Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Illustration: Aslak Elias Kelkka

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

App-overvågning: Forsikringsselskaber giver rabat til de sunde og de slanke

Den globale forsikringsbranche eksperimenterer med rabatter til kunder, der vil afgive helbredsdata eller dyrke mere motion. I Danmark vækker ideen skepsis – og bekymring.

Privatøkonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skal dit forsikringsselskab vide, hvor godt du sover?

Ja, mener australske MLC. I mandags lancerede selskabet en ny kampagne: Kunderne kan få et gratis smartwatch og 10 procent rabat på deres livsforsikring, hvis de accepterer at afgive information om deres søvncyklus, hjerterytme og motion.

Det er de unge, de fitte, de slanke, de friske og de raske, der vil gøre det her og få forsikringen billigere

Alt sammen til forbrugerens eget bedste, siger MLC-direktør David Hackett til avisen The Australian. Formålet er ikke at snage, men at anspore kunderne til at leve sundere og længere: Når de kan se deres data, kan det få dem til at skifte levevis.

»Hvis de investerer i deres eget helbred og velfærd, og de kan blive en lavere forsikringsrisiko for os, så deler vi gerne fordelene med dem«, siger han.

Dermed blev MLC en del af en global bevægelse, hvor forsikringsselskaber giver rabat for at få adgang til kundens personlige data. I lande som Sydafrika og USA kobles prisen på sundhedsforsikring nu sammen med, hvor meget tid man bruger i helsecentret, eller hvor mange skridt man går om dagen.

I Skandinavien kendes fænomenet kun fra bilforsikringer: Alka i Danmark og Tryg i Norge arbejder med rabatordninger, hvis man installerer en overvågningsboks i bilen.

Udfordring for solidariteten

Den udvikling er ikke uden problemer, siger Pernille Tranberg, der har specialiseret sig i dataetik og har grundlagt rådgivningsfirmaet Digital Identitet.

»Det er de unge, de fitte, de slanke, de friske og de raske, der vil gøre det her og få forsikringen billigere«, siger hun og advarer mod, hvad der vil ske, hvis de ’gode’ liv springer fra den brede forsikring og efterlader de folk, der ikke kan eller vil afgive deres data; alt andet lige kan deres forsikringspræmier stige.

»Individuelt set er det smart, hvis du kan leve op til det sundhedsideal. Men det rammer ind i de solidaritetsprincipper, vi har i vores samfund«, siger hun om det, hun kalder pay as you behave-tendensen.

Gradbøjning af forsikring er et kendt fænomen. For eksempel når ens postnummer har betydning for indboforsikringen, fordi der sker flere indbrud nogle steder i landet end andre.

EKSPERTEN:

Men den teknologiske udvikling med smartphones, smartwatches og apps i realtid giver helt nye muligheder, påpeger Jan Damsgaard, professor på Copenhagen Business School og leder af Institut for IT-Ledelse.

»Forsikringsselskaberne differentierer allerede. Ud fra aldersgrupper eller erhverv. Eller andre generelle kategorier som køn. Det her kan så i fremtiden give mulighed for at se på de individuelle ting som søvn, løb og kost«, siger han og konstaterer, at lige nu virker det, som om de hjemlige forsikringsselskaber har svært ved at følge med.

Her er de dog også oppe mod den skrappe danske persondatalov.

For eksempel får tusindvis af danskere hvert år foretaget en gentest, der blandt andet kan kortlægge risikoen for arvelige sygdomme. Med den i hånden kan man vælge at lægge sine forsikringer om, hvis man opdager, at man har høj dødsrisiko. Men forsikringsselskaberne må ikke se testen. Det har de klaget over – uden held.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Andre steder er lovgivningen mere åben. I USA vakte det opsigt, da Googles investeringsselskab Google Capital for to måneder siden investerede godt 200 millioner kroner i det unge selskab Oscar Health Insurance. Noget, der fik Oscars direktør til at spå om et tæt samarbejde med udveksling af data. Det kunne for eksempel betyde bedre forsikringer for diabetikere, der bruger Googles kontaktlinse, som kan måle blodets sukkerindhold.

De danske selskaber ryster dog ikke over konkurrencen fra de nye forretningsmodeller, siger Thomas Enna Larsen, der er underdirektør for forretningsudvikling i Topdanmark.

Og det behøver forbrugerne heller ikke at gøre, hvis de frygter pres på privatlivet, mener han.

»Vi er ikke så bekymrede, for vi er meget velregulerede, og Danmark har bestemmelser om god skik for både forsikringsvirksomhed og persondata«, siger han. »Desuden tror jeg, at vi har en mere fornuftig skepsis over for, hvor meget man skal blande sig i folks privatliv«.

Han følger dog selv tæt med i, hvad der sker. For der kan en dag komme det, der i jargonen kaldes en disruptor, en ny forretningsmodel, der forstyrrer den eksisterende orden.

»Vi er ikke blinde for, at der kommer en disruptor. Den vil komme en dag, vi ved bare ikke hvornår eller hvorfra. Derfor følger vi udviklingen – også uden for traditionel forsikring«, siger han.

Ændringer skrevet med småt

Danmark er dog ikke en isoleret ø, og mange apps er internationale. Hvis ens bekymring går på, hvad der sker med ens sundhedsdata, kan det være en god idé at holde øje med de standardmails, der dukker op i indbakken.

Det er fitness-appen Moves et eksempel på. I april 2014 blev den købt af Facebook, men Moves erklærede, at dens data aldrig ville blive udvekslet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

To uger senere justerede Moves’ nye ejere privatlivsindstillingen: Fremover kunne alle data deles med Facebook uden yderligere godkendelse.

Det er den måde, mange forandringer sniges ind på, påpeger Pernille Tranberg: Man tror, noget er reguleret – men selskaber udnytter juridiske huller eller lovgivningen i andre lande.

»Mange forbrugere er blevet ret forført af bekvemmelighed. Vi bukker os for bekvemmelighedsguden og siger: Nej, hvor er det her fedt. Nu er nogle begyndt at åbne øjnene og sige: »Hvad er det egentlig, vi betaler med?«. De fleste ved i dag, at vi betaler med data – men hvor stor er prisen? Det er det, vi ikke ved«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden