Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

496.000 taber på at spare op

For et hastigt stigende antal pensionister er det en dårlig forretning, at de har sparet op til alderdom.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danskerne sparer op til alderdommen som aldrig før, men for stadig flere er det en dårlig forretning.

Næsten en halv million pensionister får nu så lidt ud af deres pensionsopsparing, at det svarer til, at de betaler topskat eller mere.

Dermed er antallet af pensionister, som ikke får fuld folkepension, fordi de selv har sparet op, steget med 140.000 personer siden 2007, viser en analyse, Danica Pension har foretaget for Politiken.

Det drejer sig især om mellemindkomstgruppen af blandt andre skolelærere, sygeplejersker og politifolk, som har sparet meget op via arbejdsmarkedspensioner, og antallet vil stige mange år frem.

Danicas analyse viser, at staten hvert år sparer mere end 7 milliarder kroner på, at statskassen udbetaler mindre i folkepensionstillæg til folk, der selv har sparet op.

En kæmpe succes for samfundsøkonomien, men situationen truer med at skabe mistillid til en folkepension, som de fleste danskere ellers er store tilhængere af, advarer en af landets førende eksperter:

»Vi er et af de få lande, hvor det på genial vis er lykkedes at løse problemet med ældrebyrden. Det er helt efter planen, men man er tæt på smertegrænsen. Når jeg taler med venner og bekendte, er jeg nødt til at sige, at det faktisk bedre kan betale sig for mange af dem at undlade ekstra pensionsopsparing og i stedet sætte deres penge i aktier og lignende. Det aner folk ikke«, siger Jørgen Goul Andersen, professor og velfærdsforsker ved Aalborg Universitet.

Skatteminister Morten Østergaard (R) meddelte i sidste uge, at han nedsætter en kommission, som i 2016 skal komme med løsninger på, at det for nogle danskere dårligt kan betale sig selv at spare op.

Højere end topskat

Pensionsopsparingen bliver en dårlig forretning for flere, fordi systemet er indrettet sådan, at jo mere man selv har sparet op, desto mindre får man fra det offentlige. Systemet sikrer dermed mod fattige pensionister, men svækker samtidig tilskyndelsen til at spare op selv.

Får man eksempelvis udbetalt 100.000 kr. årlig fra sin pensionsopsparing, koster det 60.350 kr. at få pengene udbetalt, fordi ældrechecken bortfalder og tillægget til folkepensionen bliver mindre, viser Danicas beregninger. Dermed bliver der trukket 60,35 pct. fra det udbetalte beløb – mere end topskatten på 58,40 pct.

»Selv om personen havde fradrag i topskatten for alle sine pensionsindbetalinger, da personen sparede op, vil det her stadig være en samlet dårlig forretning for ham eller hende«, siger cheføkonom Jens Christian Nielsen fra Danica Pension.

Politikerne har gradvis gjort det til en lidt dårligere forretning for folk selv at spare op, sikkert uden at tænke over konsekvenserne af at målrette ydelserne, vurderer Jørgen Goul Andersen:

»Populært sagt står vi i en situation, hvor lønmodtagerne ved næste overenskomst kunne sige: ’Vi vil ikke have en krone mere i pension, vi vil have det hele udbetalt i løn, for det kan bedre betale sig’. Og så ville finansministeren helt sikkert få det dårligt«.

Ministeren anerkender, at politikerne har indtægtsreguleret pensionssystemet uden altid at have øje på konsekvenserne:

»Man har ønsket at opnå noget specifikt, men ikke kigget samlet på, hvorvidt man derved fratog nogen incitamentet til at spare op til deres alderdom«, siger Morten Østergaard. Han opfordrer danskerne til at have tillid til, at kommissionen finder løsninger, før de begynder at droppe pensionsopsparingerne.

»Jeg tror, at alene signalet om, at vi vil sikre, at det kan betale sig for alle at spare op, er afgørende for, om man siger, at så bliver jeg ved at spare op, for mon ikke de ændrer vilkårene, så det gælder også for mig«, siger skatteministeren.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden