givtigt. Hvis velhavere gemmer deres pensionsopsparing, kan de i en periode sikre sig tillægsydelser til folkepensionen, som de ellers ikke ville havet fået. Forskellen kan så rigeligt betale en ekstra ferie hvert år.
Foto: Pelle Rink

givtigt. Hvis velhavere gemmer deres pensionsopsparing, kan de i en periode sikre sig tillægsydelser til folkepensionen, som de ellers ikke ville havet fået. Forskellen kan så rigeligt betale en ekstra ferie hvert år.

Privatøkonomi

Pensionsfidus kan give dig en halv million fra det offentlige

Velhavere kan få fingre i de tillægsydelser, som var tiltænkt folk med lavere pensionsopsparing.

Privatøkonomi

Mens op mod en million almindelige lønmodtagere risikerer, at de – på grund af modregning i de offentlige ydelser – ikke får noget ud af de penge, de indbetaler til pension de sidste fem-ti år, inden de forlader arbejdsmarkedet, er situationen en helt anden for en gruppe af de allermest velhavende danskere. Er man lidt smart, er det nemlig muligt at få adgang til de offentlige tillægsydelser, der egentlig var tiltænkt danskere med små eller mellemstore pensionsordninger, selv om man har millioner stående på pensionsopsparingen. Det er der flere velhavende danskere, der benytter sig af.

»Det handler jo grundlæggende om, hvordan man får mest muligt ud af sin økonomi«, siger Kim Valentin, uafhængig økonomisk rådgiver i Finanshuset Fredensborg, og borgmester (V) i Gribskov Kommune.

»Når man har skruet systemet sammen, sådan som man har, så må man også forvente, at folk bruger reglerne«.

Vent med pensionsudbetalingen og undgå modregning

Som reguleringen er i dag, er det ikke pensionsopsparingens samlede størrelse, men derimod de årlige udbetalinger, der afgør, om der sker modregning i offentlige ydelser som for eksempel folkepensionens tillægsydelse, der for en enlig løber op i 75.132 kroner om året før skat.

Det betyder, at der kan være mange penge at tjene ved at vente med at sætte pensionsudbetalingerne i gang, hvis man kan undvære pengene de første år som pensionist. Det kan være, man har anden opsparing, kan låne i sin friværdi, eller måske har indkasseret en pæn gevinst ved at sælge hus eller sommerhus og dermed kan klare sig uden de månedlige pensionsudbetalinger.

»Når jeg rådgiver mine kunder, er udbetalingsrækkefølgen helt sikkert noget af det, vi snakker om«, siger Kim Valentin.

Store summer at hente

De fleste danskere er i dag pensionister i 20-25 år, og en ratepension, den mest populære pensionsform hos danskerne, udbetales typisk i årlige rater over 10 år. Har man en ratepension, der er så stor, at der vil ske modregning i de offentlige ydelser, kan man derfor ved at vente med at sætte udbetalingerne i gang sikre sig selv nogle store offentlige tilskud. Alene folkepensionens tillægsydelse vil efter ti år løbe op i næsten en halv million kroner, nærmere bestemt 473.332 kroner, efter skat for en enlig. Da man typisk i den situation også vil have ret til andre tillægsydelser, som for eksempel boligydelse, kan beløbet sagtens blive endnu højere.

At man på den måde kan skaffe sig fri adgang til de offentlige kasser, selv om man har en boomende pensionsopsparing stående, vækker undren flere steder.

»Det har helt sikkert ikke været hensigten med reglerne, at man ved at udskyde udbetalingen får adgang til nogle tillægsydelser, der egentlig var tiltænkt grupper med en beskeden pensionsopsparing«, siger senioranalytiker i ATP Michael Jørgensen.

Intet samlet overblik

Der findes ikke et samlet overblik over, hvor mange der venter med at sætte udbetalingerne i gang for at få adgang til de offentlige tillægsydelser.

Blandt dem, der venter med at sætte udbetalingerne i gang, kan det også være den gunstige afkastbeskatning, der lokker. På en pensionsopsparing beskattes afkast med 15 procent, mens afkast på aktier og obligationer beskattes med op til 42 procent.

Det her er jo ikke skattefusk. Det er nok et utilsigtet hul i loven

»Spørgsmålet er, hvor mange der bruger det. Men i takt med at pensionsopsparingerne vokser, og der er mere og mere fokus på modregningsproblematikken, er der nok også flere, der vil blive opmærksomme på de her muligheder«, siger Michael Jørgensen og uddyber:

»Det er klart, at en rådgiver skal rådgive sin kunde, så han eller hun får mest muligt ud af deres pensionsopsparing. Det her er jo ikke skattefusk. Det er nok et utilsigtet hul i loven«.

Michael Jørgensen har tidligere analyseret den såkaldte ’freerider-problematik’, hvor formuende danskere med små pensionsopsparinger modtager offentlige tillægsydelser. Altså præcis som danskere med store pensionsopsparinger kan gøre, hvis de venter med at starte udbetalingerne.

GRAFIK:

Bent Greve, velfærds- og skatteforsker ved Roskilde Universitet, understreger, at det er problematisk med et system, der appellerer til spekulation.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er klart, at man bør bestræbe sig på at lave et system, hvor mulighederne for spekulation er så begrænsede som muligt«, siger han.

»Det, man kunne gøre, var, at man ligesom med efterlønsordningen lavede et system, hvor modregningen tog udgangspunkt i den samlede pensionsopsparings størrelse i stedet for at tage udgangspunkt i de årlige udbetalinger. Så kunne man undgå den type af spekulation«.

Rådgiver: Ekstremt indviklet

Kim Valentin, økonomisk rådgiver, er enig i, at reglerne på området trænger til en overhaling.

Han peger samtidig på, at reglerne er så indviklede, at de nærmest er umulige at forstå for ikkeeksperter.

»Der er rigtig mange, der ikke kan finde ud af at gøre det på den rigtige måde. Og dem, der ikke kan finde ud af det, de bliver jo snydt af systemet«, siger Kim Valentin og henviser til, at modregningsproblematikken især rammer lav- og mellemindkomstgrupperne.

»Ofte er det dem, der er tvunget ind i nogle firmapensionsordninger, der virkelig taber på pensionen«, siger Kim Valentin.

Modregning i de offentlige tillægsydelser begynder, når pensionen når en vis størrelse, og dermed får man i realiteten ikke noget ud af den sidste del af opsparingen.

Hårdest går det ud over den del af indbetalingerne, man indbetaler i de sidste fem-ti år, inden man når pensionsalderen.

Disse indbetalinger opnår en mindre forrentning end de indbetalinger, man foretager tidligt i livet, og dermed risikerer de at være direkte spildt.

Beregninger fra Forsikring og Pension viser, at man, hvis man indbetaler 100 kroner, tre år før man går på pension, kun vil få 89 kroner ’tilbage’, hvis man rammes af modregning. Rammes man ikke af modregning vil de 100 kroner derimod være vokset til 128 kroner, hvis man regner med en inflation på 2 procent og et afkast på 5 procent. Indbetaler man 100 kroner, ti år før man går på pension, vil man kun få 101 kroner udbetalt, hvis man rammes af modregning. Uden modregning vil indbetalingen være vokset til 146 kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Som Politiken skrev i sidste uge, er det især kvinder med mellemlange uddannelser, der bliver ramt, men også faglærte og folk med korte uddannelser rammes hårdt. Samlet vurderes op mod 1 million danskere at blive ramt, og netop modregningsproblematikken var et af de vigtigste punkter for Pensionskommissionen, der blev nedsat af den tidligere regering.

Den nye regering valgte dog som noget af det første at nedlægge kommissionen. Men det fremgår af regeringsgrundlaget, »at det skal kunne betale sig at spare op til pension«, og en reform af området er planlagt til efteråret 2016.

Pensionskommissionens arbejde er nu videregivet til Skatteministeriet.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce