Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

femdobling. I 1948 brugte danskerne i gennemsnit 4 procent af budgettet på husleje og boliglån. I dag er posten femdoblet.
Foto: Jens Dresling (arkiv)

femdobling. I 1948 brugte danskerne i gennemsnit 4 procent af budgettet på husleje og boliglån. I dag er posten femdoblet.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

65 års statistik gennemtrawlet: Vi bruger mere på hus, mindre på mad

Siden Anden Verdenskrig har boligen overtaget rollen som tungeste post i vores budget.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis man kunne bringe en dansker fra 1948 frem til i dag, ville en af de markante forandringer for ham eller hende være, hvad folk bruger deres penge på.

Siden Anden Verdenskrig har danskerne i stor stil skiftet mad ud med mursten som den tungeste post på husholdningsbudgettet.

Kort efter krigen gik hele 39 procent af danskerne forbrug til mad. I dag udgør madudgifterne blot 15 procent af husholdningsbudgettet.

Til gengæld er posten med udgifter til husleje og boliglån mere end femdoblet fra 4 procent i 1948 til 22 procent af danskernes forbrug i dag. Det viser en oversigt, som Danmarks Statistik netop har udgivet om udviklingen de seneste 65 år.

»Vi bruger flere af vores penge på boliger, blandt andet fordi boliger simpelthen bare koster mere i dag end dengang, men boligerne er også blevet bedre med årene«, siger Marianne Mackie, kommunikationsansat, Danmarks Statistik.

Kun de aller, aller færeste har ikke eget toilet

Til gengæld er boligernes udstyr blevet forbedret.

I midten af 1950’erne havde 62 procent af boligerne eget toilet, og der boede i gennemsnit 3,1 person per husstand. I dag har 99 procent af boligerne eget toilet, og der er kun 2,1 person til at dele det.

Endnu hurtigere er det gået med at få indlagt varme. I 1955 var der fjern- eller centralvarme i 34 procent af danskernes boliger. I dag gælder det 99 procent. Stort set samme udvikling ses med bad i boligerne.

»Når vi laver statistik, som går så langt tilbage, er det begrænset, hvor meget konkret vi kan sige, men om forhold som indlagt varme, bad og toiletter har vi tal, som går meget langt tilbage«, siger Marianne Mackie.

Prisen på boliger spurter fra prisen på mad

At en mindre del af danskernes forbrug i dag går til mad, skal ses i lyset af, at priserne på mad langtfra er steget så kraftigt som priserne på boliger. »Så vi kan ikke sige klart, om hele udviklingen udelukkende skyldes, at maden er blevet så meget billigere sammenlignet med boliger«, siger Marianne Mackie.

Andre undersøgelser har vist, at danskerne i dag bruger en mindre del af deres penge på mad end andre lande, vi sammenligner os med.

En dansker fra midten af 1900-tallet ville formentlig også tabe kæben over, hvor meget folk arbejder nu. Eller rettere sagt: hvor lidt folk arbejder.



I dag er den ugentlige arbejdstid 37 timer – markant mindre end i 1958, da arbejdsugen lød på 48 timer. Samtidig er den betalte ferie tæt på tredoblet fra to uger i 1952 til fem-seks uger i dag.



»Når vi taler om, at vi er stressede i dag, skyldes det altså ikke, at vi arbejder flere timer. Men hvor vi i dag stresser over opgaver som at hente børn, gik de fleste kvinder hjemme, når de fik børn, i begyndelsen af den periode, vi har undersøgt«, siger Marianne Mackie.

I 1958 var det kun 6 procent af børn mellem 0 og 6 år, der blev passet i en institution. I dag gælder det 85 procent.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden