til noget«, siger John Norden.





LÆS OGSÅ Det er langtfra tilfældigt, at butikkerne ofte reklamerer med nye finansieringskampagner i tilbudsaviserne lige ved siden af et varebillede. Ud over at butikkerne dermed sikrer sig, at forbrugslånet bliver øremærket deres produkter, får butikkerne også penge, når kunderne låner hos dem. »Låneudbyderen, som butikskæderne kan tilbyde lån gennem, giver typisk forretningerne et beløb for de kunder, der låner i den pågældende forretning. Da det ofte giver en pæn sideindtægt for mange butikskæder, er det vigtigt for butikkerne at få folk til at optage lån«, siger han.



Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden