Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

PRAKTIK. Christoffer Torp Vestergaard havde ikke noget sted at bo, og Nanna Møller Jensen og hendes kæreste havde en lejlighed med en husleje, de ikke havde råd til. Nu deler de lejligheden og huslejen.
Foto: Anders Rye Skjoldjensen

PRAKTIK. Christoffer Torp Vestergaard havde ikke noget sted at bo, og Nanna Møller Jensen og hendes kæreste havde en lejlighed med en husleje, de ikke havde råd til. Nu deler de lejligheden og huslejen.

Privatøkonomi

Når jeg bliver voksen-voksen, skal jeg have min egen lejlighed

Christoffer Torp Vestergaard har et værelse, fordi Nanna Møller Jensen og hendes kæreste ikke kan betale hele huslejen.

Privatøkonomi

»Vi har virkelig været heldige. Jeg tænker hele tiden: Åh nej, jeg ender jo med at skulle bo på gaden, men det løser sig altid«.

Nanna Møller Jensen på 21 år og hendes kæreste Mikkel Agersnap overtog den treværelses lejlighed på Brynhildegade på ydre Nørrebro i februar, da en bekendt skulle arbejde i udlandet i seks måneder. Den er for dyr til to, og lejeperioden er som udgangspunkt begrænset til seks måneder. Men Nanna Møller Jensen føler sig alligevel heldig.

Det samme gør Christoffer Torp Vestergaard. Han lejer nemlig et af værelserne, og selvom der nærmeste kun er plads til en seng og et skab, er det tag over hovedet, i hvert fald for de næste to måneder. Og for Nanna Møller Jensen og hendes kæreste, betyder det, at der er råd til huslejen, som de deler i tre nogenlunde lige store portioner.

Jeg tænker det slet ikke som en mulighed at have sin egen lejlighed, fordi det er så dyrt, så det virker så naturligt at skulle bo sammen med andre.

»Ellers ville det ikke rigtig kunne løbe rundt økonomisk. Det ville i hvert fald blive et meget stramt budget«, siger Nanna Møller Jensen, der arbejder som tjener og holder sabbatår.

Flere bor med bofæller

De tre lejere er ikke alene om at indrette sig på den måde. Et stigende antal unge får plads på det københavnske boligmarked ved at flytte sammen i den slags kollektive fornuftsfællesskaber.

Både Lejernes Landsorganisation (LLO) og Ejendomsforeningen Danmark, der repræsenterer de private udlejere, oplever, at det er blevet mere almindeligt, at folk vælger at dele køkken og badeværelse og have hver deres værelse på en fælles adresse. Og selvom der ikke findes nøjagtige tal på, hvor mange unge der bor i decideret delebolig, viser Danmarks Statistiks opgørelse over danskernes boligforhold en klar tendens til, at langt flere unge mellem 18 og 29 år deler adresse, uden at de er et par, en del af en familie eller i øvrigt bor sammen med et barn.

Antallet af unge, der ud fra denne sammentælling bor sammen i lejligheder i de store universitetsbyer København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg er steget fra 62.000 personer i 2010 til godt 90.000 personer i 2016. En stigning på 45 procent.

Det er først og fremmest i København, de unge får plads på boligmarkedet ved at flytte samme.

»Tendensen er helt klart dokumenteret i de her tal, fordi stigningerne er så store. Det er jo et billede, som vi også i forvejen ser«, siger cheføkonom i LLO Jesper Larsen, der har set tallene. Han har også lavet egne beregninger, som peger i samme retning.

Hyggeligt fornuftsfællesskab

Det er ikke en drøm om fælles madplaner og klassiske kollektivdyder, der er årsag til, at Nanna Møller Jensen og hendes kæreste bor sammen med Christoffer Torp Vestergaard. Det er et spørgsmål om praktik. Om, at det var det, der kunne lade sig gøre, forklarer Nanna Møller Jensen, mens hun og Christoffer Torp Vestergaard slår sig ned i stuen.

Hendes kæreste er taget tidligt hjemmefra for at nå til forelæsning på Syddansk Universitet, hvor han studerer.

Hun er glad for, at hendes ven fra Randers stod og manglede et sted at bo, da de skulle finde en lejer til det ekstra værelse. Der er nemlig fordele ved at dele lejligheden med en ven.

»Det er hyggeligt, når man kommer ud i køkkenet, og så står der en, man lige kan snakke med, eller hvis man har en aften, hvor man ikke lige ved, hvad man skal lave, så kan man drikke noget vin sammen i køkkenet«, siger hun.

Er det drømmescenariet at dele lejlighed?

»Altså jeg vil sige, en gang når jeg bliver voksen-voksen, skal jeg have min egen lejlighed med min kæreste, men lige nu er jeg faktisk ret glad for det«, siger Nanna Møller Jensen, der med det samme bliver suppleret af sin roomie.

»Jeg tænker det slet ikke som en mulighed at have sin egen lejlighed, fordi det er så dyrt, så det virker så naturligt at skulle bo sammen med andre. Men selvfølgelig ville det være fedt at have sin egen lejlighed. Det kunne jeg da godt tænke mig«, siger han.

Det at dele en bolig er en meget rationel måde at håndtere det på. Det er også en tendens, man ser i for eksempel New York, hvor priserne er endnu mere ekstreme end i København

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er ifølge direktør i Boligøkonomisk Videncenter, Curt Liliegreen, naturligt, at flere unge vælger den samme løsning som her på Brynhildegade, fordi mulighederne for at finde en lejlighed i byen er få, og det er blevet dyrere at bo, forklarer han.

»Det at dele en bolig er en meget rationel måde at håndtere det på. Det er også en tendens, man ser i for eksempel New York, hvor priserne er endnu mere ekstreme end i København«, siger han.

At finde en bolig i København eller en af de andre store studiebyer handler ikke om at vælge med omhu, men om at tage, hvad man kan få, lyder det fra Yasmin Davali, der er formand for Danske Studerendes Fællesråd.

»Det er det, der kan lade sig gøre, og som giver mening i en tid, hvor der er et enormt presset boligmarked. Selv hvis man havde lyst til at bo alene, er det svært at finde et sted, så det er meget de boformer, hvor man er fælles om huslejen og udgifterne, der vinder frem«, siger hun.

Og når det skal være, så er der også mange sociale fordele forbundet med at dele en bolig:

»Det giver både en del praktiske glæder i forhold til, at man kan købe ind sammen, og man kan betale sin husleje, men det betyder samtidig, at man har nogle, når man kommer hjem, som man kan vende dagligdagen med«, siger hun.

Rige forældre eller godt netværk

Brynhildegade er Christoffer Torp Vestergaards anden adresse, siden han flyttede til København for godt et år siden og i samme periode har han også været ude på rygsæksrejse. I ingen af lejlighederne har han haft en kontrakt, men blot en mundtlig aftale om fremleje for en periode, og så føler man sig lidt rodløs, siger han:

»Man hopper fra det ene til det andet«.

Man skal jo starte et sted. Jeg kom jo til en helt ny by, og så skal man ligesom bygge noget op, før man kan få noget godt.

Han er allerede på boligjagt igen, for 20. juli skal han være ude, mens Nanna Møller Jensen og hendes kæreste regner med at få lov til at rykke ind i det lille soveværelse, når ejeren kommer hjem. Og selvom Christoffer Torp Vestergaard har en profil på diverse boligsider, satser han på, at netværket bliver nøglen til at finde det næste hjem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Man kan skrive ud til lige så mange, man vil, men man får ikke noget svar, så det er helt klart venner, jeg tror mest på, for det er det, der har virket førhen«, siger han.

Nanna Møller Jensen kan sagtens sætte sig i sin vens sted. Da hun flyttede til København fra Randers i september sidste år, havde hun ikke forestillet sig, at det skulle blive nær så svært at finde en lejlighed. Først flyttede hun ind hos sin kærestes mor i Ishøj og fandt så et værelse på Østerbro, som hun skulle fraflytte 1. februar, da hun rykkede videre til Nørrebro.

»Man skal jo starte et sted. Jeg kom jo til en helt ny by, og så skal man ligesom bygge noget op, før man kan få noget godt. Eller bare være heldig eller have mange penge«, siger Nanna Møller Jensen. Christoffer Torp Jensen bryder ind:

»Eller et par rige forældre, der lige kan købe en lejlighed«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce