Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
POSSELT LÆRKE
Foto: POSSELT LÆRKE
Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Pensionsfinte koster statskassen milliarder

Langt flere end forventet udnytter muligheden for at få rabat ved at betale skat på kapitalpension her og nu.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen har ramt helt ved siden af i sit skøn over antallet af danskere, der takker ja til tilbuddet om at betale skat af deres kapitalpensioner før tid mod at få en rabat.

Det skriver Børsen.

Milliarderne vælter ind i statskassen, men til gengæld kommer der til at mangle over fem milliarder skattekroner på sigt. Og det irriterer regeringens støtteparti, Enhedslisten.

»Den skatterabat var helt unødvendig, og den koster mange penge«, siger partiets finansordfører, Frank Aaen, til Børsen.

Da rabatten blev vedtaget, var forventningen, at finten ville give cirka fem milliarder kroner i fremrykket skat.

Nu ventes beløbet at blive mere end 11 gange så højt med hele 58 milliarder kroner ifølge Børsen.

Tab for statskassen

Bagsiden af medaljen er, at statskassen på sigt mister 5,5 milliarder kroner i ellers sikre skatteindtægter, fordi langt flere end forventet hugger på den madding, som blev kastet ud i forbindelse med skattereformen i 2012. Det er cirka 10 gange så meget som tidligere forventet.

Det fremgår af et svar fra Skatteministeriet til de konservative, skriver Børsen.

Den daværende SRSF-regering samt Venstre og de konservative vedtog at give borgerne mulighed for at forvandle en kapitalpension til en aldersopsparing mod at betale en nedsat skat af kapitalpensionen.

Normalt skal der betales 40 procent i skat ved udbetaling, men hvis man betaler her og nu, slipper man med 37,3 procent.

Over en million har allerede valgt at benytte sig af muligheden, der udløber næste år.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden