Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

DYRT. Hvis råolieprisen stiger med ti procent, stiger benzinen med fem procent herhjemme,
Foto: ELIZABETH DALZIEL/AP

DYRT. Hvis råolieprisen stiger med ti procent, stiger benzinen med fem procent herhjemme,

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Uro i mellemøsten kan gøre benzinen endnu dyrere

Prisen på en tønde olie er på himmelflugt som en effekt af de folkelige oprør.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I går morges vågnede danskerne op til den koldeste februarmorgen i 12 år med 16,5 graders frost i Aalborg.

Danskerne kan glæde sig over, at de ikke længere bruger så meget olie til at varme huse, lejligheder og kontorer op som tidligere. Det er uroen i først Tunesien, siden Egypten og nu Libyen, Bahrain og andre lande i Mellemøsten, der har sendt oliepriserne op over 100 dollar pr. tønde. I går over middag rundede prisen faktisk 105 dollar.

Prishoppet på olie påvirker prisen på benzin. Listeprisen på benzin har på det seneste nærmet sig 12 kroner literen.

»Det er formentlig kun et spørgsmål om tid, før benzinprisen kravler over 12 kroner literen. Vi forventer dog samtidig en svækkelse af dollar over for euro og den danske krone. Det vil afbøde en del af stigningen i olieprisen«, siger senioranalytiker, ph.d. Christin Tuxen, Danske Markets, der forudser, at oliepriserne vil svinge mellem 95 og 120 dollar tønden resten af året.

Moms og afgifter en stor del af prisen Prisstigningerne på olie slår dog ikke fuldt igennem for danske forbrugere, fordi godt og vel halvdelen af den danske benzinpris består af moms og afgifter. »Hvis vi for eksempel ser, at råolieprisen – det vil sige selve produktprisen – stiger med 10 procent, så vil benzinen på en dansk tankstation kun stige med cirka 5 procent«, siger direktør Peter Stigsgaard fra brancheorganisationen Energi- og Olieforum, der repræsenterer blandt andet benzinselskaberne. Energi- og Olieforum har en række råd til bilisterne om blandt andet at holde ordentligt dæktryk, skifte gear hurtigt, tømme bilen for overflødige genstande og så videre, men ellers kan det være vanskeligt at gøre noget ved den stigende benzinregning på kort sigt.

LÆS ARTIKEL

»Transport er jo ikke luksusforbrug. Pendlere kan jo ikke lige pludselig lave om på turen til og fra arbejde. Det tager i hvert tilfælde et år eller to, før man kan spore større ændringer i vanerne. De færreste bor, så de kan begynde at cykle på arbejde. Der er selvfølgelig nogen, som kan tage tog eller bus, men de fleste er nødt til bare at betale de højere priser«, siger Peter Stigsgaard.

Olieforbruget er halveret
Vanerne har ændret sig, hvis man kigger tilbage i tiden.

Siden 1972 er Danmarks olieforbrug blevet næsten halveret. Det er især de danske hjem, som har droppet oliefyret, og industrien, der har sparet på olien og erstattet den med fjernvarme og naturgas. Biler, lastbiler og andre transportformer stod i 1972 for cirka 24 procent, men i dag udgør det mere end 70 procent af olieforbruget, viser tal fra Energistyrelsen.

LÆS ARTIKEL

Danskerne køber også mere benzinøkonomiske biler. I 1997 kørte en ny bil i gennemsnit 14 kilometer literen, mens den i dag kører omkring 20 kilometer literen.

»Men det er en udvikling, der slår meget langsomt igennem på de totale tal for forbruget af brændstof. En bil har i Danmark en gennemsnitlig levetid på 16 år«, siger Peter Stigsgaard.

Verden er så småt begyndt at komme sig over den økonomiske krise, der satte ind i 2008, men i Danske Markets holder de et skarpt øje med, om de stigende oliepriser ødelægger opsvinget.

»Stigende priser på energi og fødevarer virker som skat på forbrug, fordi det er svært for familierne at skære ned på den type forbrug. Derfor går det også ud over andet forbrug. Vi holder øje med, om det smitter af på forbrugertilliden, og vi er begyndt at se et niveau, hvor væksten risikerer at blive ramt«, siger Christin Tuxen.

Verdens olielagre er fyldte

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Libyen, Algeriet, Yemen, Bahrain og Iran, de steder, hvor uroen er mest nærværende i øjeblikket, står for omkring 10 procent af verdens olieproduktion, og verdens lagre er pænt fyldte, så det er ikke, fordi der mangler olieforsyninger, men alene frygten sender priserne op. Og de galopperende oliepriser kan ramme verdensøkonomen, frygter også Det Internationale Energi Agentur i Paris. »Det er en byrde, der kan blive skadelig for den globale økonomiske genopretning«, siger agenturets direktør, Nobuo Tanaka, til New York Times.

LÆS ARTIKEL Den stigende oliepris er dog ikke kun negativ set fra dansk synspunkt. En højere oliepris betyder flere penge i statskassen på grund af nordsøolien. Beregninger på Energistyrelsens hjemmeside viser, at med en oliepris på 75 dollar i 2011 vil statskassen få en indtægt på 17,4 milliarder kroner, men hvis den stiger til 95 dollar, tilflyder der statskassen 24,2 milliarder kroner, og skulle prisen komme helt op på 115 dollar, ruller der 31 milliarder kroner i statskassen i år.



Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden