Påkørt. En trafikulykke i august 2012 gav Poul Erik Jørgensen store fysiske skader, herunder tab af synet på det venstre øje. Foto: Fra politirapporten, politiet i Thisted.

Påkørt. En trafikulykke i august 2012 gav Poul Erik Jørgensen store fysiske skader, herunder tab af synet på det venstre øje. Foto: Fra politirapporten, politiet i Thisted.

Privatøkonomi

Poul Erik brækker ryg, arme og bækken: 67-årig er frustreret over manglende erstatning

De private forsikringsselskaber sender til tider erstatningssager videre til den statslige og kritiserede Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Privatøkonomi

Det var en dag i august 2012, da Poul Erik Jørgensen besluttede at køre en tur på sin motorcykel på Mors. En modkørende bilist svingede ind foran og kørte ham ned.

»Jeg kommer rigtig galt af sted, jeg brækker hele kroppen, bækkenet, ryggen, begge arme og mister synet på det ene øje. Jeg har metal i hele kroppen«, siger den 67-årige psykolog.

»På jysk vil man kalde det træls. Og det er det«.

Pludselig kommer der et brev fra Arbejdsskadestyrelsen

Erstatningssagen bliver en sag mellem Poul Erik Jørgensens forsikringsselskab Runa og modpartens selskab Trekroner under Codan. Han får erstatning for tabet af synet på venstre øje, men det er stadig ikke nok til at betale for den hjælp i hjemmet, som Poul Erik Jørgensen er blevet afhængig af efter ulykken.

22. maj i år, hvor Poul Erik Jørgensen har nået alderen til at få folkepension, kommer der et brev om, at sagen er overgivet til Arbejdsskadestyrelsen.

»Vi arbejder løbende på din sag i de perioder, hvor du ikke hører fra os. Den vejledende sagsbehandlingstid er cirka 12 måneder. Hvis vi ikke kan nå at færdigbehandle din sag inden for den angivne sagsbehandlingstid, vil du høre fra os«, står der.

»Jeg ringer til min advokat og spørger, hvad det her handler om. Det her er jo ikke nogen arbejdsskade? Jeg er forarget over, at det er tilladt, at man blander privat forretning over i en statsforretning, som oven i købet er på hælene«, siger Poul Erik Jørgensen.

Det har Kai Døring Larsen en forklaring på. Han er afdelingsleder i DFIM, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring, under Brancheorganisationen Forsikring & Pension.

»Arbejdsskadestyrelsen har en privatafdeling, hvor de typisk varetager veldokumenterede trafikuheld. Det er den mest kompetente myndighed til at afgøre disse sager, klokkeklart og korrekt«.

Codan: Vi er ikke interesseret i at trække sagen ud

Kai Døring Larsen forklarer, at de private forsikringsselskaber i flere tilfælde er lige så kompetente til at gøre erstatningen op, men at »man stoler mere på Arbejdsskadestyrelsens afgørelse. Det gør domstolene også«, siger han. Og det gør man også hos Trekroner under Codan.

»Men det er selvfølgelig lidt trist, at sagsbehandlingstiden jo typisk trækker lidt ud, når man skal have ekstra øjne på«, siger Mads House, pressechef i Codan.

»Men det er ikke i vores interessere, at sagsbehandlingstiden skal trække ud. Indtil sagen er afsluttet, betaler vi jo tabt arbejdsfortjeneste til dem, der er kommet til skade. Og sådan nogle personskadesager tager typisk flere år, før de er lukket«, siger han.

Poul Erik Jørgensen er sikker på, at han vil anke

Indtil videre skal Poul Erik Jørgensen vente 12 måneder mere på afgørelsen om erstatning. Måske endnu længere.

»For jeg regner med, at jeg nærmest per definition må anke sagen, når afgørelsen kommer fra Arbejdsskadestyrelsen, fordi den er ikke god nok«, siger han.

I november erfarede Politiken, at der var rod i den stærkt kritiserede statslige Arbejdsskadestyrelse, og at der blev anket en masse sager efter styrelsens afgørelse, fordi den traf hurtige og usaglige afgørelser. Direktøren blev fyret efter en omfattende undersøgelse af styrelsen, som viste, at der var fejl på fejl i sagsbehandlingen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvordan hænger det sammen med, at de er mest kompetente til at opgøre sagerne?

»Som udgangspunkt findes der intet alternativ, selv om større forsikringsselskaber har en vis kompetence. Men det er stadig den faglige mængde, som ligger hos Arbejdsskadestyrelsen. Det kan der ikke herske tvivl om«, siger Kai Døring Larsen.

»For de har oppet sig i den grad. Kompetencen er stigende. Dels er afgørelserne lidt hurtigere. Og selv om det kan være svært for mig at vurdere korrektheden af dem, synes jeg bare, at de fungerer bedre, end de før har gjort«.

Tidsvurdering øger ventetiden

Imens venter Poul Erik Jørgensen endnu. Han har al dokumentation i orden, og bilisten, der kørte ham ned, fik det fulde ansvar for ulykken. Alligevel skal han vente de 12 måneder på at få afgjort sin sag.

»Har du en meget lille tilskadekomst – for eksempel en mistet tommelfinger – vil sagen kunne behandles væsentligt hurtigere. Det gælder også i de sager, hvor kroppen er fuldstændig knust, for så er mengraden omkring 100 procent«, siger Kai Dørin Larsen.

»Men de fleste sager ligger mellem det, og så tager det længere tid. Der skal findes en speciallæge i lokalområdet. Så skal lægen have tid til at lave undersøgelsen, skrive erklæringen og sende til Arbejdsskadestyrelsen, der så skal have sit ekspertpanel til at kigge dem igennem. Så det er lidt en langvarig proces«

Det er muligt, at afgørelsen falder hurtigere

Men 12 måneder lyder stadig af meget?

»Altså, det er jo nok sådan et standardbrev, de sender af sted. Det kan jo være, at afgørelsen falder efter tre måneder«.

Men burde man ikke sende ud, præcis hvor lang tid sagen varer, så han ikke skal gå og vente forgæves?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jo, men så tager det jo en endnu længere behandlingstid«, siger Kai Dørin Larsen.

Og det er Poul Erik Jørgensen ikke interesseret i. Sagen fylder nu fire ringbind på hans hylder. Og det fylder lige så meget i hans hoved.

»Men heldigvis tog hovedet ikke skade. Der er mange, der ikke har ressourcer til at få udbetalt erstatning – uden advokat og et hoved at bruge«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden