Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Rente? Hvad betyder rente? Det er et af spørgsmålene i quizzen, som giver tre bud på svaret.
Foto: Lærke Posselt (arkiv)

Rente? Hvad betyder rente? Det er et af spørgsmålene i quizzen, som giver tre bud på svaret.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Test dig selv: Hvor god er du til privatøkonomi?

Prøv kræfter med seks spørgsmål om renter, renters rente og risiko.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jo bedre uddannelse og indkomst du har – jo bedre er du til at styre økonomien, mænd har bedre finansiel forståelse end kvinderne, mens mange unge dumper disciplinen.

Sådan lyder nogle af konklusionerne i en ny privatøkonomisk test, der er udarbejdet af bankernes brancheorganisation Finansrådet. Testen er baseret på svar fra 3.500 mænd og kvinder.

Men hvad med dig? Tag testen, og se, hvor god du er.

Landsgennemsnittet er 4,7 korrekte, og ud fra dette karakteriserer Finansrådet personer med 4 korrekte eller derunder som havende »dårlig finansiel forståelse» og personer med 5 eller 6 rigtige som »god finansiel forståelse«.

I bunden af artiklen ligger svarene, men lad være at snyde...

1. Hvad betyder rente? (1) Et bankgebyr (2) En låneomkostning, der typisk tilskrives løbende som en andel af lånebeløbets størrelse (3) Prisen for at oprette et lån

2. Hvad udtrykker begrebet 'ÅOP'?
(1) Et låns samlede omkostninger pr. år i procent
(2) De samlede rentebetalinger på et lån i hele perioden
(3) En afgift til staten i forbindelse med lån

3. Du har 100 kr. som du lader stå på en bankkonto med en indlånsrente på 2 pct. årligt. Hvor mange penge står der på kontoen efter to år?
(1) Under 104 kr.
(2) 104 kr.
(3) Over 104 kr.

4. Ved hvilken form for opsparing svinger afkastet mest over tid?
(1) Obligationer
(2) Aktier
(3) Opsparingskonto

5. Hvilken betydning har det typisk, når en investor vælger at sprede sine investeringer frem for at placere i ét værdipapir?
(1) Risikoen falder
(2) Risikoen er den samme
(3) Risikoen stiger

6. Hvilket lånetilbud er det billigste?
(1) At låne 1.000 kr. til 8 pct. i rente om året samt 50 kr. i gebyr og betale pengene tilbage efter 3 måneder
(2) At låne 1.000 kr. og betale 1.100 kroner tilbage efter 3 måneder
(3) At låne 1.000 kr. til 10 pct. i rente om året og betale pengene tilbage efter 3 måneder

Næste uge er udråbt til pengeuge i skolerne

I samarbejde blandt andre Forbrugerrådet Tænk, Finansforbundet og Danmarks Matematiklærerforening har Finansrådet udråbt næste uge som 'Pengeuge' med fokus på privatøkonomiske undervisning i folkeskolernes 7, og 8. klasser.

Her har Matematiklærerforeningen udarbejde et nyt undervisningsmateriale, der er frit tilgængeligt for alle skoler, som omfatter en uges matematikundervisning – eller mere præcist 8 lektioner i privatøkonomi og penge.

Her er svarene på quizzen: Spørgsmål 1: (2). Spørgsmål 2: (1). Spørgsmål 3: (3) Spørgsmål 4: (2). Spørgsmål 5: (1). Spørgsmål 6: (3)

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden