0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Gummiparagraf tillader bankpres på forgældede lejere

Upræcis formulering i reglerne for god bankskik gør det muligt for banker at presse folk, selvom de er i en svær situation.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
PETER KLINT
Foto: PETER KLINT

Boligselskaber oplever at banker fastholder opkrævning af lån og kreditter hos borgere, der ikke længere kan betale huslejen. Bankerne tager ikke højde for, hvad folk kan leve for, lydet det fra Den Social Retshjælp.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Danske banker må ikke opkræve lån fra borgeres indkomst, »der er nødvendige til opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren og hans husstand«.

Det står i reglerne for god bankskik, og det skal sikre, at folk ikke må gå fra hus og hjem, hvis de pludselig kommer i uføre. Der er bare et problem. Bankerne må selv vurdere, hvor stor en »beskeden levefod« er.

»Bankerne har deres egen fortolkning, hvor de i mange situationer ikke tager højde for, hvor meget folk rent faktisk kan leve med«, fortæller Sandy Madar, der er stifter af Den Sociale Retshjælp, der giver gældsrådgivning til en del af de folk, der presses af bankerne.

I går kunne Politiken fortælle, at boligselskaber i stigende grad oplever, at banker fastholder opkrævningen af lån og kreditter hos borgere, der ikke længere kan betale huslejen. Hos Den Sociale Rethjælp oplever man paragraffen som »afsindigt gummiagtig«, og at flere banker mener, at folk kan overleve med et rådighedsbeløb på 2.000-3.000 kroner om måneden.

Det er svært for de fleste, og derfor ønsker Den Social Retshjælp, at man fastsætter et rådighedsbeløb, der minimum kræves for at have en beskeden levefod.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter