Privatøkonomi

To måder: Sådan undgår du, at din pension bliver udhulet

1,6 millioner danskere har mulighed for at sikre, at deres opsparing bevarer værdien.

Privatøkonomi

Når danskerne trækker sig fra arbejdsmarkedet, kan mange undgå, at statskassen spiser det meste af deres pensionsopsparing. De færreste gør dog noget ved det.

Årsagen er, at få ved, hvordan systemet fungerer. Hvis de gjorde, ville de relativt enkelt kunne modvirke det, vurderer Danica Pension, som har analyseret emnet.

»Med de regler, vi har, kan det være næsten umuligt at gennemskue, mens man sparer op. Men der er måder at modvirke det på«, siger cheføkonom Jens Christian Nielsen fra Danica.

Som man kan læse i Politiken i dag, er antallet af danskere, som ikke får fuld folkepension, steget med 140.000 personer siden 2007, så det i dag gælder 496.000 personer.

LÆS ARTIKLEN

Udviklingen skyldes, at mange af dem, som går på pension nu, selv har lagt til side af deres løn, især via arbejdsmarkedspensioner, som blev udbredt fra 1980’erne og frem. Udviklingen vil kun forstærkes, i takt med at flere med arbejdsmarkedspensioner og private pensioner trækker sig tilbage.

Sådan får man mere udbetalt

Fordi mange nu selv har sparet op, mister de helt eller delvis ældrecheck og tillæg til folkepensionen, fordi systemet er indrettet, så de offentlige ydelser til en vis grad opvejer lav opsparing. For dem, der selv har sparet op, svarer det til, at det offentlige tager 57-60 procent af deres pensionsopsparing, når den bliver udbetalt, som det ses i grafikken her.

Skatteminister Morten Østergaard (R) meddelte i sidste uge, at han nedsætter en kommission, der skal finde løsninger på, at det er en dårlig forretning for mange danskere at spare op til pension. Kommissionen kommer imidlertid først med forslag i 2016.

LÆS ARTIKLEN

Indtil da anbefaler Danica Pension to metoder til at undgå, at man kommer til at aflevere det meste af sin opsparing til det offentlige.

Alderspension kan give besparelse på 200.000 kroner

Den første mulighed er at benytte aldersopsparing. Det er relevant for de 1,6 millioner danskere, som tjener op til 449.100 kroner i år og dermed kun betaler bundskat. Kun 155.000 sparede dog op på denne måde sidste år, viser analysen.

Aldersopsparing er en fordel, fordi aldersopsparing ikke bliver modregnet i offentlige ydelser, sådan som ratepension og livsvarig pension gør. Aldersopsparingen har dog den begrænsning, at man kun kan indbetale op til 28.100 kroner på den i år. Men Danicas tal viser, at en 30-årig enlig med årsindkomst på 400.000 kroner, der indbetaler 12 procent af sin løn til pension, kan få en samlet gevinst hen over livet på over 200.000 kroner ved at spare så meget op i en aldersopsparing som muligt i stedet for en ratepension.

Man får ikke fradrag ved indbetaling til aldersopsparing, men til gengæld beskattes aldersopsparing heller ikke, når den bliver udbetalt. Alligevel har det manglende fradrag betydning for, at aldersopsparingen ikke har fået stor udbredelse, siger Jørgen Goul Andersen, professor og velfærdsforsker, Aalborg Universitet:

»Aldersopsparingen er absolut den mest fordelagtige pensionsform i dag. Men folk vælger den ikke, for når man ikke får fradraget med det samme, forsvinder illusionen om flere penge nu og her, som findes ved andre pensionsformer«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En anden metode er at forlænge ratepensionen

For de fleste kan der også være stor økonomisk gevinst ved at få pensionsopsparingen udbetalt over længere tid. For eksempel kan man lave en 10-årig ratepension om til en 20-årig ratepension eller en livsvarig pension.

På den måde får man løbende mindre udbetalt fra sin ratepension og dermed mere udbetalt i folkepensionens tillæg. For en person med en million kroner i pensionsformue vil det give en gevinst på 120.000 kroner at strække udbetalingerne af ratepensionen ud fra 10 til 20 år, viser Danicas beregninger.

Flertal tror på forringelser

Danskernes tillid er begrænset, når det gælder politikernes håndtering af deres pensionspenge. En ny undersøgelse fra Danica viser, at 65 procent af danskerne tror, at politikerne kunne finde på at inddrage dele af deres pensionsformue til at finansiere velfærden i Danmark. Blot 20 procent svarer nej og 15 procent ved ikke.

Det får Morten Østergaard til at understrege, at der med kommissionen ikke er planer om at pille ved fundamentet i pensionssystemet: »For os er folkepensionen og arbejdsmarkedspensionerne fundamentet i fremtidens pensionssystem. Det er rigtig vigtigt, at vi holder fast ved det og ikke skaber usikkerhed om det«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden