0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Københavnerne får pengene til at række længere

Langt færre københavnere får ødelagt deres nattesøvn på grund af dårlig økonomi.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Thomas Borberg (arkivfoto)
Foto: Thomas Borberg (arkivfoto)

Optimisme. I hovedstadsområdet breder den økonomiske selvtillid sig i takt med faldende arbejdsløshed og stigende huspriser.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ligger du søvnløs om natten, fordi du tænker på din dårlige privatøkonomi?

Det gør københavnerne ikke. De har nemlig fået fornyet økonomisk selvtillid, viser en ny undersøgelse, som analyseinstituttet TNS Gallup har lavet for Nordea. Her svarer kun 4 procent af københavnerne, at bekymringer for privatøkonomien har ødelagt deres nattesøvn mere end en gang om måneden - sidste år var det 10 procent.

Og resultaterne taler et tydeligt sprog – københavnerne er mere optimistiske, end de var for bare et år siden. 65 procent af de adspurgte siger nu, at de har godt styr på deres privatøkonomi, hvor det sidste år var 60 procent. Samtidig er flere begyndt at spare penge op, og kun 15 procent siger, at de har brugt deres månedsløn, før måneden er omme.

Selvom man i Syddanmark generelt er en anelse mere tilfredse end i resten af landet, er det i hovedstaden, man har set den største fremgang i løbet af det seneste år.

Spørger man forbrugerøkonom i Nordea Ann Lehmann Erichsen, er forklaringen simpel.

Det vi ser, er ikke en revolution – men det er et skridt i den rigtige retning

»I løbet af det sidste år er ledigheden faldet i København, og folk har generelt flere penge mellem hænderne end for blot et år siden. Samtidig har boligpriserne stabiliseret sig og er endda begyndt at stige igen. Det, vi ser, er ikke en revolution – men det er et skridt i den rigtige retning«, siger hun.

Danskerne tager ikke overtrækket så tungt

I løbet af det sidste år har vi også oplevet voldsomt faldende oliepriser, og selvom det kan udfordre bundlinjen i statskassen, betyder det også, at den almindelige forbruger får en anelse flere penge mellem hænderne.

Til gengæld er der en anelse flere danskere, der ifølge undersøgelsen har overtrukket deres konto uden på forhånd at have aftalt det med deres bank. Og lige på det punkt er danskerne lidt specielle i forhold til vores naboer.

»Overtræk på kontoen er et dansk fænomen, som man stort set ikke har i vores nabolande, og det skyldes nok, at vi ikke er særligt autoritetstro. Men man skal huske, at man bruger nogle penge, som ikke er ens egne, og det må man jo ikke. Men det tager mange danskere ikke så tungt«, siger Ann Lehmann Erichsen.

Nordjyderne er mindre optimistiske

Generelt er optimismen steget i det meste af landet, men i Nordjylland er det gået den modsatte vej. Her oplever langt flere, at de har fået rykkerbreve for regninger, de ikke har betalt, ligesom dobbelt så mange har fået ødelagt deres nattesøvn på grund af økonomien sammenlignet med København.

Det kan der være flere grunde til, mener Las Olsen, privatøkonom i Danske Bank.

»Vi ser, at arbejdsstyrken flytter mod hovedstaden, hvor der lige nu er flest jobs, mens der i Nordjylland er lidt færre jobs at få. Samtidig er boligpriserne steget i København, mens det er lidt mere fladt i resten af landet. Og så er der jo stor forskel på, om man har spurgt folk i Aalborg eller i Hirtshals – for i de store byer som Aalborg går det faktisk fint«, siger han.

Tal fra RKI-registret over dårlige betalere viser da også, at lidt færre nordjyder står i den sorte bog i forhold til sidste år. Og på landsplan har 1.222 danskere i løbet af 201