Optimistisk. Danskerne har fået bedre styr på privatøkonomien og bruger bl.a. mobil- eller netbank til at holde styr på budgettet. Samtidig falder antallet af dårlige betalere og den samlede gæld i RKI-registret. Illustration: Magnus Holm (arkiv)

Optimistisk. Danskerne har fået bedre styr på privatøkonomien og bruger bl.a. mobil- eller netbank til at holde styr på budgettet. Samtidig falder antallet af dårlige betalere og den samlede gæld i RKI-registret. Illustration: Magnus Holm (arkiv)

Privatøkonomi

Mange flere danskere får styr på privatøkonomien

Vi lægger budgetter, sparer op og tager bedre hånd om vores egen og familiens økonomi – samtidig falder antallet af dårlige betalere i RKI for andet år i træk.

Privatøkonomi

Er du blevet bedre til at spare op? Lægger du budget for familiens finanser? Bruger du din mobil- eller netbank til at holde styr på indtægter og udgifter?

Flere og flere danskere kan svare ja på alle tre spørgsmål, for vi er blevet bedre til at styre vores privatøkonomi. Meget bedre, lyder den positive melding fra det statslige Penge- og Pensionspanel, der netop er sat i verden for at forbedre borgernes privatøkonomiske vaner.

De tydelige fremskridt fremgår af en helt ny spørgeundersøgelse, som analyseinstituttet TSN Gallup har udarbejdet for panelet, og som blandt andet slår fast, at 3 ud af 4 danskere, eller 77 procent, sparer penge op hver eneste måned til uforudsete udgifter, ferier og oplevelser eller større ting til boligen.

Har du gæld, så er det nu engang lettere at betale den, når du har et job

Undersøgelsen viser også, at 3 ud af 4 danskere har prøvet at lægge et budget for familiens privatøkonomi – og at langt de fleste aktivt opdaterer budgettet, når der er behov for det, fordi bilen skal på værksted, eller tandlægeregningen blev større end forventet.

»Vi ser tydelige fremskridt i forhold til vore tidligere undersøgelser. Der er flere, der lægger budgetter og flere, der sparer op, det er en meget positiv udvikling, der viser, at flere træffer sunde pengevalg«, siger Louise Skjødsholm, specialkonsulent i finansielt forbrug i Penge- og Pensionspanelet, der er nedsat af Erhvervs- og Vækstministeriet.

Flere er kommet i arbejde

Panelet har valgt at offentliggøre den nye undersøgelse, samtidig med at kreditoplysningsbureauet Experian i dag fremlægger den nye opgørelse over antallet af dårlige betalere i det ’berygtede’ RKI-register.

Også her er der grund til optimisme. For andet år i træk falder både antallet af dårlige betalere og den samlede gæld, der er registreret i RKI. Og faldet gælder alle landsdele og kommuner fra Skagen til Rødby. »Vi glæder os over udviklingen efter en lang periode, hvor både gælden og antallet af dårlige betalere har haft et rekordhøjt niveau«, siger Henrik Petersen, market president i Experian.

Danskernes registrerede gæld i RKI er ellers vokset nonstop fra godt 7 til godt 17 milliarder i årene fra 2008 til 2014.

I samme periode er antallet af dårlige betalere i RKI-registeret steget med næsten 50.000 danskere. Nu går det den anden vej. Fra juli 2014 til juli 2016 er antallet af dårlige betalere faldet med næsten 7.000 personer, så registeret nu tæller 225.000 danskere, mens gælden er faldet med i alt 1,7 milliarder kroner, så den samlede pulje nu udgør 15,6 milliarder kroner.

TEST DIG SELV

Danske Banks privatøkonom, Louise Aggerstrøm Hansen, forklarer udviklingen med, at flere er kommet i arbejde og dermed har fået flere penge i husholdningen.

»Når vi samtidig har meget lave renter, giver det mere luft i mange familiers økonomi; man er ikke lige så hårdt spændt for som i kriseårene«, siger hun. Meldingen er den samme fra Nordeas forbrugerøkonom, Ann Lehmann Erichsen: »Har du gæld, så er det nu engang lettere at betale den, når du har et job«, siger hun og tilføjer:

»Og så har der været rigtig meget fokus på privatøkonomi de seneste år, især blandt de helt unge, jeg tror, fornuften er ved at sætte sig i vore vaner«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fornuft i kølvandet på finanskrisen

Den nye undersøgelse fra Penge- og Pensionspanelet viser også, at net- og mobilbanker for alvor er rykket ind i danskerne husholdninger som gode overbliksværktøjer for privatøkonomien, fastslår Louise Skjødsholm fra panelet.

»Vi kan se i undersøgelsen, at langt de fleste tjekker net-og mobilbanker jævnligt. På den måde bliver vi mere bevidste om, hvor mange penge, vi bruger – og hvad vi bruger dem til. Det er blevet vanskeligere at lyve over for sig selv«.

Ifølge erhvervsorganisationen Dansk Erhverv har den økonomiske snusfornuft bredt sig blandt virksomhederne og deres kunder i kølvandet på finanskrisen. »Og så skal vi ikke glemme, at vi har fået en helt ny generation af voksne, som stort set ikke har oplevet andet, end at der var krise. De har lært at passe på pengene«, siger underdirektør Geert Laier Christensen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce