0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

120.000 danskere synker ned i håbløs gæld

Det er især 40-50-årige, der købte bolig, da de var dyrest, som er i problemer.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Lasse Kofod
Foto: Lasse Kofod

forgældet. Private og offentlige gældsrådgivninger har stor succes med at hjælpe gældramte borgere, men nogen er sunket så dybt ned i den håbløse gæld, at opgaven næsten er umulig. Her er Nawar Abedval og Susanne Sloth på arbejde som rådgivere i Københavns nye gældsvejledning.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nogle danskere er så langt ude i den onde gældsspiral, at de i fuld alvor prøver at blive diagnosticeret med en sygdom, så de kan komme på sygehuset, hvor nogen kan tage sig af dem.

Det et meldingen fra Frank Papsø, direktør for analyse og forretningsudvikling i kreditoplysningsbureauet Experian, der blandt andet står bag det frygtede RKI-register over dårlige betalere.

Den gode nyhed er ellers, at der bliver færre af dem; at antallet af dårlige betalere - som Politiken har beskrevet - er faldet for første gang siden Finanskrisen ramte Danmark.

LÆS MERE

Men den dårlige nyhed er altså samtidig, at et sted mellem 100.000 og 120.000 danskere er ved at drukne i en bundløs gæld, der presser dem længere og længere ud i håbløsheden - uden at der er nogen synlige veje ud af moradset.

Fraskilte boligejere uden job har det svært

Et privatøkonomisk mareridt, der især har ramt de 40-50 årige danskere, der kom for skade at købe fast ejendom og stifte stor gæld, da den var allerdyrest i årene 2007 til 2009 – og som senere mistede arbejdet, blev skilt eller oplevede begge dele.

»Det er personer, der bøvler med en gæld på halvanden million eller mere, som de har ikke har en jordisk chance for at få betalt. Når de så havner i RKI, stopper gælden godt nok med at vokse. Men inddrivelsen af det, de skylder fortsætter eller tager til, blandt andet fordi myndighederne har ret til at gøre udlæg i deres løn og sociale ydelser, og dermed kommer de endnu længere ud på afgrundens rand, og måske ender huset på tvangsauktion«, siger Frank Papsø.

»Vi er i kontakt med nogle familier, der hæver deres penge i kontantautomaten lige så hurtigt, som de kommer ind på kontoen, sådan at banken ikke kan nå at få fat i dem. Nogle er syge eller er blevet syge af denne håbløse situation. Og ja- der er sågar nogle, der bare forsøger at få en diagnose, så de kan komme ind på hospitalet, hvor nogen kan tage sig af dem«.

Opfordrer Danmark til at lære af Finland

Situationen er så tilpas desperat for underskoven af håbløst ramte dårlige betalere, at myndigheder, banker og andre kreditgivere bør rette blikket mod udlandet, hvor man håndterer den tunge gæld mere »proaktivt«, mener Frank Papsø.

»I Danmark skal man have et arbejde for at få en gældssanering. Det giver jo ikke mening, for mange af de her mennesker har jo ikke et arbejde, det er blandt andet derfor, de har brug for hjælp. Så allerede her taber man en stor del af de hårdest ramte danskere på gulvet«, siger han og fortsætter:

»I Sverige er en gældssanering ikke betinget af et arbejde, og i Finland har man oprettet en række fonde, der kan hjælpe folk tilbage til livet blandt andet ved at tilbyde en løsning, hvor den gældsplagede selv betaler 20 eller flere rater af gælden, hvorefter fonden klarer resten«.

OVERBLIK:

I det danske system bliver der rundt regnet gennemført 1.200 gældssaneringer om året. Med op mod 120.000 håbløst forgældede danskere vil det tage over 100 år at hjælpe dem med en gældssanering, påpeger Frank Papsø. Det er ikke godt nok.

Der er behov for mere hjælp til den gruppe af gældstyngede borgere, som er så langt ude, at selv om viljen er til stede, så kommer de aldrig ud af den onde spiral

Der er uden tvivl behov for mere hjælp, mener også projektleder Betina Sand fra økonomirådgivningen hos den sociale organisation We Shelter, der hjælper omkring 200 hjemløse og borgere fra sociale væresteder med gældsrådgivning.

»Der er behov for mere hjælp til den gruppe af gældstyngede borgere, som er så langt ude, at selv om viljen er til stede, så kommer de aldrig ud af den onde spiral«, siger hun.

Annonce

Mange skal drikke sig mod til før mødet i banken

Mange af de mest socialt udsatte skyldnere er så langt ude, at de har udviklet en angst for myndigheder, der betyder, at de skal drikke sig mod til for overhovedet at møde op hos banker, kommuner og jobcentre, fortæller Betina Sand.

»Der er behov for andre vilkår. Mange er på kontanthjælp og har boet på herberg i mange år, og så kan de ikke komme i betragtning til gældssanering. Den her gruppe har om nogen brug for en chance, men får den ikke«, siger hun.

Så sent som i november afviste det socialdemokratiske medlem af socialudvalget på Christiansborg, Mette Reissmann, også kendt fra tv-programmet Luksusfælden på TV 3, at der er behov for ændringer af reglerne for gældssanering.

»Der er ikke planer om at ændre dem. De hviler på en balance mellem hensynet til den, der skylder penge, og den, der har penge til gode. Gældssanering modvirker håbløs forgældelse, som kan have store skadevirkninger for den, der skylder penge og dennes familie. Samtidig er det vigtigt af hensyn til den almindelige betalingsmoral, at gældssanering ikke benyttes i større omfang. Rammer man ikke den rigtige balance, kan det føre til uhæmmet gældsætning, stramninger i kreditgivningen og mange andre ting«, sagde hun.

LÆS MERE

Læs mere:

Læs mere