Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Døden kan udløse økonomisk morads

Husstandens indkomst falder med mange tusinde kroner, når ægtefællen går bort.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når en ægtefælle eller en samlever dør, er der en masse økonomiske forhold, som kan være både uoverskuelige og svære at tage stilling til for den efterladte.

Ifølge en ny rapport fra Penge- og Pensionspanelet oplever 34 procent af dem, der mister en ægtefælle eller en samlever, at de har svært ved at få privatøkonomien til at hænge sammen.

»Først og fremmest handler det om, at mange står i en svær situation, hvor man ikke tænker over pension og arv. Når man er i en sorgperiode, er det svært at finde hoved og hale i det hele. Kan jeg blive boende, eller skal jeg flytte? Og hvad med livsforsikring?«, fortæller Louise Skjødsholm, konsulent i finansielt forbrug ved Penge- og Pensionspanelet, som arbejder for at gøre danskerne opmærksomme på privatøkonomiske forhold.

Næsten 11.000 kroner mindre efter skat

Panelet vurderer, at husstandens indkomst i gennemsnit falder med 10.793 kroner efter skat om måneden, når den ene part går bort.

Et beløb, som kan have stor betydning for, om den efterladte kan blive i boligen eller ej.

Bjørn Sørensen er socialrådgiver i Ældre Sagen. Her sidder han sammen med kolleger i en anonym rådgivning og tager imod henvendelser fra de ældre, der ringer ind med økonomiske spørgsmål som følge af et dødsfald.

Han oplever, at det offentlige ikke i tilstrækkelig grad rådgiver de ældre om, hvad de har af økonomiske muligheder, når deres ægtefælle eller samlever dør.

»Før i tiden havde man en enkerådgivning, der tog kontakt til den berørte borger proaktivt og hjalp med at få styr på den fremtidige økonomi. I dag skal den efterladte selv henvende sig hos Borgerservice, og der kan vi konstatere, at der ikke er den samme fokus på det her problem, som der var tidligere«, siger han.

Det offentlige skal være proaktive

Den ældre borger henvises ofte af Borgerservice til at tage kontakt til Udbetaling Danmark, der står for pension og boligstøtte.

Når et menneske dør, får Udbetaling Danmark direkte besked, så de kan stoppe udbetalingen af folkepensionen.

Når man så tidligt i processen får oplysninger om et dødsfald, kunne man ifølge Bjørn Sørensen med fordel give dem videre, så Borgerservice kan lave en opsøgende indsats i forhold til den efterladte.

»Rapporten fra Penge- og Pensionspanelet viser, at dødsfald i høj grad kan få nogle økonomiske konsekvenser. Som samfund risikerer vi, at det i særdeleshed går ud over de svageste grupper, fordi de ikke kender til deres muligheder og ikke er i stand til at foretage det opsøgende arbejde, det kræver at få øget støtte«, siger Bjørn Sørensen.

EFTERLADT:

Når ens ægtefælle går bort, har man blandt andet mulighed for at søge boligstøtte til at finansiere den bolig, man bor i. Eller efterlevelseshjælp, som er et engangsbeløb, man kan få afhængigt af ens personlige indtægt og formue.

Bjørn Sørensen mener, at de ældre borgere skal have hjælp til at forstå deres økonomiske muligheder efter et dødsfald.

»Vi gør, hvad vi kan fra Ældre Sagens side ved at kontakte både Borgerservice og Udbetaling Danmark på vegne af den ældre, men det er jo igen på baggrund af, at de ældre henvender sig til os. Og der kan det undre mig, at det offentlige ikke gør noget proaktivt. Det offentlige har informationerne om dødsfaldet, og det er jo forudsigeligt, at en 80-årig har brug for en ekstra indsats«, siger han og understreger, at samarbejdet mellem Ældre Sagen og de offentlige myndigheder i mange tilfælde fungerer.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fælleskonti lukkes

Louise Skjødsholm vurderer ligeledes, at det er et stort problem for ældre, men også for resten af befolkningen at håndtere de økonomiske eftervirkninger af et dødsfald.

Derfor er det vigtigt, at man – uanset om man lever som ægtefæller eller samlevere – tager en snak om privatøkonomien, så man er på forkant, hvis den ene part dør.

»Det er ikke behageligt at tage den over middagsbordet, og der er mange, der ikke sørger for at få sikret hinanden, inden det er for sent. Dødsfald kan komme pludseligt, og så har man ikke fået taget snakken. Mange udskyder det med den sædvanlige parole om, at den slags sker for naboen og ikke for en selv«, siger hun og pointerer, at det særligt for samlevere er vigtigt, da man ikke naturligt er arving, medmindre det fremgår specifikt af den afdødes testamente.

Derfor er det vigtigt, at man i god tid har taget en snak med sin bank, advokat og pensionsselskab om, hvor man står i tilfælde af et dødsfald.

»Man skal ringe til sin bank og finde ud af, hvad der gælder. Man skal sørge for at have hver sin bankkonto ud over en eventuel fælleskonto, for den bliver spærret af hensyn til boopgørelsen. Og hvis man ikke er opmærksom på det, kan det betyde, at den efterladte kan få svært ved at betale udgifter til begravelse og daglige gøremål«, siger Louise Skjødsholm.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden