0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nødråb: Stop de ekstreme hundrede-procents kviklån

Forbrugerrådet Tænk opfordrer politikerne til at lægge et loft over de hurtige lån.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Forbrugerrådet anmelder hjemmeside om kvik-lån, der er forklædt somforbrugeroplysning. Her kan forgældede danskere også få opskriften på, hvordan man snyder sig uden om en registrering i RKI. Forbrugerrådets formand, Anja Philip, kalder forretningsmodellen kynisk: Det har ikke været muligt at få en kommentar fra firmaet bag ’altomlån’, ikke desto mindre blev hjemmesiden lukket ned sent onsdag eftermiddag med følgende begrundelse: »Altomlån.dk har modtaget kritik for indhold på en underside. Vi beklager det nævnte indhold, har taget kritikken til efterretning og rettet indholdet. AltomLån.dk er en seriøs guide til lån i Danmark og vores mål er at guide vores brugere bedst muligt. Dette ønsker vi at gøre på den mest etiske og korrekte måde. Derfor har vi lukket siden ned midlertidigt, indtil vi er klar med nyt og forbedret indhold«. Kilde: politiken.tv / Anja Philip / Producer: Peter Vintergaard

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er dyrt at være fattig, og det kan blive endnu dyrere, hvis du prøver at reparere privatøkonomien med kviklån, kontantlån og smslån.

Her er renten typisk tårnhøj, det samme er lånets øvrige omkostninger, og lægger man det hele sammen, når de årlige omkostninger ofte op i svimlende procentsatser.

Et eksempel er firmaet Ferratum, der blandt andet tilbyder et lån på 2.000 kroner med 14 dages løbetid til en rente på 10 procent. Tager man alle omkostninger med i regnestykket når de årlige omkostninger - den såkaldte ÅOP - helt op på 2.899 procent for de hurtige lån.

Det fremgår af låneberegneren på Ferratums egen hjemmeside. I firmaet Kvikautomaten når de årlige omkostninger for at lån på samme størrelse op på 943 procent, når alt er regnet med.

Renteloft punkterer kviklån

Til sammenligning svinger de årlige omkostninger i procent mellem knapt 9 til 21 procent på et privatlån i Lån & Spar Bank. Det er på denne baggrund at Forbrugerrådet Tænk nu opfordrer politikerne til at sætte loft over de årlige omkostninger på kviklån. Det vil tvinge priserne ned og begrænse antallet af danskere, der ryger ud i uoverskuelig gæld, lyder meldingen fra Forbrugerrådet Tænks formand, Anja Philip:

»Et sådant renteloft gennemhuller den gyselige forretningsmodel som nogle af de her kviklånsudbydere benytter sig af, hvor man mere eller mindre direkte skubber folk ud på randen af den økonomiske afgrund med horrible renter og låneomkostninger«, siger hun.

Den politiske diskussion om fornuften i at sætte loft over ÅOP er blandt andet strandet på frygten for, at et fast renteloft vil friste de billige långivere til at hæve renten.

Det er også et af de argumenter der bliver fremhævet af erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S), der i stedet sætter sin led til et nyt ankenævn:

»For i stedet at sikre forbrugerne imod for høje omkostninger på forbrugslån, blev der før jul oprettet et nyt ankenævn for finansieringsselskaber, der nu er klar til at behandle sager. Ankenævnet kan behandle samtlige tvister, der kan opstå mellem en forbruger og et finansieringsselskab, herunder også klager over urimeligt høje ÅOP«, siger ministeren i en skriftlig kommentar:

»Forventningen med ankenævnet er, at nævnet med tiden vil kunne danne en praksis for, hvornår låneomkostningerne kan betragtes som urimeligt høje«.

Holland og Belgien fører an

Men Forbrugerrådet Tænk køber ikke den politiske frygt for at fast renteloft:

»Der vil altid være konkurrence om renterne, og vi kan se i udlandet, at selvom der mange steder er sat loft over de årlige omkostninger i procent, så gør det ikke de almindelige lån dyrere. I Holland har man sat loftet til diskontoen plus 12 procent, og det har ikke påvirket renteniveauet eller den almindelige priskonkurrence. Og vi har hørt fra vore kolleger i den europæiske forbrugerorganisation, at markedet for kviklån er meget begrænset i Belgien, hvor man netop har lagt sådan et loft ind, og det viser jo at det virker«, sige Anja Philip.

Som tidligere omtalt i Politiken har Forbrugerrådet Tænk bedt forbrugerombudsmanden gribe ind over for låneportalen ’altomlån’, der ifølge rådet udgiver sig for at være en bred forbrugeroplysende hjemmeside, men som alene omfatter en lille gruppe udbydere af dyre forbrugslån.

Hjemmeside lukket ned

Sitet er både vildledende og manipulerende, mener Forbrugerrådet, der blandt andet peger på en detaljeret trin-for-trin-opskrift på, hvordan man kan låne endnu flere penge, selvom man er registreret i RKI’s register over dårlige betalere.

Som en konsekvens af den massive kritik blev portalen lukket ned midlertidigt onsdag eftermiddag, hvor flere af hjemmesiden samarbejdspartnere og låneudbydere også lagde afstand til sitets metoder og markedsføring.

Nu melder LEASY sig også i køen af kritikere.

LEASY’s navn misbrugt

Det er blandt andre LEASY, der angiveligt på hjemmesiden ’altomlån’ fortæller kunderne, hvordan de kan låne endnu flere penge, selvom d