0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

55.000 danskere risikerer et skattesmæk

Tidens rekordlave renter betyder, at op mod 55.000 boligejere er i fare for at betale for lidt i skat i det kommende år.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Se, om du står til smæk, og hvad du kan gøre ved det. Op mod 55.000 danskere risikerer at betale tusindvis af kroner for lidt i skat i det kommende år, fordi de har fået ny rente på deres boliglån. Politikens Per Thiemann giver her en lynguide til, hvem der er i farezonen, og hvordan de undgår et skattesmæk.

Se blandt andet, hvilket lån der giver det største smæk, og den nemmeste måde at komme det i forkøbet.

Kilde: politiken.tv/ Per Thiemann/ Producer Henrik Haupt

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tusindvis af danskere kan lige nu fejre, at de har fået historisk lave renter på deres lån.

Men til næste år risikerer mange af dem imidlertid at betale for en del for lidt i skat.

Dermed styrer de direkte mod et skattesmæk – også kaldet en restskat – hvis de ikke er opmærksomme.

Det gælder særligt de mange boligejere, som netop har ændret deres lån eller fået ny rente på det, advarer Skat.

Sindsygt mange penge bliver flyttet i lånekonverteringer

»Der er lige nu en kæmpe bølge af lånekonverteringer, som flytter sindssygt mange penge. Det bliver til rigtig mange penge i restskat, for rentefradrag ligger stadig i toppen over, hvad folk glemmer at rette«, siger Richard Hanlov, der er udviklingsdirektør i Skat.

Op mod 55.000 boligejere får til næste år så meget lavere rente på deres flekslån, at de vil få et betragteligt skattesmæk, hvis de ikke får rettet på, hvad de skal have i fradrag for renteudgifter. ’

Sådan lyder et estimat, som Nykredit har lavet for Politiken.

De op mod 55.000 har nemlig fået ny rente på et såkaldt F3- eller F5-lån. Det er et flekslån, som får ny rente hvert tredje eller femte år. Fælles for de to lån er, at renten er faldet dramatisk, siden de sidst fik fastsat rente.

»Hvis de ikke får rettet deres rentefradrag hos Skat, kommer de til at leve for lånte penge hele næste år. Det gælder især for folk med F5-lån, som vil få cirka fem gange større fradrag, end de i virkeligheden har udgifter for«, siger forbrugerøkonom Johan Juul-Jensen fra Nykredit.

Tror det ændres automatisk

Har man et F3-lån, som netop har fået ny rente, er renten faldet fra 1,6 procent til 0,4 procent.

Får man ikke rettet sit fradrag, har man udsigt til et smæk på cirka 4.000 kroner for hver lånte million, viser en beregning fra Realkredit Danmark.

Hedder lånet F5, falder renten hele vejen fra 3,3 procent ned til 0,6 procent. Det giver et smæk på cirka 9.000 kroner for hver lånte million kroner, hvis man ikke får fradraget rettet.

Rentefradrag giver ofte problemer, fordi mange danskere tror, det ændres automatisk.

Det skyldes, at Skat er begyndt at rette en lang række andre oplysninger på folks forskudsopgørelser de seneste år, forklarer Richard Hanlov hos Skat.

»Den primære årsag til, at folk kommer i økonomisk uføre med en restskat, er, at de ikke får rettet i deres forskudsopgørelse. Det sker, fordi vi har automatiseret så meget, og folk er kommet på afstand af Skat«, siger Richard Hanlov.

Forglemmelserne gælder især for renteudgifter, men også på en række andre områder.

»Hvis man får mere i løn, mister sit arbejde, køber hus eller bliver skilt, er skat måske ikke det første, man tænker på, men vi håber at få skabt en større bevidsthed om, at det er vigtigt«, siger Richard Hanlov.

Skat søsatte sidste år en kampagne, der skal nedbringe de store skattesmæk, som hvert år rammer tusindvis af danskere. De senere år har danskerne fået smæk for over 6 milliarder kroner.

Metoden har i første omgang været, at Skat løbende følger med i, om danskernes forskudsopgørelse afviger væsentligt fra året før.

Gør den det, sender Skat en besked med forslag om ændringer, som den enkelte borger så kan tage stilling til.

I første omgang er Skats mål at halvere det tal. Efter første år er der barberet 700 millioner kroner af det samlede skattesmæk, men der er flere tiltag på vej, forklarer Skat. Nogle er specifikt målrettet de uopmærksomme boligejere.

Hidtil har Skat fået oplysninger fra banker og realkreditinstitutter en gang årligt, men fra 2015 vil det ske fire gange om året, fortæller Richard Hanlov.

Samtidig vil Skat begynde at reagere, hvis de kan se, at folk køber hus eller mister jobbet, så de kan få fordel af at ændre på forskudsopgørelsen.

Det ændrer dog ikke på, at Skat råder folk til selv at tjekke deres forskudsopgørelse, påpeger Richard Hanlov.

»Specielt for dem, der vil gardere sig mod et forkert rentefradrag, er det en god idé. Det er egentlig ret enkelt – man ser på, hvad man betalte i renter i 2014, og tjekker, om det ændrer sig i 2015«.