Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kenneth Thuesen var i 2010 ude for et trafikuheld der satte hans liv fuldstændig på standby, han mistede sit arbejde, han blev skilt og værst af alt; han havde svært ved at finde energien til sine egne børn. Hør hans historie her. Kilde: politiken.dk / Foto: Janus Engel Rasmussen, Klip: Mikkel Stoumann Fosgrau

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Trafikoffer: Jeg er ikke den, jeg var engang

Tilværelsen gik i stå, da Kenneth Thuesen blev torpederet i sin bil i et lyskryds. Trafikulykker udløser omfattende social og økonomisk deroute for dem, der rammes, viser ny stor undersøgelse.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Man kan godt få helt ondt i maven, når man tænker på, hvor mange penge man har kostet samfundet i sygedagpenge, revalidering og al den tid, jeg har brugt på hospitalerne«.

42-årige Kenneth Thuesen siger det selv: Han er ikke længere den samme. Alting kæntrede den dag i krydset på Jyllingevej ved København, da han blev torpederet bagfra af en varevogn, der havde overset det røde lys.

Et øjebliks uopmærksomhed og et piskelag, der afsluttede Kenneth Thuesens karriere som højt betalt it-konsulent.

Nu er han på fleksjob, arbejder ni timer om ugen og har brugt de sidste fire år på at forstå og erkende, at han aldrig får sit gamle liv tilbage:

»Det er en stor regning, man betaler. Det har kostet min karriere. Det har kostet mit parforhold. Lidt af en nedtur. Man går længe og bilder sig selv ind, at tingene nok skal komme på plads. Det sker bare ikke. Jeg er nødt til at erkende, over for mig selv, mine børn og mine omgivelser, at jeg ikke er den, jeg var engang. Jeg kan ikke de ting, jeg engang kunne. Jeg kan ikke tage min cykel og køre en tur i skoven, for det gør for ondt i nakken, hovedet og kroppen. Jeg kan ikke tage i Tivoli med mine to børn, for jeg bliver træt og irritabel med det samme, og så begynder mit nervesystem at bytte om på tingene, og jeg skal ligge ned. I værste fald i et par dage«, siger Kenneth Thuesen.

Social deroute for trafikofre

Den gode nyhed er, at antallet af trafikulykker er styrtdykket det seneste årti: fra godt 9.000 ulykker med personskade i 2002 til blot 3.600 sidste år. Et fald på næsten 60 procent.

Den dårlige nyhed er, at hver eneste trafikulykke rummer en potentiel tragedie, der er langt mere omfattende, end selv eksperterne troede. I en ny og omfattende undersøgelse af trafikulykkernes konsekvenser påviser brancheorganisationen Forsikring & Pension, at en trafikulykke kan udløse en social og økonomisk nedtur, der kan vare resten af livet.

Formålet med undersøgelsen var at sætte tal på det markante fald i antallet af trafikulykker. Et fald, der først og fremmest skyldes mere sikre biler og veje og utallige kampagner for sikker kørsel.

»Men undersøgelsen har bekræftet os i, at vi skal fortsætte vores kampagner. Kan vi få antallet af ulykker endnu længere ned, er det ikke kun en økonomisk fordel for samfundet og for vores medlemmer. Det kan først og fremmest begrænse de personlige tragedier og langstrakte kriser, der ser ud til at være en fast ledsager efter en trafikulykke«, siger Jan V. Hansen, underdirektør i Forsikring & Pension.

Stigénde behov for vejledning

Samme konklusion er foreningen for ulykkesskadede i Danmark (PTU) nået frem til i en endnu ikke offentliggjort interviewundersøgelse, der er gennemført i samarbejde med blandt andet Vejdirektoratet og Rigspolitiet blandt 200 trafikofre. Også den slår fast, at trafikulykker er langt mere traumatiserende og invaliderende end hidtil antaget.

Samtidig afdækker undersøgelsen et stigende behov for vejledning, når en trafikulykke har vendt op og ned på tilværelsen. Med penge fra den den såkaldte Offerfond, der blev oprettet af Folketinget 1. januar i år, indretter PTU nu sin egen private vejledningscentral og hotline for trafikofre.

»Vi ved, at selv velfungerende mennesker, der bliver ramt af en alvorlig trafikulykker, faktisk ikke er i stand til at håndtere selv de mest almindelige gøremål: De skal vejledes og hjælpes til at håndtere deres situation fornuftigt. Men i dag er vejledningen spredt på mange forskellige instanser og hænder: kommuner, forsikringsselskaber, sygehuse og advokater. Og man kan ikke overskue noget som helst, når man er kommet til skade«, siger PTU’s administrerende direktør, Philip Rendtorff.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Som at være i en osteklokke

Kenneth Thuesen troede, han var sluppet med skrækken, da han steg ud af sin smadrede bil den dag i foråret 2010. Ingen kom ingen til skade. I hvert fald ikke synligt. Men Kenneth Thuesen havde ondt i nakken. Han var forvirret og omtumlet, og helt galt gik det, da han skulle finde telefonnummeret til det værksted, hvor han havde lånt bilen, mens hans egen blev repareret.

Selv om telefonnummeret stod på lånedokumentet, kunne han ikke se det, lige meget hvor godt han kiggede efter.

Så blev der ringet efter en ambulance. Men efter en undersøgelse på Glostrup Sygehus fik Kenneth Thuesen et par hovedpinepiller og besked om, at han godt kunne tage hjem.

»Det ville jeg også rigtig gerne, men jeg tænkte: Hvordan kommer jeg ud af det her sygehus? Jeg kunne ikke se vejene ud, jeg løb rundt om mig selv i 20 minutter for at finde ud af, hvad jeg skulle gøre, og til sidst måtte jeg bede nogen om at følge mig hen til hovedindgangen«.

Bedre blev det ikke, da han tog på arbejde mandagen efter. »Jeg var konfus. Det var ligesom at have en osteklokke over hovedet. Altså jeg kunne godt se og høre, men det summede hele tiden, og det var svært at dreje hovedet, svært at orientere sig. Men selvfølgelig tog jeg på arbejde, for jeg er jo en mand, og der er ikke noget galt med mig«.

Alt er ikke lort og lagkage

Han kunne dårligt klare trapperne, og da han fik tændt computeren og kigget på sin mailboks, kunne han ikke få overblik over beskederne. Det hele flød sammen i en tyk grød. »Så sendte de mig hjem, og jeg har ikke været der siden«, siger Kenneth Thuesen.

Han lægger ikke skjul på, at han hellere ville have brækket benet fire steder end at få et piskeslag.

»Det betyder utrolig meget, at man ikke kan se min skade. Jeg kan jo ikke bevise noget. Jeg har oplevet folk sige til mig: »Kan du ikke bare tage dig sammen?«. Min datter, som er 10 år, spørger mig tit, om jeg nogensinde får det bedre, og så må jeg sige, det håber jeg, men de kloge mennesker siger, at det gør jeg nok ikke, så det er nok her, vi er«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg kan stadig ikke acceptere min situation, men jeg har valgt at sige, at jeg må få det bedste ud af det for mig selv, mine børn og mine omgivelser, og heldigvis er alting ikke sort, Jeg har fået anerkendt mit piskeslag som en arbejdsskade og så er jeg blevet gift igen. Jeg synes godt, jeg vil have lov at sige, at selv om livet går i sort, kan man godt komme videre, og jeg har været rigtig heldig at finde en kvinde, der kan elske mig for den, jeg er i dag«, siger han og tilføjer:

»Det er ikke lort og lagkage det hele«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden