Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
paradoks. Sidste år blev 28.331 par gift, men kun 8.415 havde indgået en ægtepagt selv om antallet af skilsmisser satte rekord samme år.
Foto: thomas Borberg

paradoks. Sidste år blev 28.331 par gift, men kun 8.415 havde indgået en ægtepagt selv om antallet af skilsmisser satte rekord samme år.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvert andet par bliver skilt, men 7 ud af 10 har ikke en ægtepagt

Det kan få konflikterne om bodeling til at eksplodere og give hårde, økonomiske tømmermænd.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sidste år blev flere par skilt i Danmark end nogensinde før. Hele 19.435 par måtte ifølge Danmarks Statistik kaste håndklædet i ringen og lade sig skille fra hinanden, og som om det i sig selv ikke var nok at skulle forholde sig til den ødelagte kærlighed, skulle langt de fleste par også forholde sig til en helt anden praktikalitet.

Kun cirka 30 procent af gifte par har nemlig lavet en ægtepagt. Det er en kontrakt, hvor man på forhånd definerer, hvem der får hvad, hvis ægteskabet viser sig ikke at holde, og på den måde kan man undgå voldsomme konflikter, når boet skal tælles op.

BREVKASSE

Der er statistisk set 43-44 procents risiko for, at det ikke går, og når det først går galt og tingene eksploderer, er det sindssygt svært at snakke om

For de 7 ud af 10 skilte par, som ikke har indgået en ægtepagt, skal et hjem pludselig måles i kroner og øre, pensioner skal deles og gæld fordeles. Og det kan kaste sin skygge over en ellers rolig skilsmisse, siger advokat Søren Bang Monrad, som er tilknyttet portalen agera.dk, der formidler kontakt til advokater og revisorer.

»Så længe man er gift, er der god stemning. Men når man bliver skilt, kan man ikke vide, om man kan dele tingene fredeligt, eller om den anden part bliver grådig eller måske bare vil have det, vedkommende har krav på i henhold til loven. Og det er ikke altid lige kønt«, siger han.

Ekstra svært når der er penge involveret

Sidste år blev 28.331 par gift, men kun 8.415 indgik en ægtepagt. Og det er bekymrende få, siger skilsmisserådgiver Mette Hinnerskov, der driver virksomheden Institut for Krisehåndtering. Hun møder i sit arbejde de skilsmissepar, hvor bodelingen er blevet til et slagsmål, og hvor det for mange handler om at »straffe« eksmanden eller -konen.

»Jeg er principielt modstander af, at der skal være et hav af regler, der gør, at vi ikke kan træffe egne beslutninger. Men omvendt så ville en ægtepagt virkelig hjælpe mange mennesker i skilsmisser. Der er ikke ret mange af de par, som jeg har med at gøre, som ikke kunne tænke sig at have haft en ægtepagt«, siger hun.

LÆS ARTIKEL

Mette Hinnerskov oplever ofte, at nyskilte par lige efter skilsmissen er gode til at adskille følelser og praktiske ting. I starten har de fleste den tilgang, at de skal passe på hinanden, men så snart der går 6-8 uger efter skilsmissen, er der løbet vand under broen, og så tænker man i højere grad på sig selv, fortæller hun.

»Når skilsmissepar kommer til mig, oplever jeg ofte, at de vil passe på, at de ikke bliver snydt. Og efter noget tid kommer det hurtigt til at handle om, at ’det skal han eller hun bare ikke slippe af sted med’. Det er bare ekstra svært, når der er mange penge involveret – og jo flere forpligtelser der er, jo sværere er det«, siger hun.

Pensionen er ofte et problem for kvinden

Ifølge Søren Bang Monrad er ægtepagten først og fremmest relevant, når to ægtefællers formuer er betydeligt forskellige. Selvom der er beskyttelsesregler, hvis man skulle blive skilt inden for de første fem år, bør man alligevel lave en ægtepagt, så man sikrer sig, at ingen føler sig snydt ved en eventuel skilsmisse.

Ejer man store aktiver – huse, sommerhuse eller virksomheder – skal man også være meget opmærksom på, hvordan det fordeles, siger han. Specielt virksomheder kan give store problemer uden en ægtepagt, og hvis ægtefællen skal købes ud af sin halvdel, kan det i sidste ende betyde, at virksomheden må gå konkurs.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Til sidst skal man kigge på pensionerne, for det er specielt her, mange bliver ramt. Tidligere skulle kapital- og ratepensioner også deles lige ved skilsmisse, men efter en ændring i loven i 2007 tælles pensionerne nu som særeje, og deles derfor ikke som udgangspunkt.

LÆS ARTIKEL

Og uden en ægtepagt vil det især ramme kvinderne. For selv om afstanden mellem kvinders og mænds pensionsopsparinger bliver mindre og mindre, er kvinders opsparinger i gennemsnit stadig 10 procent mindre end mænds.

Ikke særligt romantisk at snakke om

Men hvorfor er det så alligevel så få par, der laver en ægtepagt? Ifølge Søren Bang Monrad handler det om, at det stadig er lidt tabubelagt at snakke om, fordi det let kan signalere mistillid til hinanden. Modsat et testamente, som handler om at tilgodese hinanden, er en ægtepagt en kontrakt, til hvis det skulle gå galt.

UNGT KÆRESTEPAR

Og den opfattelse deler Mette Hinnerskov. Det kan nemlig være utroligt svært at snakke om, at det rent faktisk kan gå galt, når man er ved at slå sig sammen og forbereder at gifte sig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Mange laver ikke en ægtepagt, for man vil ikke tale om, at det kan gå galt. Det er jo ikke en særligt charmerende eller romantisk tankegang. Men der er statistisk set 43-44 procents risiko for, at det ikke går, og når det først går galt og tingene eksploderer, er det sindssygt svært at snakke om«, siger hun.

Derfor er hendes råd til kommende ægtefolk klart og tydeligt:

»Jeg synes helt klart, at man skal få lavet en ægtepagt. Ikke for at sikre sine egne midler, men for at sikre sig, at man har de bedste forudsætninger for at komme ud af et ægteskab på en god og ordentlig måde«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden