Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

logisk? Sønderborg og Omegns Kattelaug er på listen over de organisationer, man kan støtte, og få fradrag i skat. Det samme er Against Malaria Foudation ikke.
Foto: Joachim Adrian (arkiv)

logisk? Sønderborg og Omegns Kattelaug er på listen over de organisationer, man kan støtte, og få fradrag i skat. Det samme er Against Malaria Foudation ikke.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danskerne får skattefradrag for at støtte katte og frimærkesamlere

Danskerne kan støtte katte og håndboldspillere mod et skattefradrag. De samme regler gælder ikke store sygdomsbekæmpende organisationer.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hos Skat ligger der en liste, som indeholder navne på 1.079 foreninger, fonde, organisationer og trossamfund, som danskerne kan støtte med et pengebeløb, som de efterfølgende kan trække fra i skat.

Organisationer på listen sender hvert år dokumentation til Skat for, at de fortsat er berettiget til deres plads. Dokumentationen skal vise, at foreningen lever op til en række krav, som er forskellige, alt efter om man er en fond, en forening eller et trossamfund.

Men listens grundlæggende krav er baseret på objektive faktorer fastsat af Folketinget. Det giver mulighed for, at organisationer, der ikke umiddelbart lader til at gavne samfundet, kan blive optaget på listen, fordi Skat ikke tager stilling til de enkelte projekter, men udelukkende ser på, om ansøgerne lever op til krav om antal medlemmer, gavegivere, opløsningsbestemmelse, demokratisk opbygning, bruttoindtægt og formue.

»Moralsk problem«

Det fik i onsdagens udgave af Politiken Thomas Søbirk Petersen, som er professor i etik på Roskilde Universitet, til i et debatindlæg at kalde det et »moralsk problem«, at man kan finde plads til Svendborg Håndboldklub, Danmarks Filatelist Forbund og Sønderborg og Omegns Kattelaug på listen, når man ikke er villig til at indlemme internationalt anerkendte organisationer, udelukkende fordi deres hovedsæde ligger uden for EU og dermed ikke lever op til kravet om, at foreningens hovedsæde skal befinde sig i Danmark eller inden for EU/EØS.

»Min pointe er ikke at revse de foreninger, der står på listen. Som borger er jeg bare interesseret i at støtte de foreninger, der er bedst til at yde hjælp og bekæmpe sygdomme, men det har jeg ikke mulighed for at gøre og samtidig få et skattefradrag, som reglerne er nu«, siger han og nævner Against Malaria Foundation som et eksempel på en organisation, der ikke står på listen, men som ifølge professoren er blandt de mest effektive.

Den særlige liste over velgørende organisationer blev introduceret i 1958 af daværende finansminister Viggo Kampmann (S). Lovforslagets sigte var at tilskynde skatteyderne til at give gaver til foreninger og institutioner med almenvelgørende eller almennyttige formål. Politisk ønskede man at gå fra direkte til indirekte statsstøtte. Kampmann ville have, at den enkelte borger gennem individuel skattebegunstigelse skulle afgøre, hvilke organisationer der skulle modtage mest privat støtte.

Støtten skal differentieres

»Det er ikke nærmere defineret, hvad almennyttigt eller almenvelgørende dækker over. I denne her sammenhæng er det ligegyldigt, om det er at redde dyr eller hjælpe børn i ulande. Det primære er det private engagement og retten til selv at bestemme, hvad man finder almennyttigt eller almenvelgørende. Det politiske sigte med denne lov har fra start været at engagere borgerne både økonomisk og frivilligt i foreningsarbejdet«, siger Mette Grovermann, der er sekretariatschef i Isobro, hvor hun blandt andet rådgiver indsamlingsorganisationer om, hvad det kræver at komme på Skats liste.

Thomas Søbirk Petersen vil have de danske politikere til at spørge sig selv om, hvad de vil med lovgivningen. Han mener ikke, at alle foreninger på Skats liste nødvendigvis skal have samme skattefordele.

»Hvis man kan støtte alverdens foreninger og få et skattefradrag, er det jo penge, der går fra vores alle sammens fælles kasse. Jeg forestiller mig en model, hvor man deler organisationerne op i to niveauer efter deres fokus på at redde liv og bekæmpe sygdomme. Man kunne lave en differentiering i fradragene, så støtte til nogle politisk bestemte projekter gav et højere fradrag end andre. Hvis støttekronerne skal holdes fra statskassen, skal de gå til noget, der tydeligt redder liv eller forhindrer lidelser«, siger han.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden