Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Finn Frandsen(Arkiv)
Foto: Finn Frandsen(Arkiv)

Løft. Med økonomisk råderum kan man ofte mindske det sociale handikap, der følger af mangel på penge til tøj, ordentlig mad og transport, som besværliggør integrationen.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Langt færre indvandrere lever i fattigdom

Antallet af fattige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande faldt kraftigt fra 2011 til 2012.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mere end 1.500 indvandrere fra ikke-vestlige lande og efterkommere blev løftet ud af økonomisk fattigdom fra 2011 til 2012.

Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har behandlet.

Mens der er kommet markant færre fattige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, er antallet af økonomisk fattige etniske danskere i samme periode stort set uændret.

Afskaffede ydelser virker

Ifølge AE skyldes udviklingen, at S-R-SF-regeringen som en af sine første handlinger efter regeringsskiftet i 2011 afskaffede starthjælpen og kontanthjælpsloftet.

»Den her gruppe blev i høj grad ramt af fattigdomsydelserne og har desuden længe været overrepræsenteret blandt de økonomisk fattige. Derfor har afskaffelsen den største effekt på den gruppe. Men det skal ses på baggrund af den kraftige stigning fra begyndelsen af 00’erne til 2012«, siger AE-formand Lars Andersen.

Starthjælpen svarende til cirka en halv kontanthjælp blev indført af VK-regeringen i 2002. Året efter satte VK med kontanthjælpsloftet en øvre grænse for, hvor meget en person sammenlagt kan modtage i offentlige ydelser.

Økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet er enig i, at udviklingen skyldes afskaffelsen af disse ydelser, eftersom intet tyder på, at beskæftigelsen blandt indvandrere skulle være blevet markant bedre.

Regeringen definerer økonomisk fattige således, at de har et rådighedsbeløb på under halvdelen af landsgennemsnittet. Hvis det generelle lønniveau røg i vejret, ville flere derfor blive kategoriseret som økonomisk fattige. Men »fra 2011 til 2012 var det generelle lønniveau så stabilt, at det heller ikke kan forklare stigningen«, siger Bo Sandemann.

»Trækplaster« for uintegrerbare

I 2012 var i alt 44.106 danskere økonomisk fattige, og af dem tegner ikke-vestlige indvandrere og efterkommere sig for omkring en tredjedel.

Det går ifølge Socialrådgiverforeningen ud over integrationen.

»Man bliver socialt handikappet af ikke at have penge til tøj, ordentlig mad, kulturelle og sociale oplevelser og transport«, siger Anne Jørgensen, formand for Region Syd.

Alligevel er det ikke nødvendigvis en god nyhed, at flere indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande har fået flere penge mellem hænderne, lyder det fra den liberale tænketank Cepos:

»De kommer til Danmark fra nogle forhold, der økonomisk set er langt under de danske. Derfor er det måske ikke helt urimeligt – for at øge incitamentet til at finde arbejde – at have en særlig ydelse«, siger Cepos-direktør Martin Ågerup.

Han bakkes op af samtlige borgerlige partier, som finder udviklingen direkte problematisk.

Venstre: Genindfør loft over ydelser

Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen, kalder de højere ydelser »et trækplaster for uintegrerbare indvandrere«.

»Det er negativt, at folk, der kommer til Danmark, ikke bidrager på arbejdsmarkedet og i stedet bliver placeret på offentlig forsørgelse«, siger Martin Henriksen.

Venstres Martin Geertsen vender også tomlen nedad.

»Jeg glæder mig ikke over, at 1.500 mennesker er rykket nogle takker opad på passiv forsørgelse. Vi har den meget firkantede holdning, at det ikke skal være attraktivt at søge til Danmark og komme på offentlig forsørgelse«, siger Martin Geertsen.

Venstre vil efter valget genindføre et loft over ydelser som eksempelvis kontanthjælp for at skabe større forskel mellem arbejdsindkomst og passiv forsørgelse. Også hos de øvrige borgerlige partier er der opbakning til stramninger.

Socialdemokraternes vikarierende politiske ordfører, Jens Joel, ser derimod udviklingen som glædelig.

»Så det her er både godt for familierne, der er løftet ud af fattigdom, og for integrationen i det danske samfund«, siger Jens Joel.

Fattigdomsgrænser i 2012 for forskellige familier

Antal personer i familien

Grænse pr. familie pr. år

Grænse pr. person pr. år

Grænse pr. person pr.

måned

1

102.800

102.800

8.567

2

155.800

77.900

6.492

3

198.600

66.200

5.517

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

4

236.100

59.100

4.925

5

269.900

54.000

4.500

6

301.100

50.200

4.183

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden