Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Gældsproblemer. I dag hjælper 33-årige Klaus Meier Olsen unge med at få styr på den håbløse gæld - i ungdomsårene var han selv hele turen igennem, overtrak dankortet, optog dyre forbrugslån og var tæt på at miste sin andelsbolig. Til sidst måtte han bede om hjælp fra sine far, der arbejdede i Skat. Det var for pinligt.
Foto: MADS NISSEN

Gældsproblemer. I dag hjælper 33-årige Klaus Meier Olsen unge med at få styr på den håbløse gæld - i ungdomsårene var han selv hele turen igennem, overtrak dankortet, optog dyre forbrugslån og var tæt på at miste sin andelsbolig. Til sidst måtte han bede om hjælp fra sine far, der arbejdede i Skat. Det var for pinligt.

Privatøkonomi

Skamfulde unge skjuler gældsproblemer

Alt for mange unge får plads i RKI's register over dårlige betalere.

Privatøkonomi

Det er både skamfuldt og taberagtigt for mange unge at miste herredømmet over privatøkonomien. Derfor venter de unge alt for længe med at søge hjælp. Og så kan det være for sent.

Meldingen kommer Danske Studerendes Fællesråd DSF, der i samarbejde med Forbrugerrådet Tænk og Økonomer Uden Grænser i snart to år har hjulpet mere end 500 gældstyngede unge danskere med privatøkonomisk rådgivning i projekt Styr Din Gæld.

Alarm: For mange unge i RKI

»Det er utrolig nemt at optage hurtige og dyre lån over den mobiltelefon, som de fleste unge har i lommen. Problemet er, at man får udbetalt de her lån uden overhovedet at snakke med nogen om det. Der er ikke en bankrådgiver, der siger; ved du hvad min ven, det har du slet ikke råd til, og forældrene får heller ikke noget at vide om, hvad der foregår«, siger projektleder Klaus Meier Olsen fra Danske Studerendes Fællesråd.

»Dermed kan de unge helt på egen hånd begive sig ud på den tynde is, og det er der rigtig mange, der gør. Når det så begynder at gå galt, er der desværre alt for mange, der holder det for sig selv«, siger han.

Alt for mange unge er så dybt forgældede at de får plads i RKI’s register over dårlige betalere, inden de for alvor har taget fat på arbejdslivet. I 24 kommuner er mere end hver tiende unge mellem 18 og 30 i dag registreret i RKI’s register over dårlige betalere.

Det er bundlinjen i en ny og omfattende kortlægning af de dårligere betaleres danmarkskort 2014, udarbejdet af kreditoplysningsbureauet Experian, der står bag RKI-registeret.

Og statistikken kommer ikke bag på Klaus Meier Olsen.

Især hurtige lån med kort løbetid, typisk en til to måneder, tiltaler mange unge. Men det er også her, det kan gå rigtig galt, hvis ikke afdragene bliver betalt til tiden. For så går renten amok, og så vokser gælden med raketfart.

Forældrene må mere på banen

»Faktisk synes de unge, det er ekstremt pinligt og stigmatiserende at skylde penge – det placerer dem i samme kategori som de 'tabere', der optræder i TV-programmet Luksusfælden. Så mange unge prøver at skjule sandheden og klare det selv uden at involvere venner og forældre. Det betyder så desværre også, at de ofte kommer et helt år for sent til os med deres problemer, eller at de slet ikke kommer«, siger Klaus Meier Olsen.

Også RKI oplever, at de unge er bange for at fortælle forældre og venner om deres gældsproblemer.

Alligevel er der brug for, at forældrene kommer meget mere på banen, mener Frank Papsø, nordisk direktør for analyse og forretningsudvikling i Experian:

»Det kan godt være, de unge skjuler sandheden for os forældre, men der er brug for, at forældrene alligevel forsøger at italesætte dette massive problem over for de unge, og at vi som forældre er meget mere opmærksomme på de tegn, der kan være på, at vores børn er på gal kurs«, siger han og tilføjer:

»De bedste til at rådgive de unge er og bliver forældrene. Så kan det godt være, at forældrene ikke har en doktorgrad i økonomi, og selv har haft ondt i finanserne, men derfor kan man godt snakke om de erfaringer, man har gjort i livet. Og de unges gældsproblemer hænger efter min mening også tæt sammen med den forkælelse og perfektionisme, der kendetegner mange unge i en generation, hver garderoben skal være tip top, hvor de unge piger skal være små topmodeller, og hvor drengene dårligt kan spille fodbold i et par gamle støvler«.

OVERBLIK

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Også Nordeas forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen mener, at forældrene har et stort ansvar:

»Især i de trængte udkantskommuner, er der mange unge der får lov til at give slip på deres eget ansvar; de siger nå - men vi fik bare ikke en uddannelse, nå - vi fik bare ikke et job, nå - vi er bare på bistand. Der kan du tale om en nå-generation, der har fået lov til at sige nå hele vejen igennem uden at forældrene har sparket dem bagi. Har disse unge mennesker så oven i købet en kæmpe gæld, så bliver det jo ikke lettere at komme i gang med livet«, siger Ann Lehmann Erichsen.

Generation hurtige lån

Både Frank Papsø, Ann Lehmann Erichsen og Klaus Meier Olsen efterlyser meget mere fokus på privatøkonomien i folkeskolerne, på ungdomsuddannelserne og ude i de private hjem, hvor der skal snakkes meget mere om lån, renter, afdrag og budgetter.

»Når vi er ude at holde foredrag på ungdomsuddannelserne, oplever vi ofte, at det kun er en enkelt eller nogle få elever i en klasse, der i substansen har forstået, hvad ÅOP (årlige omkostninger i procent, red) er for en størrelse. Og det selvom det er kiloprisen for et lån. Den dybere forståelse for renter og låneomkostninger mangler hos rigtig mange unge, og det oplever vi altså ikke kun i yderområder men også i rige kommuner i Nordsjælland«, siger Klaus Meier Olsen.

Han mener ikke, at de mange gældsramte unge tegner billedet af en særlig uansvarlig ungdomsgeneration, men af en generation, der har haft mulighed for at låne penge hurtigere og nemmere end nogensinde før.

»Jeg køber ikke uden videre det synspunkt, at de unges forældre ved mere om økonomi end børnene. De unge, der kommer rigtig galt af sted, er tit børn af forældre, der også har økonomiske probleme,r og dem kan de jo ikke lære ret meget af, vel. Og i øvrigt er der ikke ret mange forældre uanset den sociale baggrund, der sætter sig ned og lærer deres børn, at de skal holde øje med lånets årlige omkostninger i procent«, siger Klaus Meier Olsen, der selv har været hele den privatøkonomis nedtur igennem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Dankort spærret inden

»Jeg startede med at køre så heftigt over på mit dankort, at det blev inddraget, inden jeg blev 19 år. Så stod den på dyre forbrugslån, jeg vil tro, jeg har lånt omkring 100.000 kroner og betalte det dobbelte tilbage, fordi lånene var så himmelråbende dyre«.

»Det kom så langt ud, at jeg var lige ved at miste min andelsbolig, fordi jeg ikke kunne betale den månedlige ydelse, så til sidst måtte jeg bede min far, som arbejdede i Skat, om penge; det var så dybt ydmygende, at jeg tænkte, det her skal ikke ske igen«, siger han og fortsætter:

»Min egen nedtur er helt sikkert en vigtig del af min motivation for at arbejde med gældsramte unge, for jeg ved om nogen, hvor aldeles forfærdeligt det er at stå i den situation. Og når vi er ude på skolerne, oplever jeg, at min personlige historie gør mere indtryk end en løftet pegefinger«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce