NULRENTE. Langt de fleste danskere får ingenting ud af at have penge i banken. Renten på indlån, altså opsparing af frie midler, giver tæt på nul i rente. Alligevel har vi flere penge i banken end nogensinde.
Foto: NATIONALBANKEN

NULRENTE. Langt de fleste danskere får ingenting ud af at have penge i banken. Renten på indlån, altså opsparing af frie midler, giver tæt på nul i rente. Alligevel har vi flere penge i banken end nogensinde.

Privatøkonomi

Penge i banken betaler sig ikke - men vi sparer op som aldrig før

Hver voksen dansker har nu i snit 185.000 kr. i banken, hvor de reelt bliver mindre og mindre værd. Hvis man investerer pengene, kan de vokse med 4 pct. om året. Og det er ikke svært, siger rådgiver.

Privatøkonomi

Gemmer du dine penge under madrassen?

Nej, det gør du sandsynligvis ikke: Du har dem i banken.

Men med det historisk lave renteniveau, hvor en almindelig opsparingskonto i bedste fald har en rente på 0,1 procent, giver det næsten samme resultat.

Alligevel har vi i øjeblikket flere kontanter end nogensinde til at stå i banken. I alt 770 milliarder kroner, eller 185.000 kroner per voksen dansker i gennemsnit, viser nye tal fra Nationalbanken.

Inflationen æder værdien

»Det er udtryk for, at folk stadig holder sig tilbage fra at forbruge. Men når man næsten ingenting får i rente, æder inflationen af pengene, også selv om den er lav i øjeblikket«, siger Morten Bruun Pedersen, seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk.

Derfor vil det for mange danskere kunne betale sig at lade i hvert fald nogle af pengene stige ud af hængekøjen i banken og sende dem på arbejde i aktier og obligationer.

Det anbefaler både Morten Bruun Pedersen og partner Jesper Dall fra virksomheden Miranova, der tilbyder uafhængig formuepleje og forvalter 2,5 milliarder kroner for private danskere.

»Hvis du ikke investerer de penge, som du ikke skal bruge indenfor en overskuelig årrække, så taber de værdi. I runde tal går du glip af et årligt afkast på 4 procent før skat«, påpeger Jesper Dall.

Dårlig forretning for bankerne

I bankerne er begejstringen over danskernes opsparingsiver også til at overse. For bankerne kan ikke låne alle de indstrømmende penge ud, og har derfor et såkaldt likviditetsoverskud.

»Hvis det overskud skal placeres i Nationalbanken, er det til negativ rente. Så det er en dårlig forretning«, medgiver Niels Storm Stenbæk, cheføkonom i Finansrådet, pengeinstitutternes organisation.

Han har beregnet, at vi nu har næsten dobbelt så meget stående kontant i banken som i 2003 - og dengang kunne man ellers få et par procent i rente af beløbet.

Vi er usikre

»De seneste år er der strømmet flere og flere penge ind på kundernes indlånskonti. De kommer flere steder fra, men det er primært løn«, siger Niels Storm Stenbæk, som kalder udviklingen ’bemærkelsesværdig’:

»Der er nok stadig en vis usikkerhed om fremtiden efter finanskrisen, selv om de økonomiske nøgletal ser nogenlunde fornuftige ud, og arbejdsløsheden er faldet«.

En anden forklaring kan være, at folk ikke opfatter alternativerne til kontanter som særligt appetitvækkende, siger cheføkonomen med henvisning til, at aktiemarkedet i en periode har oplevet voldsomme udsving og obligationer nærmest giver negativt afkast i øjeblikket.

Han understreger, at de 185.000 kroner, som hver voksen dansker i snit har lagt til side, netop er et gennemsnit. Det dækker over, at nogle har enorme summer i banken, mens andre ingen opsparing har.

Læg en plan

Men rigtig mange mennesker har stille og roligt ophobet penge på kontoen til nulrente - og taber dermed reelt værdier på grund af inflationen - fordi de simpelthen ikke har lagt en plan for deres økonomi, mener den uafhængige rådgiver Jesper Dall fra Miranova:

»Det føles trygt at have pengene i banken, og så kan man jo gøre noget ved det i morgen. Men det er dyrt ikke at investere dem, og det er ikke svært at investere«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hans bedste råd er, at man deler sin opsparing i puljer efter tidshorisont.

Mange har det godt med at råde over en buffer, der svarer til nogle måneders løn. De skal stå kontant. Men de penge, der først skal bruges 5år eller længere ud i tiden, bør sættes i værdipapirer.

Investering kan ti-doble afkastet

Og jo længere tidshorisont, jo større risiko med tilhørende sandsynlighed for højere afkast kan du tage.

»Pengene skal investeres bredt og billigt. Det vil sige med god spredning på aktier og obligationer og i fonde, der har lavest mulige omkostninger. ÅOP (årlig omkostning i procent) skal ikke være højere end 1 procent«, siger Jesper Dall.

Som eksempel peger han på, at en investering i en middelrisiko-fond med halvt globale aktier og halvt globale obligationer i perioden 2011-2015 har givet et afkast på 40 procent før skat.

Til sammenligning viser Finansrådets beregninger, at pengene kun ville være vokset i alt 4 procent før skat i de 5 år på en almindelig konto i banken.

Få dyr gæld ud af verden

I Forbrugerrådet Tænk slår seniorøkonom Morten Bruun Pedersen et slag for at afdrage gæld, hvis man både har dyr gæld og penge i banken. Det svarer til, påpeger han, et risikofrit afkast på 6-8 procent.

Men derud over anbefaler seniorøkonomen også, at man tænker i investering, hvis man har et stort indestående:

»Gå f.eks. efter investeringsbeviser, men vælg dem, som banken ikke får provision for at formidle - det er for dyrt. Brug eventuelt en uvildig rådgiver«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kaster man sig selv ud i at købe aktier, er det vigtigt at holde hovedet koldt og ikke købe og sælge ofte, når markedet bevæger sig, understreger han.

Lidt provokerende mener Jesper Dall, at mange danskere bruger mere tid på at planlægge deres sommerferie end på at lægge en plan for investering af deres penge.

»Men tager man sig tid til at gøre det ordentligt, kan man holde en ekstra ferie hvert år resten af sit liv«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce