Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jens Dresling(Arkiv)
Foto: Jens Dresling(Arkiv)

Presset. Medmindre man kan bevise, at man ikke kan arbejde blot en time ugentligt, forsvinder muligheden for førtidspension som følge af den nye lov.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Antallet af nye førtidspensioner styrtdykker

Syge sendes i fleksjob i 40 minutter, 3 gange 13 minutter eller en time om ugen.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er blevet meget sværere at få førtidspension, og i stedet tvinges folk i såkaldte fleksjob – i nogle tilfælde bare 40 minutter eller en time om ugen.

Ja, socialrådgivernes formand er endda stødt på en sag, hvor den pågældende kun kunne – men sørme også skulle – arbejde 3 gange 13 minutter om ugen.

»Man skal nærmest komme ind på kontoret med hovedet under armen. Ellers får man ikke førtidspension«, siger Kaj Nielsen, der er a-kasse-leder i Metal Hovedstaden, om det nåleøje, nogle af hans medlemmer prøver at krybe igennem.

Mulighed for bedring

1. januar 2013 trådte en ny lov om førtidspension i kraft.

Formålet var især at få færre førtidspensionister under 40. Det kan ses på tallene. Ifølge Ankestyrelsen blev der i 2013 tildelt 67 procent færre førtidspensioner end i 2009 – fra 17.102 til 5.743. Tendensen er fortsat i år, hvor der ifølge Ankestyrelsens statistikker i de to første kvartaler er tilkendt 2.497 førtidspensioner.

Psykiske lidelser, især posttraumatisk stresssyndrom (PTSD), tegnede sig indtil for få år siden for over halvdelen af de nye førtidspensioner, men er i år kun basis for knap 40 procent af de nye førtidspensioner.

Faldet i antallet af tilkendelser skyldes, at der ikke kan tilkendes førtidspension, så længe de pågældendes arbejdsevne kan forbedres gennem aktivering, behandling, revalidering, ressourceforløb eller på andre måder, som det kort udtrykkes i et nyhedsbrev fra Ankestyrelsen.

»Hvem har glæde af en time?«

De langtidssyge, svækkede og deprimerede borgere, der får afslag, må søge om kontanthjælp. Kommunerne skal så – som til alle andre på socialhjælp – se en ansøgning i lyset af alle de muligheder, der er for hjælp efter den sociale lovgivning, f.eks. ressourceforløb, fleksjob eller andre beskæftigelsestilbud. Ideen er både at få bevaret tilknytningen til arbejdsmarkedet og hindre de socialt udsatte i at sløve hen.

»Hvem i alverden har glæde af at arbejde 40 minutter eller en time om ugen«, spørger Kaj Nielsen. »Den pågældende er jo ikke længe nok på jobbet til at blive god til det, heller ikke til at lære kollegerne at kende og sandelig heller ikke til glæde for nogen arbejdsgiver«.

Formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau, er enig i kritikken af de meget små fleksjobs:

»Jeg har endda hørt om en sag, hvor den pågældende skulle arbejde 3 gange 13 minutter om ugen. Det gavner jo ikke nogen af de involverede. Jeg vil ikke afvise, at den gamle praksis om fleksjob var lige rummelig nok, men vi skal op på nogle timer om ugen, før det giver mening. Både loven og praksis bør justeres så hurtigt som muligt«.

Uklare lægeerklæringer

Problemet er bl.a. lægeerklæringerne, siger Karin Kofod, der er er social konsulent i Chaufførernes Fagforening i København:

»Af og til kommer et medlem tilbage fra lægen og siger: ’Han sagde, at jeg skal have førtidspension, jeg kan ikke klare noget som helst job’. Så er jeg nødt til at lyde negativ: Ja, lad os nu lige se erklæringen først. Det sker nemlig uhyre sjældent, at en lægeerklæring er 100 procent vandtæt. Der er altid et lille håb om bedring af sundhedstilstanden eller en behandlingsmulighed mere. Så klapper fælden. Med den nye lov siger kommunerne nej til førtidspension, hvis den pågældende kan klare selv det mindste fleksjob«.

I Ankestyrelsen bekræfter ankechef Pernille Fejfer, at kommunerne efter den nye lov om førtidspension har pligt til at udnytte selv spinkle muligheder for at forbedre borgernes situation. Styrelsen har således truffet en principafgørelse om et fleksjob på 40 minutter om ugen.

Den pågældende havde »en arbejdsevne, idet han kunne udføre visse arbejdsopgaver«, og »der var mulighed for at udvikle borgerens arbejdsevne inden for en rimelig tid«. Der var også »mulighed for behandling med medicin og rygtræning, som kunne gøre borgerens rygproblemer mindre«.

Dertil kom, at der var udviklingsmuligheder, »hvis der blev fundet et arbejde med passende skånehensyn for ryggen«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er det grundlag, kommunerne skal arbejde efter«, siger Pernille Fejfer.

Metal Hovedstaden: Intet at gøre med virkeligheden

»Ja, det er godt med dem«, siger Margit Risnæs, der er socialrådgiver i Metal Hovedstaden. »Så står de her, og enhver kan se, at de ingenting kan«.

Fagforeninger og a-kasser prøver at hjælpe deres medlemmer, og indimellem lykkes det. Også i Københavns Kommune der ellers på det punkt er en af ’strammerkommunerne’:

»Et af vores medlemmer skulle i fleksjob en time om ugen – altså en arbejdstime plus transport og hviletid, inden han kunne tage en lille smule fat«, siger Margit Risnæs.

»Men da jeg havde fået talt med sagsbehandlerne en fem-seks gange, kunne de godt se, at det måske var en smuk tanke, men ikke havde noget at gøre med virkeligheden. Nu er han førtidspensionist«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden